På flere af Region Hovedstadens sygehuse har overlæge i årevis ikke modtaget de berettigede vagthonorar under eksempelvis sygdom, barsel og ferie.

Derfor kan en stor del af de regionens overlæger nu se frem til en ekstra udbetaling fra deres arbejdsgiver, som efter at have været i dialog med Overlægeforeningen og tillidsfolk har måttet erkende, at der er sket en fejl.

Det skriver Overlægeforeningen i sit nyhedsbrev.

Tillidsrepræsentant Allan Rasmussen fra Rigshospitalet vurderer, at ca. 20 pct. af alle hospitalets overlæger kan se frem til ekstra betaling.

»På nogle afdelinger er overenskomstens bestemmelser blevet fulgt, mens man på andre ikke har været opmærksom på reglerne. Nogle steder har man opdaget fejlen, når en nyansat overlæge udefra undrede sig over, at der ikke blev givet vagthonorar i ferieperioderne. Heldigvis har vi kunnet få tingene på plads helt uproblematisk i samarbejde med hospitalet,« siger Allan Rasmussen tilnyhedsbrevet.

På Bispebjerg Hospital skønner tillidsrepræsentant Peder Klement Jensen, at hovedparten af overlægerne, der går i vagt, får penge efterbetalt. Også på Amager Hospital, Frederiksberg Hospital og i psykiatrien har nogle overlæger krav på at få efterbetalt vagthonorar, mens det endnu er ukendt, om de øvrige sygehuse i regionen har overholdt overenskomsten.

Overlægeforeningen anbefaler sine medlemmer at kontakte deres tillidsrepræsentant, hvis de er i tvivl, om de har krav på Region Hovedstaden.