Kristians blog

Money for nothing
Hvis ikke en anden finansiering end skatter fører t

Torsdag 9 september 2010

En netop udsendt statusrapport om sygdommen nefrogen systemisk fibrose fra producenten af mr-kontrastmidlet Omniscan er vildledende, fordrejer videnskabelige data og fortier andre data, som kunne have stillet Omniscan i et uheldigt lys.

Det mener afdelingslæge Peter Marckmann, Odense Universitetshospital, der er den forsker herhjemme, som mest indgående har studeret sammenhængen mellem brugen af mr-kontrastmidlet Omniscan og udviklingen af den alvorlige, invaliderende eller dødelige sygdom nefrogen systemisk fibrose (NSF). Han bakkes op af professor i kemi David Parker, Durham University i Storbritannien, der har mere end 20 års forskningserfaring med tungmetaller og metalforbindelser til brug for kontrastundersøgelser.

Til egen fordel
I et såkaldt ’position paper on NSF’ skriver GE Healthcares internationale medicinske direktører bl.a., at de indberettede tilfælde af NSF fra en række lande viser, at de fleste mr-kontrastmidler kan forbindes med udviklingen af NSF, og at der ikke nødvendigvis er nogen statistisk signifikant forskel i risikoen ved at bruge midlerne til nyresvækkede patienter. Peter Marckmann har læst firmaets rapport og er helt uenig.

»GE Healthcares fortolkning af den videnskabelige litteratur er fordrejet til egen fordel. Modsat firmaets udlægning er der efter min opfattelse meget stærke holdepunkter for, at gadodiamid (det aktive stof i Omniscan, red.) i særlig grad er forbundet med NSF. Der er også meget stærke holdepunkter for, at der er tale om en årsagsmæssig sammenhæng, som er forklaret ved giftvirkninger af gadolinium,« siger Peter Marckmann.

85-90 pct. af de indtil videre godt 300 registrerede tilfælde af NSF på verdensplan kan tilskrives brugen af Omniscan, mens et andet kontrastmiddel, Magnevist, står for hovedparten af de øvrige kendte tilfælde af NSF. Netop disse to midler er af EMEA, det europæiske lægemiddelagentur, klassificeret som forbundet med høj risiko for NSF, mens de øvrige seks mr-kontrastmidler på markedet får betegnelsen ’middel risiko’ eller ’lav risiko’. EMEA er med andre ord heller ikke enig med GE Health-cares udlægning.

Kritiske data udeladt
Peter Marckmann har de seneste år været forfatter til en lang række videnskabelige artikler, som har leveret en betydelig dokumentation for sammenhængen mellem brugen af Omniscan og alvorligt nyresvækkede patienters udvikling af NSF. Peter Marckmanns artikler har haft betydelig indflydelse på de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheders beslutning om at standse brugen af Omniscan til patienter med nedsat nyrefunktion. Alligevel – eller måske netop derfor – indeholder GE Healthcares rapport ikke en eneste reference til Marckmanns videnskabelige artikler.

»Vi har bl.a. vist, at giftigt frit gadolinium frigives fra gadodiamid hos disse patienter, at det derefter sandsynligvis ophobes i knoglerne, hvorefter det frigives til huden.

»Vores fund af gadolinium i huden på alle NSF-patienter i en af vores undersøgelser taler meget stærkt for gadoliniums centrale rolle som årsag til sygdommen,« siger Peter Marckmann.
Denne iagttagelse fortier GE Healthcares rapport. Tilsvarende forsøger firmaet at nedtone værdien og betydningen af undersøgelser, som viser fire gange større mængder gadolinium i knoglerne hos patienter efter brug af et lineært og mere ustabilt mr-kontrastmiddel som Omniscan i forhold til, hvis der er anvendt et cyklisk og mere stabilt middel.

Veldokumenteret
Professor David Parker mener ligesom Peter Marckmann, at det er veldokumenteret, at gadodiamid ophobes i knoglerne.

»Vi påviste allerede i starten af 1990’erne, at gadodiamid er ustabilt, og at stoffet ophobes i knogler og lever på forsøgsdyr. Så når firmaet påstår, at der ikke sker en påviselig nedbrydning af gadodiamid i kroppen, er det usandt – eller i bedste fald misvisende,« siger David Parker. Han undrer sig over, at GE Health-care valgte at satse på Omniscan, selv om dokumentationen for midlets ustabilitet eksisterede, allerede inden det blev markedsført.

»Når vi dengang kunne påvise, at gadodiamid var ustabilt i forhold til de cykliske kontrastmidler, hvorfor valgte firmaet så at kommercialisere netop gadodiamid – bortset fra, at gadodiamid er meget billigt at fremstille,« spørger David Parker.

Læs hele statusrapporten ’GE Healtcare Position Paper on NSF’ via link på Dagens Medicins hjemmeside

Niels-Bjørn Albinus
nba@dagensmedicin.dk
 

Læs hele statusrapporten ’GE Healtcare Position Paper on NSF’

GE-HC-Paper-on-NSF-February-2008.pdf
Fil-størrelse: 253.0Kb

Svar på GE Healthcares påstande

Afdelingslæge Peter Marckmann, Odense Universitetshospital, er den forsker herhjemme, som mest indgående har studeret sammenhængen mellem brugen af mr-kontrastmidlet Omniscan og udviklingen af den alvorlige, invaliderende eller dødelige sygdom nefrogen systemisk fibrose (NSF). Han tilbageviser her GE Healthcares påstande.

