Enheden er en sammenlægning af Færdighedslaboratoriet ved Aalborg Sygehus samt Center for Medicinsk Simulation (CeMS), og kommer i fremtiden til at fungere som en samlet enhed for færdigheds- og simulationstræningen i Region Nordjylland.

Karen Lindorff-Larsen får som lægefaglig leder af Enhed for færdigheds- og simulationstræning både det strategiske, faglige og administrative ansvar for den daglige drift samt for videreudvikling af enheden. 

Opgaverne består blandt andet i at udvikle nye medicinsk-pædagogiske tiltag inden for færdigheds- og simulationstræning og at sikre at der initieres forskning på området.

Karen Lindorff-Larsen tiltræder den nye stilling fra 1. september, og hun forlader samtidig sin stilling som specialeansvarlig overlæge på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, hvor hun har arbejdet de i 14 år.