Nyopdaget gen er måske årsag til sclerose
Link
Både skandinaviske og amerikanske forskere har opdaget et gen, det såkaldte IL7R (interleukin-7 receptor alpha), som kan være skyld i, at en person udvikler multipel sclerose. At to forskellige forskningshold samtidig opdager en sammenhæng betyder, at der med stor sandsynlighed er noget om snakken.
De to holds resultater er netop blevet offentliggjort i to selvstændige artikler i tidsskriftet Nature Genetics, og to danske forskere, Annette Oturai og Lars Ryder, er medforfattere på den ene artikel.
Begge forskerhold har fundet tegn på, at genet IL7R har en betydning for den ubalance, der medfører, at hvide blodlegemer angriber og nedbryder fedtlaget rundt om nervesystemets aksoner, der er med til at sende beskeder mellem cellerne.
»Viser det sig at være rigtigt, at genet har indflydelse på udviklingen af multipel sclerose, har vi fået en viden, som vi kan bruge til at forbedre behandling af sygdommen. Man vil kunne lave kunstige antistoffer, der er nødvendige for at dæmpe sygdommen,« siger Finn Sellebjerg, afdelingslæge og forskningslektor på Multipel Sclerose Center på neurologisk klinik på Rigshospitalet, til Dagens Medicin.
»Vores opdagelse er meget vigtig, fordi de genetiske faktorer, som allerede er kendt for at være forbundne med multipel sclerose, kun forklarer under halvdelen af sygdommens totale genetiske base,« siger en af forfatterne til den anden offentliggjorte artikel, Simon Gregory, ph.d. i molekylær genetik, til avisen The Guardian.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Dagens Medicin holder sommerpause
Der er også en dagsaktuel artikel i New England Journal of Medicine om samme emne --- se www.nejm.org. I samme nummer er der en god leder af Leena Peltonen om resultaterne, hvor hun bl.a. bemærker, meget nøgternt, at "...It is important to recognize that the increased risk contributed by IL2RA and IL7RA is very low and that these two alleles explain only a very small proportion of the variance (0.2%) in the risk of multiple sclerosis. Since the associated SNPs for these two genes are also very common in the population (with a frequency of up to 70%), their presence cannot be a major risk factor for genetic disease. The HLA region retains its unique position as the only known major risk gene for multiple sclerosis...". Man skal med andre ord udvande begrebet 'årsag' temmeligt meget, hvis man vil fastholde essensen i overskriften på denne artikel i Dagens Medicin.