Interferon udskyder sclerosehandicap
Tidlig behandling med interferon udskyder udvikling af handicap hos patienter med MS, multipel sclerose. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.
Den nye undersøgelse understøtter tidligere undersøgelser, som har vist, at behandling med interferon beta-1b, som gives til patienter, der har haft et første anfald af neurologiske symptomer, kan udskyde udviklingen af sclerose. I dette studie undersøgte forskerne, om tidlig interferonbehandling også udskyder udviklingen af handicap hos sclerose-patienterne.
468 patienter med tidlige symptomer på MS indgik i undersøgelsen. De blev randomiseret til enten interferonbehandling eller placebo hver anden dag gennem to år, eller til de fik diagnosen klinisk definitiv multipel sclerose (CDMS), hvorefter alle, der ønskede det, fik interferonbehandling.
Efter tre år var det muligt at følge op på 84 pct. af patienterne. Da havde 37 pct. af dem, der tidligt fik interferon, fået diagnosen CDMS, sammenlignet med 51 pct. i placebogruppen.
Ved hjælp af en skala kaldet EDSS, extended disability status scale, blev deltagernes handicap vurderet. Efter denne skala var tilstanden blandt 16 pct. af dem, der fik tidlig interferonbehandling, blevet forværret – sammenlignet med 24 pct. af de øvrige deltagere. Det svarer til, at tidlig behandling reducerer risikoen for forværrede handicap med 40 pct.
Forskerne mener, at deres studie støtter interferonbehandling efter de første symptomer på sclerose
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Dagens Medicin holder sommerpause