Støtten er bevilget til genetiske analyser i forbindelser med et PhD-projekt omhandlende genetiske aspekter ved enuresis nocturna.  Enuresis nocturna er en af de hyppigste lidelser i barnealderen, og hos 1-2 pct. vedvarer symptomerne op i voksenalderen.

Lidelsen har mange årsager, og der har længe været evidens for en stærk arvelig disposition.

Det forventes, at en øget forståelse af genetikken bag enuresis vil give en forbedret forståelse af årsager til sygdommen, og på sigt være med til at forbedre behandlingen af de mange børn der rammes.

Som en del af projektet vil Søren Rittig og hans forskningsgruppe etablere en web-baseret biobank i samarbejde med højt estimerede centre verden over med henblik på at indsamle vigtig klinisk viden sammen med DNA fra familier med sygdommen.