Camilla Palmhøj Nielsen skal være forskningsleder for den enhed i Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, der beskæftiger sig med Medicinsk Teknologivurdering (MTV) og Sundhedstjenesteforskning samt Sundhedsfremme og Forebyggelse.
Hun er 37 år og uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet, hvorfra hun også har en Ph.d.
Camilla Palmhøj Nielsen har i en lang årrække beskæftiget sig med MTV blandt andet i Sundhedsstyrelsen. Her har hun arbejdet med såvel konkrete projekter som den strategiske udvikling af MTV og Sundhedstjenesteforskning på både nationalt og internationalt niveau.
Forskningsmæssigt har Camilla Palmhøj Nielsen primært beskæftiget sig med MTV, sundhedstjenesteforskning, forebyggelse og anvendelse af forskning som grundlag for politisk beslutningstagning.
Hun har en bred viden om betingelser og muligheder for forskning på sundhedsområdet og har deltaget i Sundhedsstyrelsens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med at fremme vilkårene for medicinsk sundhedsforskning
Som forskningsleder indgår Camilla Palmhøj Nielsen i den samlede centerledelse i Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.