Bent Hansen købte katten i sækken

På Rigshospitalets radiologiske afdeling sidder en sur klinikchef. Han er ellers på vej til at få en stor og dyr gave. Men han er hellere fri.

Oppe i Hjørring på Sygehus Vendsyssel sidder en anden mand. Han er overlæge, og han er decideret vred, selv om han også er på vej til at få en bekostelig gave. Den er han imidlertid så rasende over, at han har sat sit job ind på at blive fri.

Det hele handler om danske regioners gigantiske indkøb af scannere. En handel til over 700 mio. kr., hvis regionerne udnytter de indgåede optionsaftaler. Det er en handel i verdensklasse. Den største af sin art. Regionsformand Bent Hansen mener, at handlen er en megasucces. Han har opgjort gevinsten til 100 mio. kr.

Men handlen er snarere en kæmpe fiasko, og regionsformandens regnemaskine må have spillet ham et puds. Besparelserne er svære at få øje på. Og så har regionerne orkestreret denne handel skandaløst ringe.

De to frustrerede mænd er henholdsvis klinikchef Paul Nilsson på radiologisk klinik på Rigshospitalet og ledende overlæge Carsten Conrad på billeddiagnostisk afdeling på Sygehus Vendsyssel. De har begge to udsigt til at få andel i regionernes scannerhandel – men de nye ct-scannere, som er på vej, er efter deres opfattelse slet ikke det påståede fremskridt. De er tværtimod tilbageskridt.

På Rigshospitalet mener man, at det nuværende apparatur er mere avanceret end det nye – men frem for alt, så er de nye ct-scannere slet ikke nye i teknologisk forstand. Regionerne har simpelt hen købt gammeldags scannere. Den nye generation af scannere er 256-slice scannere, som kan give meget detaljerede indblik i patienterne. Klinikchefen fra Rigshospitalet ville gerne have kunnet se blodgennemstrømningen i hjernetumorer. Men det kan han ikke i de 64-slice scannere, som er blevet indkøbt til hans afdeling.

Resultatet er altså, at Rigshospitalet er sat tilbage i konkurrencen om at levere den bedste diagnostik. Fagligt er den nye løsning stærkt utilfredsstillende, mener Paul Nilsson.

I Hjørring skal overlæge Carsten Conrads afdeling skifte sit Siemens-udstyr ud med en scanner fra General Electric. Men udskiftningen kommer umiddelbart efter, at personalet er blevet optrænet i at betjene grejet fra Siemens og udforme protokoller til dette udstyr. Det arbejde er spildt, og nu kan personalet begynde forfra. Derfor har Carsten Conrad sat sit job ind på at undgå at få de nye scannere.

Også andre radiologer er lige så utilfredse med deres nye scannere. Den utilfredshed vil forhåbentlig komme frem, når hele projektet skal evalueres om kort tid. På det tidspunkt er handlen imidlertid afsluttet. Underskrifterne er skrevet – intet kan laves om.

Tilbage står, at alt skal gøres for at forhindre, at fejlene gentages, og det gælder da ganske særligt selve beslutningsprocessen. Det har tydeligt været meningen, at alle skulle involveres – helst mest muligt. Derved er ansvaret blevet diffust.

I alt har fire brugergrupper været i aktion, nemlig en til hver scannertype. Hver af grupperne er blevet bemandet med op til 40 fagfolk. De har gjort tingene grundigt. Utroligt mange af deltagerne har været på besøg hos leverandørernes hovedkvarterer i USA, Holland og Tyskland. Hver af fagfolkene har måttet rive to måneder ud af kalenderen det seneste halve år. Det har været uhyggeligt krævende. Men det har sikkert også ført til, at grupperne har været tilbøjelige til at lægge gode ord ind for enten de sikre, men billige løsninger eller de fremtidssikrede og dyre løsninger. Derefter har det været nemt for de centrale beslutningstagere at vælge det sikre – og samtidig have alibiet til at fravælge det offensive. Det kan man frygte.

Dernæst har man gjort alt for at hemmeligholde processen. Det er den dag i dag vanskeligt at identificere deltagerne i processen. Derfor er hele projektet blevet mistænkeliggjort. Der er ikke grænser for rygterne om, hvilke rænker der er blevet smedet. For en uge siden blev det klart, at radiologiprofessor Henrik Thomsen havde sæde i en af brugergrupperne, selv om en af leverandørerne i en anden sag har lagt sag an mod ham. Han turde være inhabil, så det forslår. Men der har verseret masser af andre mistanker om, hvem der er købt af hvem. Det sidste ord er næppe sagt i den sammenhæng.

Endelig er der Bent Hansens regnestykke. At sundheden har sparet 100 mio.kr., som nu skal bruges til egentlig benefice for patienterne. Den slags beregninger er svære. Tager han mon udgangspunkt i listepriserne på scannerne? I så fald regner han stensikkert forkert, idet ingen betaler listepriser. Heller ikke, hvis man bare køber én eneste scanner. Eller tager han udgangspunkt i priserne på udstyret, da det blev lanceret? Nu er det imidlertid gamle modeller, der som bekendt har helt andre priser.

Bent Hansens regnestykke er – undskyld udtrykket – en fis i en hornlygte og ganske betegnende for en helt igennem uprofessionel håndtering af et meget vigtigt projekt. Det er der nemlig ingen tvivl om.
Denne type aftaler om masseindkøb kommer der mange flere af.

Det er kun godt.

Bare det er gjort rigtigt.