GE Healthcare skriver: »Registrerede tilfælde af NSF fra en række lande indikerer, at næsten alle gadoliniumholdige mr-kontrastmidler kan forbindes med udviklingen af NSF.«

Marckmann: »Der er meget stærke holdepunkter for, at der er forskelle i NSF-tendensen mellem forskellige præparater. Dels er der de kemiske data, dels er der flere dyremodeller, hvor forskellige stoffer har været sammenlignet, og dels er der efterhånden flere rapporter fra forskellige centre, hvor man har benyttet forskellige Gd-kontrastmidler. Hvor vi fandt op til 25-30 pct. NSF-tilfælde blandt dialysepatienter efter gadodiamid, har man andre steder, hvor man har benyttet andre midler, fundet ingen eller meget få tilfælde. Der er ingen videnskabeligt dokumenterede tilfælde af NSF efter udsættelse for cykliske gadoliniumholdige kontraststoffer.«

GE Healthcare skriver: »De indrapporterede tilfælde af NSF antyder ikke nødvendigvis en statistisk signifikant forskel i risikoen mellem de enkelte mr-kontrastmidler.«

Marckmann: »85-90 pct. af de indtil videre godt 300 registrerede tilfælde af NSF på verdensplan kan tilskrives brugen af Omniscan, mens et andet kontrastmiddel, Magnevist, står for hovedparten af de øvrige kendte tilfælde af NSF.« EMEA, det europæiske lægemiddelagentur, er heller ikke enig. Agenturet betegner Omniscan og Magnevist som de farligste at anvende til nyrepatienter, mens de øvrige seks mr-kontrastmidler på markedet får betegnelsen ’middel risiko’ eller ’lav risiko’.

GE Healthcare skriver: »Den videnskabelige litteratur omtaler et stigende antal tilfælde af NSF blandt patienter, der ikke er scannet med gadoliniumholdige kontrastmidler. Det understreger det synspunkt, at NSF er en kompleks sygdom, hvor mange faktorer bidrager til udviklingen.«

Marckmann: »Der er videnskabeligt rapporteret om skønnet 5-10 formodet Gd-negative NSF-tilfælde. Disse rapporter må dog tages med stort forbehold. Der er oftest tale om patienter, hvis forhistorie ikke har kunnet afdækkes endeligt, fordi de har konsulteret en række forskellige hospitaler og læger, som ikke nødvendigvis har udvekslet alle informationer.«

GE Healthcare skriver: »Undersøgelser af Omniscans ophobning i knoglerne er præget af metodiske fejl og skal derfor tages med forbehold.«

Marckmann: »Knogleophobningen er veldokumenteret og rapporteret i videnskabelige artikler, som har været gennem den sædvanlige videnskabelige granskning før publikation. De resultater kan derfor ikke umiddelbart afvises, men GE Healthcare kunne jo passende levere data, som viser, at der ikke er gadolinium i knoglerne på gadodiamid-eksponerede raske og nyresyge dyr.«

 

Skriv en kommentar

Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.

Kommentarer

Annonce:

 

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Lymfeknuder blev større trods behandling



Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Disney-ferie i solrike Florida? (Övriga länder)
Pris: 3200-4500,- NOK per uke | Oprettet: 2010-09-02
 
 


sep

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

14 Kiropraktorfondens forskningstemadag 2010
Forskere, der har modtaget støtte fra Kiropraktorfonden, præsentere resultater fra deres forskning under ...

21 Når bevægelse gør ondt
Temadagen omhandler den nyeste forskning om smerter samt den medicinske og praksisrelaterede behandling h...

27 Øvre luftvejsproblemer og dysfagi
Konferencen giver en opdateret viden om centrale problemstillinger, der knytter sig til "øvre luftvej...

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet

Afdelingslæge
Specialinstitutionen “Valmuen”, Københavns Kommune,

Reservelæge neurokirurgisk introduktionsstilling
Glostrup Hospital,

Funktionsansvarlig overlæge, fagområde endokrinologi
Sygehus Vendsyssel,

Specialeansvarlig overlæge, Reumatologisk afsnit, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive
Regionshospitalet Viborg, Skive,

Afdelingsledelse og overlæger
Roskilde Sygehus,

TO AFDELINGSLÆGESTILLINGER, ONKOLOGISK AFDELING R, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL
Syddanmark, Odense,

Afdelingslægestillinger - Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Syddanmark, Vejle,

Ledende overlæge til Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers,

Deltidsansat koordinator - engageret medarbejder
DOC Gruppen, Hørshølm,

Reumatologiske overlæge søges
Privathospitalet Hamlet,

Medical Advisor, Oftalmologi
Novartis, København,

Aleris Privathospitaler søger speciallæger
Aleris Privathospitaler, Hele landet,

Afdelingslæge/1. reservelæge ved Klinik for Mani og Depression, De Psykiatriske Specialklinikker
Århus Universitetshospital, Risskov,

Klinisk professor/overlæge
Syddanmark, Odense,

Sygeplejerske til mamma-team/endokinoligisk center
Syddanmark, Aabenraa

Sygeplejerske i voksenpsykiatrien i Esbjerg
Syddanmark, Esbjerg

Vi er skøre med knogler, er du ? Sygeplejerske til afsnit B
Syddanmark, Aabenraa

Lægesekretær til Neurologisk Afdeling N
Syddanmark, Odense

1. Reservelæge/Reservelæge/Afdelingslæge
Syddanmark, Sønderborg

Barselsvikar for lægesekretær
Syddanmark, Sønderborg