Projektet drejer sig om kroppens biologiske ure og bevillingen betyder, at Christian Ansgar Hundahl nu kan fortsætte forskningen i to år som postdoc ved klinisk biokemisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Forskningsgruppen har vist, at Neuroglobin findes kraftigt udtrykt i nerveceller i hjernens ur og Neuroglobin antages derfor at spille en rolle i det døgnrytme genererende system. Erkendelsen af, at forstyrrelser i det rytmegenererende system kan være årsag til visse typer af depression og flere typer af søvnforstyrrelser er interessant fra både et biologisk og terapeutisk synspunkt.
Projektet har til formål at øge forståelsen af Neuroglobins role i det døgnrytme-genererende system, og med identifikation af de enkelte komponenter i det døgnrytme regulerende system er der åbnet op for ny forståelse, diagnostik og behandling af disse tilstande.