Opsøgende behandling af unge har ikke varig virkning

Flere af de meget positive virkninger af tidlig behandling af unge psykotiske patienter forsvinder, når behandlingen med intensiv støtte og opbakning fra sundhedspersonale slutter. Efter fem år bruger unge psykotiske patienter, der har været gennem et toårigt opusforløb, lige så meget medicin og har lige så mange psykotiske symptomer som patienter, der kun har modtaget den almindelige behandling for psykose. Til gengæld har patienterne fortsat færre indlæggelser. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrisk Center på Bispebjerg, hvor man for første gang har evalueret effekten af den såkaldte opusbehandling.

Fire ud af fem regioner har etableret opusbehandlingen, der er rettet mod unge, der for første gang viser tegn på en psykose, og undersøgelsen kommer, netop som regionerne er ved at lægge sidste hånd på planerne for, hvordan psykiatrien skal håndteres de næste 10-15 år.

Patienter i opusbehandling får intensiv støtte af psykiatere, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og det betyder, at de bruger væsentlig mindre medicin og har færre sygdomssymptomer end patienter i almindelig behandling – så længe behandlingen står på.

Forlæng opus
Derfor skal regionerne forlænge opusforløbene eller forbedre standardbehandlingen af psykotiske unge, mener Merete Nordentoft, der både er initiativtager til opus og har ledet evalueringen.

»Hvis patienterne havde lært sig nogle metoder til at erkende tidlige advarselssignaler og var blevet bedre til at håndtere medicinbrug, skulle man tro, at virkningen på de psykotiske symptomer ville holde. Men det har vist sig, at patienterne er betydeligt afhængige af den store grad af støtte, der ligger i den intensive behandling, og når den tages væk, mister man mange af effekterne,« siger Merete Nordentoft.

En stor del af opusbehandlingen handler om, at sundhedspersonalet kompenserer for patientens manglende evne til at håndtere sin sygdom. F.eks. opsøger sundhedspersonalet patienten, hvis han ikke møder op til behandling. Når den støtte bortfalder, er patienten tilbage ved udgangspunktet.

Mindre tvang
Alligevel mener Merete Nordentoft i høj grad, at projektet er gangbart.

»Opusbehandlingen har nogle virkninger, som medicin overhovedet ikke kan opnå. Den har meget klar effekt på negative symptomer, og vi kan blandt andet reducere frafaldet fra behandlingen med tre fjerdedele. Det ophæver behovet for ambulant tvang, og det er da noget,« siger Merete Nordentoft.

Færre indlæggelser
På enkelte områder lærer patienterne dog noget, der hænger ved. Tre år efter at opusbehandlingen er afsluttet, tilbringer patienterne stadig 20 pct. færre dage på hospitalet og kun halvt så mange dage i beskyttet bolig som patienter, der modtager almindelig behandling for en psykose.

»Noget har de lært. De kan på en eller anden måde bedre klare sig i dagligdagen. Det må man konkludere,« siger Merete Nordentoft.

Og netop de færre dage på hospitalet betyder, at opusbehandlingen kan betale sig i kroner og øre.

»Opus er meget billigere end standardbehandlingen, fordi besparelserne på sengedage og institutionsforbrug er meget større end udgifterne til den intensive behandling,« siger Merete Nordentoft og fortsætter:

»Opus er billigere og bedre, det varer bare for kort tid. Regionerne bliver nødt til at tænke over, om standardbehandlingen kan forbedres i de næste fem år, eller om opusforløbet skal vare i længere tid. Der er ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved de to år, der går godt.«

Selv om hun havde håbet, at opuspatienterne havde lært mere af behandlingen, er Merete Nordentoft ikke skuffet over evalueringen.

»Et medicinsk stof virker også kun, mens man tager det. Og man er jo også tilfreds, så længe medicinen virker, mens man giver den,« siger Merete Nordentoft.