Forskere intensiverer jagten på bedre medicinsk behandling af skizofreni

Svigt i den medicinske behandling af skizofrene patienter er en af de største årsager til, at patienterne ryger ind og ud af de psykiatriske afdelinger. Samtidig udsættes op mod halvdelen af patienterne for behandling med flere forskellige antipsykotiske lægemidler på en gang, hvilket kan være svært at styre og føre til utilsigtede bivirkninger. To forskergrupper går nu i kødet på de to store problemer i skizofrenibehandlingen herhjemme.

På Odense Universitetshospital har overlæge Bent Nielsen iværksat et treårigt projekt, hvor man afprøver to vidt forskellige værktøjer til at få patienterne til at blive ved med at tage deres medicin.

»Vi har valgt at undersøge mulighederne for at opnå en bedre compliance, fordi man både herhjemme og i udlandet har konstateret, at op mod 70 pct. af alle genindlæggelser skyldes, at patienterne holder op med at tage medicinen. Og det har stor betydning for patienternes prognose. Alligevel bliver compliance ofte stedmoderligt behandlet, og det vil vi gerne prøve at rette op på,« siger Bent Nielsen.

Han peger på, at 80 pct. af patienterne oplever psykotiske tilbagefald, når de stopper med medicinen, mod kun 20 pct. af de patienter, der forbliver i behandling.

Projektet i Odense er delt i to. I den ene del uddannes personalet i motivationsskabende terapi. Behandlerne skal ruste patienten til selv at beslutte, om der skal iværksættes medicinsk behandling, og i givet fald hvilken slags medicin der skal bruges. Det sker over et forløb på 4-6 sessioner, og derefter følges der op med samtaler hvert halve år for at fastholde effekten. Udenlandske undersøgelser har vist, at metoden er effektiv til at forhindre brud i behandlingen.

I den anden del griber Odense-projektet fat i systemets overordnede håndtering af patienterne. Det sker med forskellige kvalitetssikrings-initiativer, hvor man bl.a. forsøger at identificere, hvor i forløbet patienterne typisk dropper den medicinske behandling, og hvordan man kan sætte ind mod den slags brud, f.eks. med audits og kerneårsagsanalyser.

Forskerne håber at få 120 patienter med i projektet, og indtil videre er 60 inkluderet, så der er lang vej til, at konklusionerne kan gøres op. Men det har bl.a. vist sig, at problemerne med medicinering oftest sker i overgangen mellem hospitalspsykiatri og distriktspsykiatri, f.eks. hvis sygehusordinationen ikke sendes ud til distriktscentret.

Polyfarmaci
For et par år siden kritiserede fagfolk her i Dagens Medicin, at mange patienter får flere antipsykotiske lægemidler samtidig. Kritikken førte til, at Sundhedsstyrelsen i 2006 iværksatte en undersøgelse, som dokumenterede, at ca. halvdelen af landets skizofrene får to eller flere antipsykotika samtidig. Den praksis vil myndighederne gerne have ændret, og derfor har styrelsen bevilget midler til en MTV-undersøgelse til en gruppe forskere under ledelse af professor Birte Glenthøj, Psykiatrisk Center i Glostrup.

Projektet omfatter både supplerende analyser af de eksisterende data om den medicinske behandling herhjemme og indsamling af nye data. Bl.a. undersøger man, om polyfarmaci kan hænge sammen med den måde, de psykiatriske centre og afdelinger er organiseret på, ressourcer, personalesammensætning og andre patient- og personalerelaterede forhold.

»Det kan godt være, at stor overbelægning, for få sengepladser, ubesatte stillinger, manglende efteruddannelse m.m. øger risikoen for polyfarmaci. Den eksisterende litteratur på området peger således på, at det i højere grad er personalet end patienterne, der afgør omfanget af polyfarmaci, Undersøgelserne har overraskende nok aldrig kunnet bekræfte, at det er de dårligste patienter, som hyppigst får flere forskellige typer antipsykotika. Derimod peger undersøgelserne på, at personalets holdning til retningslinjer er af stor betydning. Det vil vi se nærmere på for bl.a. at få mere viden om, hvordan man bedst kan sætte ind,« siger Birte Glenthøj.

Ikke et udtryk for ondskab
I forbindelse med projektet får udvalgte afdelinger desuden intensiv undervisning i evidensbaseret brug af antipsykotisk medicin.

»Polyfarmaci er jo ikke udtryk for ondskab, men er bl.a. en konsekvens af, at den medicin, vi har, ikke er god nok,« siger Birte Glenthøj.

»Skizofreni er et spektrum af mange sygdomme, og selv om et stof er bedre end et andet ud fra en gennemsnitsbetragtning, er det ikke sikkert, at det hjælper den enkelte patient. Derfor prøver man nogle gange i ren afmagt at lægge andre præparater oveni. Det kan også i konkrete tilfælde være fornuftigt, men det kræver, at man har den fornødne viden om medicinen og om receptorprofiler m.m., og at man dokumenterer valget i journalen. Det nytter ikke noget, at man kombinerer to stoffer, der rammer de samme receptorer i hjernen. Og generelt bør man først have forsøgt mindst fire regelret gennemførte behandlinger med relevante antipsykotika i monoterapi, før man evt. forsøger at kombinere to forskellige lægemidler,« siger hun.