På bl.a. Aalborg Sygehus har man siden 2008 ladet en portør og en sosu-assistent betjene en kraftig scanner med høj stråledosis. Forinden fik de cirka 3 dages undervisning. Til sammenligning varer radiografernes uddannelse 3,5 år.

Radiografernes organisation, Radiograf Rådet, har klaget til både Europakommissionen og sundhedsministeren over fremgangsmåden. Rådet mener, at det er til sundhedsfare for patienter og personale at lade ikke-radiografer om opgaven. 

Radiograf Rådet mener, at den risikable praksis på flere danske hospitaler skyldes et hul i røntgenbekendtgørelsen, der gør det muligt for hospitalerne at rekruttere forudsætningsløse assistenter til at betjene ioniserende scannere.  

»I Danmark scanner vi i et voldsomt omfang, og det er dosisbelastende, så det er vigtigt, at det er nogen med den rette uddannelse, der udfører undersøgelserne,« siger Charlotte Graungaard, der er formand for Radiograf Rådet. 

I nyligt udsendt materiale fra Statens Institut for Strålebeskyttelse og det nordiske samarbejde om strålebeskyttelse opfordres de faglige selskaber til at bremse den stigende brug af kraftige scannere i sundhedsvæsenet. 

Men Charlotte Graungaard mener, det er svært at begrænse eksponeringen af patienterne, når flere hospitaler bruger ufaglært personale. 

Klage over Aalborg
I 2008 klagede den nordjyske radiografforening over Aalborg Sygehus til Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) over, at en portør og en social- og sundhedsassistent på Aalborg Sygehus angiveligt betjente en såkaldt O-arm-scanner, der har en stråledosis svarende til en ct-scanner. 

Men efter at have forhørt sig lokalt om sagen afviste instituttet klagen. 

»Ifølge det oplyste udføres undersøgelserne altid af en af tre navngivne læger med assistance fra andre personalegrupper. Den oplæring, instruktion mv., som de tre læger har modtaget, vurderes af SIS som tilstrækkelig,« hed det i begrundelsen.

Radiograf Rådet er utilfredse med begrundelsen. Formanden for Radiograf Rådet  beskylder Statens Institut for Strålehygiejne for at se igennem fingre med risikoen. 

Ifølge rådet er Statens Institut for Strålehygiejne for gavmilde med at godkende personale, der ikke er grundigt uddannet i håndtering af de kraftige stråler og den patientsikkerhed, der er forbundet med det. 

Derfor sendte foreningen en klage til Europakommissionen for at afklare, om EU’s direktiver på området bliver brudt. Klagen gælder paragraf 13 i røntgenbekendtgørelsen om, hvem der må udføre scanningerne ved store doser som ct.

Men kommissionen svarede i oktober, at det er op til medlemslandene at fastlægge retningslinjer og uddannelse for personale, der håndterer scannere. En opgave, der i Danmark ligger hos Statens Institut for Strålebeskyttelse. 

Selvom kommissionen ikke kan finde ulovligheder i forhold til direktivet, deler den Radiograf Rådets generelle bekymring. Det har fået radiograferne til at øjne et håb, og de har derfor sendt klagen videre til Sundhedsministeriet, der lige nu vurderer den.  

Aalborg Sygehus afviser kritikken
Søren Eiskjær er overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus. Her bruges O-armen under komplicerede rygoperationer. Han bekræfter, at det er en portør og en sosu-assistent, der siden 2008 har betjent scanneren. Forinden fik de cirka 3 dages undervisning. Til sammenligning varer radiografernes uddannelse 3,5 år. Alligevel er overlægen tryg ved sikkerheden.

»Jeg mener det er forsvarligt. Det er faktisk portøren og sosu-assistenten, der er superbrugere. Vi følger de retningslinjer, der er stillet op, som gør meget for at reducere stråledosis for patienter og personale,« siger Søren Eiskjær. 

Omhyggelige
Han understreger, at radiograferne blev spurgt, om de kunne afsætte en medarbejder til O-armen, som dengang som nu kører tre-fire gange om ugen. Men radiograferne havde ikke ressourcerne, hvorfor afdelingen så sig om efter en løsning, hvor andre personalegrupper fik den nødvendige uddannelse. 

»Det har selvfølgelig en økonomisk årsag, men vi synes, det er helt forsvarligt. Alt, hvad vi gør med O-armen, er vi omhyggelige med at gøre ordentligt,« fastslår Søren Eiskjær. 

For at sikre kvaliteten af arbejdet etablerede afdelingen i 2008 et kørekort til O-armen. Undervisningsforløbet blev tilrettelagt af regionsfysikeren og indeholder både strålehygiejne og hensynet til ALARA-princippet, som fordrer, at man stræber efter den lavest mulige stråledosis i forhold til omstændighederne. 

»Vi har opnået at reducere strålingen ni gange i forhold til default-værdierne på scanneren, hvilket er en meget stor reduktion,« siger Søren Eiskjær. 

Han henviser til, at resultaterne har ført til en videnskabelig artikel, der ligger klar til publikation, og at Statens Institut for Strålebeskyttelse kvalitetstjekkede ordningen i 2008. Dengang var opstillingen den samme som i dag, så Søren Eiskjær mener ikke, radiograferne har grund til bekymring. 

Statens Institut for Strålebeskyttelse ønsker ikke at kommentere sagen.