Et iltapparat og en fødselshjælper. Sådan betegnes Per Okkels og Vagn Nielsens betydning for sundhedsminister Astrid Krag (SF).
De to erfarne embedsmænd vurderes til at være den henholdsvis femte og sjette mest magtfulde person i det danske sundhedsvæsen, og selv om man internt i ministeriet ikke bryder sig om, at chefen som nummer otte er lavere rangeret end embedsmændene, så peger flere på det helt naturlige i den placering qua Astrid Krags korte ministertid.
Om det naturlige i deres enorme betydning for sundhedsministeren siger bl.a. direktøren for Dansk Sundhedsinstitut og medlem af Dagens Medicins Magtpanel, Jes Søgaard:
»I 30 år har de været langt fremme i det danske sundhedsvæsen og arbejdet blandt højt placerede politikere, og det gør dem til en uvurderlig støtte for en relativt ung og sektor-uerfaren minister. De kan lynhurtigt give deres minister forskellige valgmuligheder og ridse forskellige konsekvenser på problemstillinger op,« siger Jes Søgaard.
Vagn Nielsen har været embedsmand i Sundhedsministeriet siden dets fødsel i 1987, hvor sundhedsområdet blev skilt ud fra Indenrigsministeriet. Han er af sundhedspolitikere blevet kaldt brysk, for flere nye og uerfarne politikere er blevet kaldt til skideballe hos afdelingschefen, fordi de havde sagt noget, der ikke kunne lade sig gøre. Og mens den pressesky embedsmand, der er gift med Marianne Rex — vicedirektør i Lægeforeningen — ikke har deciderede fans, har alle stor faglig respekt for manden.
Samme respekt nyder Per Okkels, der er helt ny i ministersammenhæng. Han har til gengæld, siden han blev uddannet cand.scient.pol. i 1980 — i øvrigt samme år som Vagn Nielsen — arbejdet i først amterne og siden regionerne, inden han i november sidste år blev departementschef. Og formand for regionerne, Bent Hansen (S), kalder parret for et dreamteam.
»Per Okkels har haft hænderne dybt nede i maskinrummet i både amterne og i regionerne, og Vagn Nielsen er den grå eminence i dansk sundhedspolitik. Hvem har altid været der, når der har været skiftedag i ministeriet? Svaret er Vagn Nielsen. Sammen er de hendes videnstank, og deres viden og kompetencer i det politiske spil er helt ekstraordinært gode,« siger Bent Hansen og fortsætter:
»Der er ofte en lyst hos politikere til følelsesmæssigt at reagere ud fra en retfærdighedsopfattelse, og det kan være befriende, men den spontanitet skal bunde i noget fagligt. Og det skal de hjælpe hende med, for hvis hun for tit træder på lægernes store selvbevidsthed, bliver det svært i længden,« siger han.
Tredjeviolin
Men der er også en mindre glansfuld side af magtforholdet i ministeriet: At den egentlige magt reelt ligger hos Per Okkels og Vagn Nielsen, og at Astrid Krag er henvist til at spille tredjeviolin, når de vigtige kugler bliver støbt inden for sundhedsområdet. For der er altid en latent risiko for, at magtfulde embedsmænd overskygger ministeren. Især hvis ministeren er uerfaren, siger Jes Søgaard.
»Det er aldrig sjovt at stå over sin chef. Som embedsmand og især departementschef skal du stå et halvt skridt bag ministeren,« siger Jes Søgaard.
Af flere sundhedspolitikere bliver Vagn Nielsen fremhævet som en, der gerne deler ud af sine egne holdninger, og at det bliver Astrid Krags udfordring at sætte sig ud over det. For når hun ikke selv har den sundhedspolitiske erfaring eller et netværk på området, så frygter flere for en stopklods for det nytænkende.
Som Bent Hansen siger det:
»Risikoen er, at de kommer til at lægge for mange bånd på den fornyelse, som hun jo gerne skulle komme med. Det håber jeg, at de begge er opmærksomme på, og at hun ikke bliver talerør for deres holdninger,« siger han.
Dagens Medicin ville gerne have spurgt Per Okkels om, hvordan han ser sin egen rolle som erfaren embedsmand i forhold til Astrid Krag, men efter først at have sagt ja til et interview, aflyste han med den begrundelse, at han stadig er for ny i jobbet til at udtale sig.
Vagn Nielsen fik også muligheden for at vurdere de to embedsmænds rolle for den nye minister, men takkede nej. Deres chef, sundhedsminister Astrid Krag, ville heller ikke svare på spørgsmål om de to magtfulde embedsfolks rolle.