Det er lykkedes et hold danske forskere med professor Mads Hald Andersen i spidsen at
identificere de proteiner, der beskytter kræftceller mod vores ellers effektive immunforsvar,
men som samtidig kan fungere som mål for kræftvacciner.
Hvis det lykkes for forskerne at få ram på kræftcellernes svar på bodyguards, kan det blive et vigtigt nyt våben mod de livstruende kræftsygdomme. Derfor er Mads Hald Andersen blevet hædret for sit arbejde med Lundbeck-fondens yngre forskerpris på 300.000 kroner.
Det har længe været et mysterium, hvordan kræftceller pludselig kan beskytte sig mod det ellers effektive immunforsvar, men nu er et hold forskere med den 40-årige danske professor Mads Hald Andersen fra Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital i spidsen for alvor ved at komme på sporet.
De har opdaget, at kræftceller kan kapre de celler i kroppen, som er gode til at lægge en dæmper på et overophedet immunforsvar. Cellerne fra immunforsvaret hedder regulatoriske immunceller, og man kan populært sige, at kræftcellerne bruger dem som skjold mod den del af immunforsvaret, som gerne vil af med dem.
I øjeblikket tester forskerne en immunterapi på 25 patienter med fremskreden modermærkekræft, hvor de forsøger at angribe det kedelige samarbejde mellem de regulatoriske immunceller og kræftcellerne i patienternes kroppe.
Det foregår på Center for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital, hvor Mads Hald Andersen har sin daglige gang og arbejder med kræftvacciner.
Forskerne med Mads Hald Andersen i spidsen har blandt andet fundet et stykke protein på kræftcellernes overflade, som dræbercellerne fra kræftpatienternes immunforsvar potentielt kunne bruge til at surre sig fast til kræftcellerne og dræbe dem. Det lille stykke protein (kræftantigenet) stammer fra proteinet IDO.
Nu har forskerne fundet ud af, at det lille stykke protein også findes på overfladen af de immunceller, som kræftcellerne bruger til at parere angrebet fra immunforsvarets dræberceller.
Det vækker en dragende tanke om, at man måske kunne lave en behandlende vaccine, som både kunne tage livet af kræftceller og de regulatoriske immunceller.