Danmark kæmper mod frit sygehusvalg i EU

Den store stygge EU-kommission er på vej til at ødelægge de principper, som det danske sundhedssystem er bygget op på. Sådan lyder de dystre udmeldinger fra flere danske politikere og myndigheder, som for øjeblikket kæmper for at ændre teksten i det omstridte sundhedsdirektiv fra EU-kommissionen.

Sundhedsdirektivet blev før jul endnu engang trukket tilbage efter pres fra blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som er formand for de europæiske socialdemokrater.

Kritikken fra dansk side går hovedsageligt på, at EU-Kommissionen vil afskaffe den forhåndsgodkendelse, som nu er nødvendig, før en patient kan rejse til et andet EU-land og blive behandlet på et hospital på hjemlandets regning. Det vil medføre rent kaos i det danske sundhedsvæsen, påpeger blandt andre Christel Schaldemose, der er valgt ind i EU-parlamentet for socialdemokraterne.

Hun har selv været med til at anbefale, at direktivet bliver udskudt, fordi det i sin nuværende udformning kan skade de nationale sundhedsvæsener, mener hun.

»Kommissionen er gået et skridt videre end afgørelserne fra EF-domstolen. Det er særligt problematisk, at der ikke længere er krav om forhåndsgodkendelse fra hjemlandet, når en patient vælger et sygehus i et andet EU-land. Det fratager landene mulighed for national planlægning af økonomi og behandling og risikerer at dræne de sundhedsvæsener for penge, fordi patienter så at sige kan tage pengene med ud af landet,« siger Christel Schaldemose.

Hun vil gerne bevare et system, hvor de nationale sundhedsvæsener selv kan prioritere mellem typer af behandlinger, og hvor det er hensigtsmæssigt at udføre de behandlinger.

Forhåndsgodkendelse
Christel Schaldemoses kritik bakkes op af partifællen Karsten Uno Petersen, som sidder i regionsrådet i Region Syddanmark, og som er medlem af det europæiske regionsudvalg. Udvalget skal tage stilling til sundhedsdirektivet på vegne af EU-landenes regioner og kommuner, og Karsten Uno Petersen er valgt som ordfører.

»Det er et meget vidtrækkende direktiv, og vi er bekymret for, at patienter bliver set som en handelsvare på det frie marked, uden at man f.eks. tager stilling til væsentlige emner som patientsikkerhed, social skævvridning og den store forskel i økonomi, som findes blandt medlemslandene,« siger Karsten Uno Pedersen.

Han forklarer, at der f.eks. ikke er taget stilling til, hvad der skal ske i tilfælde af fejlbehandling, hvordan man udligner forskelle i krav til recept på medicin, eller hvordan oplysninger om patienter skal deles på tværs af landegrænser.

Almen praksis truet
Allerede i foråret fik de danske myndigheder mulighed for at afgive høringssvar til EU-kommissionens første oplæg til et sundhedsdirektiv. Af høringssvarene fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner fremgår det, at de anerkender behovet for fælles europæiske retningslinjer for sundhedsområdet, men at de samtidig har en række betænkeligheder ved at opgive national suverænitet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremhævede i høringssvaret, at der med fordel kunne lægges restriktioner på danske patienters muligheder for frit at opsøge ikke-hospitalsbehandling uden for den nationale landegrænse, fordi sådanne behandlinger i visse tilfælde kan være særdeles kostbare – det gælder f.eks. scanninger. Denne frygt er kun blevet større af, at EU-kommissionen i det seneste direktiv udvider de rettigheder til at gælde for al hospitalsbehandling.

Dette punkt er samtidigt vigtigt for regeringen, fordi patienternes mulighed for at søge behandling i hele EU truer det danske henvisningssystem gennem almen praksis. Bliver det danske krav ikke imødekommet, kan patienter f.eks. få dækket deres omkostninger til en speciallæge i udlandet uden at blive henvist af en dansk praktiserende læge.

Domstolen styrer
Selvom EU-kommissionen tilsyneladende gør sig store anstrengelser for at imødekomme kritikken fra medlemslandene, får den svært ved at finde et passende kompromis. Kommissionen er presset fra EF-Domstolen, som i flere afgørelser har understreget, at også sundhedsydelser i en vis udstrækning går ind under reglerne om det indre markeds fri bevægelighed.

Den seneste dom fra forrige år drejer sig om den engelske patient Yvonne Watts, som efter 12 måneders ventetid på en operation for osteoartritis i begge hofteled rejste til Frankrig for at blive opereret. De engelske sundhedsmyndigheder ville i første omgang ikke betale, men blev af EF-Domstolen dømt til at dække udgifterne med begrundelsen, at de ikke kan afslå en behandling i udlandet på grund af nationale ventelister, hvis ventetiden er urimeligt lang.

Endnu har ingen danske patienter krævet sin ret til behandling i et andet EU-land på det offentliges regning, uden at det har været en del af de forhåndsaftaler, der ligger i reglerne om det udvidede frie sygehusvalg i Danmark. Ifølge Karsten Uno Pedersen er det heller ikke ønskeligt, fordi EF-domstolen i praksis bestemmer noget, der er et politisk spørgsmål. Han håber derfor på, at der kommer en politisk løsning.

Misforstået kontrol
Den danske kamp for at bevare national styring af sundhedsvæsenet er dog med til at umuliggøre EU-kommissionens beslutning, fordi kravene på flere punkter strider mod afgørelserne ved EF-domstolen. Det påpeger Mette Hartlev, som er professor i sundhedsret ved Københavns Universitet, og som har læst de danske høringssvar igennem for Dagens Medicin.

»Høringssvarene er gennemsyret af, at de ønsker at begrænse de politiske skadesvirkninger ved det, som allerede er EU’s regler på området. Den danske regering og regionerne vil gerne bevare kontrollen over, hvilke sygehuse patienterne søger ind på, og hvilke tilskud man kan få. Det er ærgerligt, når nu man i stedet kunne gå offensivt ind i sagen og være med til at sikre, at patienterne kan få glæde af behandlingstilbud i andre lande, og at man kan udnytte det samlede behandlingstilbud mere effektivt,« siger Mette Hartlev.

Hun påpeger, at to af de danske forbehold over for EU-kommissionens udspil til et nyt direktiv strider mod de afgørelser, som EF-domstolen er kommet med. Det gælder regeringens ønske om, at patienter skal søge forhåndsgodkendelse for visse behandlinger uden for hospitalet, hvilket de danske myndigheder ikke kan kræve i dag. Samtidig vil regionerne gerne begrænse patienternes adgang til de få sygehuse, som regionerne har en samarbejdsaftale med.

»Ud fra EU-traktatens bestemmelser om ydelsernes fri bevægelighed kan man ikke sige, at en behandling skal ske på et bestemt sygehus. Det en mærkelig og urealistisk forestilling, at vi i Danmark vil kunne afgrænse patientens ret til behandling til de udenlandske sygehuse, som myndighederne har indgået aftale med. Hvad nu, hvis man ikke kan enes med udenlandske sygehuse om aftalevilkåre — har patienten så ikke ret til behandling i udlandet?,« siger Mette Hartlev.