Muskler producerer selv hormoner

Danmark er godt på vej til at placere sig i muskelforskningens internationale elitedivision. Det skyldes især opdagelsen af, hvordan muskler kommunikerer til andre organer, og hvordan muskelarbejde aktiverer et gen, som hæmmer udviklingen af en lang række alvorlige sygdomme.


Opdagelsen er resultat af indsatsen fra et forskerhold under ledelse af professor Bente Klarlund Pedersen på grundforskningscentret Centre of Inflammation and Metabolism ved Københavns Universitet. Forskerne fandt ud af, at muskler ved sammentrækning producerer signalstoffet interleukin-6, IL-6.


Forskere har i mere end 100 år undret sig over, hvordan musklerne spiller sammen med kroppens andre organer. I den sammenhæng har de ledt efter en muskelfaktor, som blev produceret i højere grad af arbejdende muskler og derefter frigivet til blodbanen, hvor den kunne påvirke funktionen af andre organer på samme måde som et hormon. Netop dette kendetegner IL-6.


Når musklerne arbejder, aktiveres IL-6-genet, og der dannes store mængder af IL-6, som frigøres til blodbanen som et hormon. Her påvirker det stofskiftet i fedtvævet og i leveren. Samtidig er IL-6 med til at hæmme den betændelsestilstand, der er typisk for alvorlige aldersbetingede sygdomme som hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, kræft, knogleskørhed og demens.


»At aktive muskler producerer IL-6, har givet os et nyt syn på muskulaturen. Musklerne er ikke bare en del af bevægeapparatet. Musklen er en endokrin kirtel, som producerer substanser, som ligner hormoner, og som er helt centrale for reguleringen af menneskers stofskifte. Vi kalder disse stoffer for myokiner. De repræsenterer et paradigmeskift i vores syn på muskulaturen,« siger Bente Klarlund Pedersen. Hendes mål er, at myokiner vil komme til at dominere forskningen i det kommende årti. Bente Klarlund Pedersen har for nylig identificeret endnu et myokin, IL-8, som menes at være involveret i dannelsen af nye blodkar i musklerne.


Spydspidsforskning for millioner


At Bente Klarlund Pedersen og Centre of Inflammation and Metabolisms arbejde har stor betydning, illustreres også af, at centret netop har modtaget 25 mio. kr. fra Grundforskningsfonden. Samtidig udgør centret en del af det såkaldte ?musclecluster? under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Muscleclusterets primære opgave er netop forskning i, hvordan muskelarbejdet på molekylært niveau indvirker på organismen.


»Det er spydspidsforskning, vi arbejder med. Internationalt har København udviklet sig til et mekka for muskelforskning, og vores arbejde med myokinerne og de nye opdagelser, vi har gjort på området, gør det nemmere for os at tiltrække nye, interesserede forskere,« mener Bente Klarlund Pedersen.