Han kommer fra en stilling som konstitueret overlæge ved klinisk neurofysiologisk afdeling på Glostrup Hospital.  

Nils Wolfram er 42 år og opnåede i 2000 den medicinske kandidatgrad efter uddannelse ved Göttingen Universitet i Tyskland. Samme år fik han dansk autorisation som læge og opnåede speciallægeanerkendelse i neurologi i 2007.

Som afdelingslæge ved klinisk neurofysiologisk afdeling på Glostrup Hospital har Nils Wolfram gennemført faguddannelsen i klinisk neurofysiologi.

Fra ansættelser ved de neurologiske afdelinger på Glostrup Hospital og Roskilde Sygehus har Nils Wolfram bred klinisk neurologisk erfaring og har særligt specialiseret sig i ultralydsundersøgelser af perifere nerver.

Nils Wolfram har betydelig erfaring som underviser og vejleder for yngre læger. Han har desuden fungeret som tillidsrepræsentant for yngre læger.