Regionerne alene vide

Regionsformand Bent Hansen (S) er en forrygende kommunikator. Øjnene var hypnotiske, da han stirrede os alle i møde i torsdagens tv-avis og forklarede, at regionernes gigantiske scannerindkøb skam var en helt forrygende handel.

Han var ellers oppe imod alvorlig kritik fra klinikchef Paul Nilsson fra Rigshospitalet. Den ct-scanner, hans afdeling er på vej til at få, er ifølge klinikchefen forældet. Det er som at slukke lyset og fortsætte arbejdet, er hans malende beskrivelse.

Men Bent Hansen satte ham eftertrykkeligt på plads. Der står fagfolk fra sygehusene bag beslutningerne, og Rigshospitalet har selv haft en repræsentant med i brugergruppen. Hvis de nye scannere er forældede, så er det altså Rigshospitalets egen skyld. Regionsformanden påstod ligefrem, at Rigshospitalet åbenbart ikke »sendte den rigtige repræsentant«.

Dermed lykkedes det for Bent Hansen at få det til at fremstå, som om Rigshospitalet er alene om at være kritisk. Det lykkes ham også at fremstille klinikchefen næsten som en landsbytosse, oven i købet svensktalende, der ikke aner, hvad han snakker om.

Det er ikke pænt, slet ikke af en regionsformand. Men det viste sig at være super effektivt i henseende til at begrave en kritik – og en kritiker.

Men det gør det ikke sandt, og det må Bent Hansen have vidst. I hvert tilfælde havde hans egen region, altså Region Midtjylland, allerede en måned tidligere indledt byttehandel med de nye fantastiske scannere. Den scanner, som røntgenafdelingen på Århus Sygehus skulle have haft, var nemlig heller ikke i orden, og nu lander den på en anden afdeling. I stedet må røntgenafdelingen vente med få sin mere avancerede scanner til næste gang. Den byttehandel kan Bent Hansen ikke være uvidende om.

Nøjagtig det samme skete efterfølgende i Hjørring, hvor chefen for radiologiafdelingen satte sit job ind på at undgå at få det nye udstyr. Efter at have fået bøllebank af regionens sundhedsdirektør Per Christiansen i en pressemeddelelse – ve, kritikerne af regionerne – slap personalet af med den forhadte scanner. Den sendes nu videre til Aalborg, som godt kan bruge rugbrødsscanneren, selv om man ikke har bedt om den.

Derfor var det mod bedre vidende, at han manøvrerede Rigshospitalets klinikchef ud i et hjørne.

På Danske Regioners hjemmeside – hvor Rigshospitalets klinikchef igen hænges ud – kan danskerne læse, at hele transaktionen er skruet sammen af fagfolkene selv. Det sker under overskriften ’Nyindkøbte scannere er topmoderne’, der er så manipulerende, at den minder om fortidens sovjetrussiske propaganda. Men uanset retorikken er informationerne usande.

Det turde være slået fast med syvtommersøm i den protestskrivelse, som lederne af landets radiologiafdelinger via Dagens Medicin har sendt til Danske Regioner. Her skriver det ypperste, landet kan frembringe af faglighed inden for radiologi: »Desværre blev det endelige valg af apparatur (…) truffet med vægtning af økonomi og juristeri frem for funktionalitet – fagligheden og kvaliteten blev således sekundær.«

Radiologerne føler altså, at de har været gidsler i en proces.

Hvad er mon gået galt? I værste fald er hospitalernes repræsentanter faktisk taget ved næsen af regionerne. Men i bedste fald har parterne talt forbi hinanden. Fagfolkene har misforstået spillereglerne – eller de er blevet dårligt forklaret. Nogle af fagfolkene troede måske, at styregruppen ville værdisætte de smarte features ved det mest avancerede apparatur højere. Det gjorde styregruppen ikke – tværtimod diskvalificerede regionernes topfolk det avancerede udstyr, og så landede landets sygehuse med udstyr, som i en række tilfælde anses for at ramme væsentligt under hospitalernes ambitionsniveau.

Et eller andet er i hvert tilfælde gået galt, og meget tyder på, at fejlen er begået af Bent Hansen og konsorter.

Derfor burde Bent Hansen lytte til kritikken – i stedet for brutalt at nedkæmpe den. I den forbindelse bør han tænke på, at mange læger og andet sundhedspersonale har svært ved at artikulere deres kritik over for de magtfulde regioner. De er bange for at blive nedprioriteret, hvis de brokker sig. I betragtning af den behandling, Bent Hansen giver dem, er den frygt velbegrundet.

Mens det indkøbte scannerudstyr skifter lokalitet, bør Bent Hansen også overveje, om hans påståede besparelser på mindst 100 mio. kr. holder vand. Når hele denne indkøbsproces er slut – og først dér kan regnestykket reelt gøres op – så kan det meget vel vise sig, at der slet ikke har været besparelser. I øjeblikket omdirigeres de splinternye scannere jo til sygehuse, der ikke har bedt om dem, mens de, der var tiltænkt nyt udstyr, vel skal have andre – og meget dyrere – scannere på et senere tidspunkt.

Men hvad skete der så med dine besparelser, Bent Hansen? Og hvad med det topmoderne apparatur?