Nybagte mødre rammes ofte af psykisk sygdom

Nybagte mødre har i de første uger efter fødslen over syv gange så stor risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling som andre kvinder, der tidligere har født. Derimod er deres mænd helt uden for farezonen for alvorlig psykisk sygdom efter barnets ankomst til verden. Det dokumenterer ph.d. Trine Munk-Olsen i tre store registerundersøgelser, der omfatter flere hundrede tusinde danskere.

Hun har undersøgt dels nybagte forældres generelle risiko for at blive indlagt på psykiatrisk afdeling eller komme i ambulant behandling, dels risikoen for indlæggelse for nybagte mødre med psykisk sygdom i familien eller hos partneren, og endelig risikoen for genindlæggelse for kvinder, der tidligere har været ramt af psykisk sygdom.

»Risikoen for at blive indlagt er syv gange større hos kvinder, der føder deres første barn, sammenlignet med kvinder, der har født et barn et år forinden. Vi kan se en pukkel, der topper 10 til 19 dage efter fødslen, og som forsvinder igen efter fire måneder,« siger Trine Munk-Olsen, der er sygeplejerske og cand.scient.san.

De seneste år har flere forskere og behandlere fremhævet, at også mænd er i farezonen for at udvikle fødselsdepression, der tidligere blev betragtet som et rent kvindeligt anliggende. Men Trine Munk-Olsen kan i de store registerundersøgelser overhovedet ikke finde nogen tegn på, at mænd er i farezonen efter fødslen.

»Modsat kvinderne kan vi ikke finde nogen som helst ophobning af psykisk sygdom hos mændene efter fødslen i form af indlæggelser. Vi kan ikke på baggrund af undersøgelsen udelukke, at forældreskabet også kan påvirke mænd, men de rammes ikke af alvorlig psykisk sygdom på samme måde som kvinder.«

Registerstudierne giver i sagens natur ingen forklaring på, at kvinderne er udsatte, men den markante forskel på mænd og kvinder indikerer ifølge Trine Munk-Olsen, at biologien spiller en væsentlig rolle for udvikling af psykisk sygdom efter fødslen.

»Det tyder på, at der sker en hormonel påvirkning af kvinderne, som udløser sygdommene hos dem, der i forvejen er disponeret. Men vi ved ikke, om de ville være blevet syge alligevel, eller om fødslen spiller en afgørende rolle. Det er noget, som vi skal undersøge nærmere,« siger hun.

Bipolar lidelse
Det er ikke alle psykiske sygdomme, som optræder lige hyppigt i forbindelse med fødsler. Trine Munk-Olsens undersøgelser viser, at bipolar lidelse, også kendt som maniodepressiv sygdom, indtager en helt særlig position efter fødslen. Kvinder har generelt 23 gange større risiko for at blive indlagt med bipolar lidelse efter fødslen end kvinder, der har født tidligere.

Hvis der er skizofreni i familien, er risikoen for indlæggelse efter fødslen syv gange større, mens bipolar lidelse øger risikoen med en faktor 24. Og værst ser det ud for kvinder, der tidligere har været indlagt med bipolar lidelse. Hvis de bliver gravide, ender hver fjerde med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling efter fødslen. Så markante tal bør få sundhedsvæsenet til at overveje, om kvinderne skal tilbydes bedre rådgivning end i dag, mener Trine Munk-Olsen:

»Herhjemme spørger vi ikke gravide om psykisk sygdom hos dem selv, deres familie eller partner, men det gør man i f.eks. Storbritannien. Og det burde vi måske overveje bl.a. i lyset af den store risiko for bipolar sygdom. Det behøver ikke indebære andet, end at en læge tager en generel snak med kvinden om, at der kan være en ekstra risiko, og at de skal være opmærksomme på symptomer. Det er nemmere at have samtalen med en kvinde, mens hun er rask, end når hun er blevet syg,« siger Trine Munk-Olsen.

Undersøgelserne, der tilsammen udgør hendes ph.d.-afhandling, er foretaget på Center for Registerforskning ved Århus Universitet i samarbejde med bl.a. statistiker, ph.d. Thomas Munk Laursen og centrets leder, professor Preben Bo Mortensen.