Regionerne står ved, at de stramme budgetkrav i den seneste overenskomstaftale med privatpraktiserende speciallæger kan betyde øget ventetid for patienter, som ikke lider af en akut sygdom.  

Danske Regioner og Foreningen af Privatpraktiserende Speciallæger FAPS nåede tirsdag aften til enighed om fortolkningen af den overenskomst, som de seneste uger har været årsag til heftig diskussion mellem speciallæger og repræsentanter fra regionsrådet. Parterne mødtes for at dæmme op for konflikten, der hovedsagligt har udspillet sig i medierne og mellem læger og regionsrådsmedlemmer, der ikke er part i forhandlingerne.

Efter mødet står det klart, at de privatpraktiserende speciallæger fortsat skal prioritere og behandle alle akutte patienter, men resten af året har mulighed for at drosle ned på behandlingen af planlagte, ikke-akutte patienter for at holde sig under den aktivitetsramme, som står i overenskomsten fra 2011 – også selv om det betyder længere ventetid for de planlagte patienter.     

Næstformand og forhandlingsleder i FAPS Mikkel Holmelund er tilfreds med udfaldet.

»Mødet gik fint, og vi er enige om tolkningen af de centrale dele af den økonomiske ramme. Vi stiler mod en aktivitetsvækst på 1,25 pct. i år, og det står begge parter ved,« siger han.

Regionernes forhandlingsleder Jens Stenbæk er enig.

»Det gik godt. Der er enighed om, at overenskomsten kan og vil blive efterlevet. Speciallægerne står til rådighed i forhold til akutte patienter i fuldt omfang, også selv om de kommer over rammen på 1,25 pct., men har samtidig ret til at nedjustere på de planlagte patienter, for at holde sig inden for rammen. Det betyder, at der ind imellem kan opstå ventelister, og det ansvar påtager vi os i regionerne. Vi står på mål for den overenskomst, vi har aftalt,« siger Jens Stenbæk.

Konflikten eskalerede på grund af forskellige fortolkninger af et centralt punkt i overenskomsten, nemlig en ramme, der betyder, at speciallægerne vil ramme et loft for godtgørelse fra regionerne, hvis de øger aktiviteten med mere end 1,25 pct. Alt derover vil lægerne reelt ikke modtage betaling for. Hos speciallægerne betragtede man rammen som en grænse, regionerne havde sat op for, hvor mange patienter speciallægerne må behandle i 2012. Derfor opfordrede FAPS medlemmerne til at begynde at justere aktiviteten, da det blev klart, at speciallægerne var på vej mod en stigning, der var større en 1,25 pct. 

Det fik medlemmer af regionsrådet til at hævde, at lægerne havde pligt til at fortsætte med at behandle patienter, selv om de overskred aktivitetsrammen. De gratis behandlinger skulle betragtes som en mængderabat, mente blandt andre formanden for regionernes sundhedsudvalg Ulla Astman.

Men debatten i medierne har været fyldt med misforståelser, siger regionernes forhandlingsleder, og det har hele tiden været aftalen, at speciallægerne kunne justere aktiviteten for at holde sig inden for rammen.

»Vi har ikke rykket os, men har fra start meldt ud, at det var rettidig omhu, da FAPS offentliggjorde brevet til medlemmerne. Regionerne er bevidste om, at det kan give øget ventetid for patienterne, at vi går så målrettet efter budgetsikkerhed, som vi har gjort i forhandlingerne,« siger Jens Stenbæk.

Flere patientforeninger har kritiseret de privatpraktiserende speciallæger for at tage patienterne som gidsler, men regionerne og FAPS er enige om, at justeringen af aktiviteten hos speciallægerne ikke vil få betydning for akutte patienter. 

»Det er klart, at vores justeringer på ingen måde skal gå ud over akutte patienter, heller ikke kræftpatienter, men det kan gå hen og betyde en lille stigning i ventetiden for nogle af de elektive patienter,« siger Mikkel Holmelund.

Han forventer, at ventetiden i løbet af året vil stige med få dage for enkelte grupper af planlagte patienter. 

Speciallægernes løn har også været oppe at vende i debatten som argument for, at lægerne godt kunne arbejde uden at få betaling for de sidste patienter. Politiken skrev søndag den 27. maj, at de privatpraktiserende speciallæger ifølge beregninger fra Danske Regioner gennemsnitligt tjener 1,8 mio. kr. om året, men beregningen holder ikke, skriver FAPS i en pressemeddelelse.

Beregningen er fortaget ved at trække speciallægernes omkostninger fra indtægterne, men den omkostningsprocent, der er anvendt er fem år gammel og ikke tidssvarende, skriver FAPS.

Lønberegningen blev ikke diskuteret på mødet tirsdag aften, og forhandlingsleder Mikkel Holmelund betragter den diskussion som lukket.