Merete Stubkjær Christensen blev konstitueret som ledende overlæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter den 1. oktober 2010, og blev dermed en del af centerledelsen for det højtspecialiserede hospital inden for neurorehabilitering.
I 1994 blev hun uddannet læge fra Aarhus Universitet og har siden videreuddannet sig som speciallæge i almen medicin.
Før konstitueringen i Hammel boede hun i Norge i fire år, hvor hun havde praksis og sideløbende var ansat på Oslo Universitet som forskningsleder i forbindelse med etablering af en lokal forskningssatellit.
Merete Stubkjær Christensen har udover specialiseringen i almen medicin baggrund i infektionsmedicin, klinisk mikrobiologi og pædiatri ved Aarhus Universitetshospital, Skejby.
I 2004 forsvarede hun sin Ph.d. om infektioner hos børn i behandling for maligne lidelser.