Danmark sakker bagud i kræftstatistikken

For de mest almindelige kræfttyper er overlevelsen højest i de nordiske lande – undtagen i Danmark. Vi kæmper om sidstepladsen med Slovenien, Tjekkiet og Polen og kan slet ikke måle os med vores nordiske brødre.

Det er konklusionen på den seneste Eurocare-undersøgelse, som har undersøgt, hvor mange kræftramte europæere der stadig lever fem år efter, de har fået stillet deres diagnose.

Undersøgelsesresultaterne blev offentliggjort i to artikler i The Lancet Oncology 21. august og har fået megen opmærksomhed her i landet, fordi den rammer lige ned i et meget hedt politisk emne.

Kræft i tarm, lunge, bryst, prostata, æggestokke, hud og testikler samt Hodgkin’s sygdom har været under luppen i den europæiske undersøgelse, og resultatet er opløftende for Europa, men nedslående for Danmark, hvor mændene ligger helt nede på en 18. plads og kvinderne på en 16. plads ud af 21 lande, i kapløbet om at overleve kræft.

Ikke godt nok
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Cai Grau, mener ikke, det er godt nok.

»Vi er slet ikke oppe på internationalt niveau. Alle i branchen håber på, at det snart ændrer sig, men det er ikke sket endnu,« siger han. Eurocares resultat er fremkommet ved at sammenligne, hvor mange procent af patienterne der stadig er i live fem år efter, de har fået stillet deres diagnose.

Og især sammenlignet med de øvrige nordiske lande, som ligger bedst i Eurocares statistikker, kan Danmark slet ikke følge med. Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens cancerregister, Ole B. Larsen, mener dog, man bør tage rapportens konklusion med et gran salt.

»Undersøgelsen baserer sig på et meget blandet materiale. Der er forskel på, hvordan landene registrerer dødstal, og i rapporten bliver det også påpeget, at der er stor variation i landenes dækningsgrad, som går fra 9 procents dækning til 100 procent,« siger han.

Kritik: Gamle tal
De data, der ligger til grund for undersøgelsen, omhandler patienter, der blev diagnosticeret og behandlet i årene 1995-1999, og det har blandt andet fået Kræftens Bekæmpelse til at kritisere undersøgelsen.

De havde nemlig tallene for flere år siden, fortæller formand Frede Olesen.

»Det her er historiske data. Det var de tal, der legitimerede, at vi greb ind og blandt andet udarbejdede Kræftplan 1 og 2, allerede omkring årtusindskiftet,« siger han.

Men der er en naturlig grænse for, hvor nye tal man kan benytte i den slags undersøgelser, fortæller overlæge og formand i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Cai Grau.

»De data, som man bruger, når man vil vurdere overlevelse ved kræft, er generelt gamle, for der skal jo gå noget tid, før man kan se resultaterne af behandlingen,« siger han.

De nyeste tal, som Sundhedsstyrelsen har for kræftpatienter i Danmark, er ikke meget nyere end Eurocares. De seneste tal, som de har kunnet offentliggøre, er fra 2001, og fra de to følgende år er der kun kommet foreløbige tal, oplyser Ole B. Larsen.

Sen diagnose
Gamle tal eller ej, så bekræfter Eurocares rapport de tidligere undersøgelser, som blandt andre Kræftens Bekæmpelse har været med til at lave. Ved en sammenligning af de fire store nordiske lande sakkede Danmark langt bagud.

»Vi sammenlignede for nogle år siden overlevelsen for de otte mest almindelige kræftdiagnoser i Norden, og her så vi, at de største forskelle findes i det første halve år, efter diagnosen er stillet. Her er der en overdødelighed blandt de danske kræftsyge. Men efter det første halve år er der kun en lille forskel på danskerne og de øvrige nordiske befolkninger,« fortæller seniorstatistiker Gerda Engholm fra Kræftens Bekæmpelse.

Hun understreger dog, at der efter det første halve år stadig er en overdødelighed blandt danskerne.

Årsagen til Danmarks dårlige placering er der flere bud på, og det præhospitale forløb har fået en del af skylden.

»Vi ved for lidt om, om danskerne går senere til lægen end andre europæere, eller om problemerne opstår, fordi patienterne venter for længe på at komme videre i behandlingen og derfor bliver mere syge, inden de bliver behandlet. I det hele taget er der et stort hul i vores viden om det præhospitale forløb,« fortæller Frede Olesen og tilføjer, at Forskningsenheden for Almen Praksis   i Århus netop har sat en undersøgelse i gang på området.

På rette vej
Der er dog bred enighed blandt områdets eksperter om, at behandlingen af kræft gennemgår forbedringer i Danmark. Cai Grau er fortrøstningsfuld.

»Den seneste tids politiske udmeldinger om kræftbehandling er et vigtigt skridt på vejen. Der er fokus på, at udredning og behandling skal være hurtig og bedre koordineret, vi har fået indført rygelov og vedtaget et screeningsprogram. Mn det tager lang tid,« siger han.

Frede Olesen mener, at der er sket meget.

»Vi har iværksat en hel masse på hospitalerne, og der er mere på vej. Blandt andet har vi optimeret indsatsen på det kirurgiske område, og så er vi ved at få   gjort noget ved de lange ventetider,« siger han.