Riget er landets bedste til kræft

DANMARKS BEDSTE HOSPITAL: »Vi er gode til...« Lægelig direktør på Rigshospitalet, Jannik Hilsted, går i stå. Dagens Medicin har netop overbragt ham budskabet om, at Riget kåres som årets bedste kræfthospital – og har bedt om hans forklaring. I lang tid er han tavs. Det er ikke længe siden, at Rigshospitalet på landsdækkende tv blev kritiseret voldsomt for sin behandling af patienter med lungehindekræft. Derfor er Hilsted forsigtig med at storrose hospitalet. Han lyder som en mand, der leder efter et svar, som ikke støder nogen på manchetterne. Han overvejer grundigt formuleringerne, inden han får forfattet et diplomatisk svar:

»Vores fordel er, at vi har samlet det hele i ét. Forløbet er samlet, og patienterne skal ikke andre steder hen, og det er de glade for,« siger han så.

»Man får stemt de enkelte diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder af over for hinanden mere naturligt, end hvis man har forskellige forudsætninger på forskellige steder.«

Når Dagens Medicin kårer Rigshospitalet som bedste kræfthospital, skyldes det, at hospitalet samlet set har den bedste behandling af tarm-, lunge- og særligt brystkræft vurderet ud fra en række kliniske opgørelser. Men ud over de kliniske data har en stor gruppe fagpersoner også stemt på Rigshospitalet som det sted, de helst ville behandles for kræft. Og den anerkendelse glæder den lægelige direktør, for kræftbehandlingen er utrolig vigtig for landets største hospital.

»Vi er ikke et kræfthospital, men kræft fylder meget. Og kræft er meget i fokus, derfor ligger onkologien altid i bevidstheden i vores satsninger.«

Rigshospitalet har 8.000 ansatte, og mere end halvdelen af dem har en berøringsflade med kræft. Det drejer sig om læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergo- og stråleterapeuter, radiografer og bioanalytikere. Og netop tværfagligheden har været vigtig for udviklingen i kræftbehandlingen.

»Lægerne kunne ikke løfte den opgave selv,« siger Hilsted.

Et andet sted på hospitalet, nogle etager over direktionens røde bygninger, er Niels Kroman umiddelbart overrasket over det glædelige budskab, da han får det leveret telefonisk. Han er klinikchef for brystkirurgisk afdeling.

»Der har været så meget kritik af ventetiderne. Men jeg mener nu nok, at det faglige resultat, der kommer ud, er godt,« sagde han en smule fortumlet i telefonen og vil gerne høre, hvordan Dagens Medicin er nået frem til, at Rigshospitalet vinder.

Beregningerne får han overbragt dagen efter – og accepterer anerkendelsen. Det glæder ham, at kåringen også bygger på fagpersoners afstemning.

»Jeg ved, at vi ligger fornuftigt på de hårde mål, men dels viser de ikke hele sandheden, dels må man ikke bare vurdere kræftbehandlingen ud fra hårde mål. Så jeg bliver utrolig glad for, at der er blødere mål med i form af, at folk har stemt på os.«

Niels Kroman mener, at en stor del af æren skal tilskrives den tidligere klinikchef Esbern Friis, som han overtog stillingen fra i juli. Men også opmærksomheden på brystkræft får en del af æren for kåringen.
»Vi er privilegerede inden for brystkræftbehandlingen. Det var det første område, der kom behandlingsgaranti på, selv om brystkræft er langsomt voksende sammenlignet med andre kræftsygdomme. Samtidig er der en stærk patientgruppe, som har lagt et politisk pres. Derfor har vi haft bedre normering end andre, og det gør det nemmere,« siger Kroman og fortsætter:

»Alle læger her på afdelingen behandler brystkræft og kun brystkræft. Det vil sige, at du sidder med en ’lurmærket’ specialist. Det er hele tiden specialister, der er den røde tråd i behandlingen.«

Samme matrikel
Ligesom Hilsted fremhæver Kroman, at al behandling foregår inden for samme matrikelnummer, og han illustrerer med ihærdige fagter, hvordan patienten først kommer til røntgen på 2. sal, så op på Kromans afdeling på 10, så til operation på fjerde, inden turen går tilbage til 10. Og skal patienten forbi onkologisk afdeling, er det i sydfløjen, og stråling er i kælderen. Altså alt sammen inden for en rækkevidde af få hundrede meter.

»Og når patienten så bagefter er ked af, at hun ikke har et bryst, så går de ned i den anden ende hos plastikkirurgerne og får lavet et nyt bryst. Det hjælper kolossalt meget på samarbejdet.«

Afdelingen udfører årligt 800-900 brystkræftforløb, og ekspertisen er så stor, at den stort set er usammenlignelig med behandlingen for 20 år siden.

»Dengang havde man én behandling: fjernelse af bryst og fjernelse af lymfeknuder i armhulen. Nu har vi brystbevarende behandling, mere skånsom fjernelse af lymfeknuder, og strålebehandlingen og den medicinske behandling er langt bedre. For mig er det næste skridt en mere skræddersyet behandling af smerter, og psykisk støtte.

Vi ved rent empirisk, at der er forskel på folk, så vi må ikke behandle efter ’one size fits all’. Vi skal individualisere behandlingerne endnu mere, end vi gør i dag.«

Fortjent hæder
Et tredje sted på Riget er overraskelsen over kåringen knap så stor. På gangen hænger et diplom med teksten: Danmarks bedste onkologiske afdeling 2007. Tildelt af Dagens Medicin. Det hænger lige til højre for klinikchef og professor Hans von der Maases kontor.

»Selv om kræftområdet står stærkt på mange af landets hospitaler, har Rigshospitalet gjort sig fortjent til hæderen. Rigshospitalet dækker alle aspekter inden for kræftområdet, og engagementet og kvaliteten er i top. Ikke bare på nogle af afdelingerne, men på alle de involverede kræftafdelinger, som tager sig af diagnostik og behandling. Det er der, jeg ser forskellen, når jeg kigger uden for Rigshospitalets rammer,« siger Hans von der Maase.

Flere gange nævner Hans von der Maase engagement som kilden til succes.

»Jeg tror, at engagementet kommer af sig selv, hvis man arbejder på en måde, hvor man hele tiden skal sikre, at afdelingen er i front og fortløbende udvikler sig.«

For kort tid siden blev der lavet en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på afdelingen. Den viser, at lægerne generelt oplever et stort arbejdspres, en stor arbejdsmængde og et stort ansvar. Men samtidig oplever lægerne en stor tilfredshed med deres arbejde, fordi der er mulighed for at lære og videreudvikle sig.

»Det lyder paradoksalt, men for mig er det ikke et paradoks. Det at have travlt, at være presset og have ansvar er naturligvis belastende, men det kan i højere grad accepteres, hvis arbejdet samtidig er meningsfuldt og lærerigt, og hvis der er den supervision, der skal være. Hvis man lægger vægt på, at dagligdagen er præget af forskning, udvikling og uddannelse, så er det fagligt inspirerende, og så kan man rekruttere og fastholde dygtigt personale.«