Røntgenafdelinger påtvinges forældede scannere

Danmarkshistoriens største nationale udbud på scannere bliver stemplet som en fiasko af flere læger, fordi de ender med at få forældede scannere, der ikke passer til de enkelte afdelinger. Danske Regioner har foreløbigt skrevet kontrakt på 43 nye ct-, mr-, pet/ct- og spect/ct-scannere til en samlet pris på 300 mio. kr. til styrkelse af kræftområdet – og har option på yderligere 66 scannere til ca. 440 mio. kr. Men ifølge flere af de ledende overlæger på de radiologiske afdelinger er mange af millionerne spildt til specielt ct-scannerne.

En af de vrede kritikere er Paul Nilsson, som er klinikchef på radiologisk klinik på Rigshospitalet. Hans klinik får om kort tid leveret to nye ct-scannere fra Philips, som Paul Nilsson helst er fri for. Men det er ikke en levering, klinikken kan afvise.

»Vi får leveret udstyr, vi ikke har brug for. Vi har tre ct-scannere, som kan levere bedre resultater end dem, vi får. Helt uden grund har vi brugt oceaner af tid på at rejse rundt og besigtige scannere, vi hellere ville have, men som vi alligevel ikke kunne købe. Vi føler os snydt,« siger Paul Nilsson.

De to nye ct-scannere, klinikken er blevet pålagt at tage imod, er såkaldte 64-slice scannere, som er baseret på en fem år gammel teknologi, som udviklingen efter Paul Nilssons vurdering allerede er løbet fra. Klinikken havde håbet på at få 256-slice scannere, som ifølge Paul Nilsson ville være ca. 25 pct. dyrere. Forskellen på de to scannertyper kan bl.a. beskrives ved, at det med en 256-slice scanner er muligt at se blodgennemstrømning i kræfttumorer, og dermed også, om behandlingen af kræftpatienten fungerer som forventet, forklarer Paul Nilsson. Han mener, at taberne først og fremmest er de kræftpatienter, som hele storindkøbet af nye scannere netop skulle tilgodese.

»Ved at købe avancerede 256-slice scannere havde vi chancen for at kunne levere kræftdiagnostik på verdensplan. Den mulighed forpassede vi. Det er de danske kræftpatienter, der er blevet snydt,« mener Paul Nilsson. Han frygter også, at indkøbet af, hvad han opfatter som forældet teknologi, på længere sigt kan få negative konsekvenser for muligheden for at rekruttere radiologer til Rigshospitalet.
»Hvis vi ikke kan tilbyde de unge læger at kunne lave de mest interessante undersøgelser med det mest moderne udstyr, bliver vi mindre attraktive som arbejdsplads,« siger Paul Nilsson.

Truer med at gå
På billeddiagnostisk afdeling på Sygehus Vendsyssel i Hjørring er vreden over de nye ct-scannere så stor, at ledende overlæge Carsten Conrad sætter sit eget job på spil for at undgå at få en af de i alt 18 nye ct-scannere, som i de kommende måneder bliver leveret på mange af landets røntgenafdelinger.

Meget tyder på, at han inden for de nærmeste uger vælger at indlevere sin afskedsbegæring til sygehusledelsen.

»Jeg har gjort det klart, at det er uacceptabelt, at afdelingen nu påtvinges en ct-scanner, som ikke passer ind i vores struktur og er ringere end den, vi har i dag. Hvis det ender med at blive resultatet, så ønsker jeg ikke længere at være adm. overlæge på afdelingen,« siger Carsten Conrad.

Afdelingen har i øjeblikket en ct-scanner fra Siemens, men har efter regionernes store fællesindkøb fået at vide, at den skal overgå til en specifik General Electric-model, som ikke dækker det behov, der er i afdelingen, og som allerede nu anses som forældet. Afdelingslæge Ole Ingvardsen er tidligere overlæge og stod for optræningen af personale og udformningen af protokoller, da afdelingen indførte Siemens-scanneren. Det er en lang og besværlig proces, som skal gentages, fordi afdelingen skifter scanner, og det vil Ole Ingvardsen ikke være med til.

»Det tager i hvert fald et halvt med nedsat produktion, og det vil jeg ikke tage ansvaret for. Så de må finde en anden, hvis de insisterer på den GE-scanner,« siger Ole Ingvardsen.

200.000 kroners forskel
I forbindelse med udbuddet af nye scannere havde billeddiagnostisk afdeling i Hjørring som et såkaldt a-krav, absolut krav, bedt om en scanner, som kunne lave såkaldt vævsdifferentiering til bl.a. urinvejs- og hjerteundersøgelser, men det krav blev afdelingen pålagt at fjerne. Forskellen i årlig udgift mellem denne scanner og den, afdelingen nu bliver pålagt, er beskedne 200.000 kr., hvilket ikke er meget, når afdelingen med den nye scanner vil kunne udføre færre scanninger pr. år, mener Carsten Conrad.

Samtidig betyder valget af den mere pladskrævende General Electric-scanner en mulig fordyrende ændring af sygehusets byggeplaner for afdelingen.

»Set fra, hvor vi sidder, har beslutningsprocessen været komplet vanvittig. Fagligheden er taget ud af beslutningen, og det er udelukkende økonomien, som er vægtet. Oplægget var, at økonomi vægtedes med 40 pct., og kvalitet med 60 pct., men der er med indførelse af logaritmiske økonomiske beregninger blevet ændret på forholdet mellem faktorerne,« siger Carsten Conrad.

Konkret betyder det, at Danske Regioner har givet negative scorer til særligt dyre scannere, mens brugergrupperne kun har kunnet give positive scorer i vurderingen af kvalitet. Derfor er økonomi i det samlede regnestykke kommet til at betyde mere end de 40 pct., som var udgangspunktet, og har forhindret købet af den nyeste teknologi.

’Rugbrødsscannere’
Regionernes udbud har været delt op i fire undergrupper – ct, mr, pet/ct og spect/ct - for at tage selvstændig stilling til forskellige scannertyper. For hver undergruppe er der blevet udpeget en klinisk brugergruppe på ca. 20-40 læger og radiografer, som har brugt en stor del af deres arbejdstid det sidste halve år for at vurdere kvaliteten af leverandørernes forskellige scannere. Dagens Medicin har talt med repræsentanter for et bredt udsnit af landets røntgenafdelinger, og meldingerne fra lægerne stritter i forskellige retninger. Nogle afdelinger er tilfredse med de scannere, som de har fået – typisk fordi de blot har skullet bruge en basisscanner, så de hurtigere kan få patienterne igennem standardundersøgelserne. Det gælder f.eks. Vejle Sygehus, hvor den ledende overlæge på røntgenafdelingen, Thomas Skjødt, er godt tilfreds, fordi han med egne ord »har fået den rugbrødsscanner,« som han efterspurgte.

Andre afdelinger er fanget i det dilemma, at man med et stort nationalt udbud er tvunget til at købe samme scanner som naboen, selv om den som på Rigshospitalet og Vendsyssel Sygehus i Hjørring ikke passer til afdelingen. CT-området er hårdest ramt af dette dilemma, men også indkøbet af mr- og spect/ct-scannere risikerer at ende som en fiasko. Det skyldes, at afdelingerne endnu ikke ved, om de får det nødvendige ekstraudstyr til scannerne.