Henrik Lajer kommer fra en afdelingslægestilling samme sted, men har de sidste seks mdr. været konstitueret overlæge på klinikken.

Henrik Lajer er certificeret af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (EXPU-udvalget), som ekspert i Gynækologisk Onkologi. Endvidere er Henrik Lajer certificeret som Accredited European Gynaecologic Oncologist (European Society of Gynaecologic Oncology/European Board and College of Obstetrics and Gynaecology (ESGO/EBCOG)).

Han har herunder gennemgået tre års systematiseret subspecialisering inden for gynækologisk onkologi i henhold til de danske (EXPU) og europæiske (ESGO) principper for subspecialisering i gynækologisk onkologi.

Henrik Lajer har en ph.d.-grad fra Københavns Universitet med titlen “Clinical and Experimental Aspects of Cisplatin-induced Hypomagnesemia”, forsvaret i 2004.

Henrik Lajer har ydermere en omfattende lederuddannelse fra Forsvaret.