Jyderne får milliarder til nye sygehuse

Jyderne i Midtjylland og Syddanmark står som vinderne af nye milliardtilskud til sygehusbyggeri, hvis det står til regeringens ekspertudvalg med tidligere HS-boss Erik Juhl i spidsen. Panelet anbefaler, at de to regioner med egenfinansiering og statsstøtte får knap 15 mia. kr. til bl.a. at bygge nye sygehuse i Skejby og Odense. De to regioner indstilles dermed til at modtage 60 pct. af de samlede midler på i alt 26 mia. kr. inklusive regionernes egenfinansiering, som ekspertudvalget har taget stilling til. I alt er 11 projekter blevet prioriteret.

Den helt store taber i spillet om de statslige tilskud er Region Sjælland, som ekspertpanelet indstiller til at modtage 1,3 mia. kr. Det er først og fremmest penge, der er øremærket til at centralisere regionens landsfunktion med den retspsykiatriske afdeling Sikringsanstalten, der skal flyttes til Slagelse.

Bundlinjen for regionens sygehusbyggeri på det somatiske område bliver et statsligt tilskud på 300 mio. kr. til at etablere en fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus. Resten af regionens sygehusplan er en ommer.

Ekspertpanelet skriver om Region Sjællands sygehusplan, at den er en »kortsigtet og mindre ambitiøs sygehusplan end i de øvrige regioner«. Der bliver kun i ringe grad samlet funktioner på færre enheder og lukket sygehuse, og ekspertpanelet finder det problematisk, at regionen på en række punkter ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Panelet betegner det som direkte uhensigtsmæssigt, at regionen planlægger at sprede regionsfunktionerne på de to sygehuse i Slagelse og Næstved, og mener samlet set ikke, at sygehusplanen giver sikkerhed for bæredygtighed på længere sigt eller sikring af det fornødne faglige niveau, særligt i den specialiserede behandling.

Et års arbejde
Ekspertpanelets 100 sider lange indstilling blev overdraget til regeringen på et pressemøde i dag. Rapporten er resultatet af et års arbejde blandt de fem ekspertmedlemmer med Erik Juhl i spidsen, som har turet landets regioner rundt i flere omgange siden efteråret 2007. Første runde med to heldagsbesøg i hver region havde karakter af et præsentationsmøde, mens næste besøgsrunde i 2008 fokuserede på opfølgende spørgsmål til de projekter, regionerne havde søgt om penge til. Samlet set er der tale om projektønsker for 68 mia. kr. fordelt på 56 mia. kr. til nybyggeri og 12 mia. kr. til ombygning og renovering.

Ekspertudvalgets opgave er blevet formuleret dels af regeringen, dels ved økonomiaftalen for 2008 mellem regeringen og regionerne. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har i regeringens kvalitetsreform afsat en ramme for statslige tilskud på 25 mia. kr. til sygehusinvesteringer i årene 2009-2018, og ud over ekspertudvalgets indstilling er det aftalt, at regeringen efter drøftelse med Danske Regioner 1. februar 2009 udmelder en samlet tilsagnsramme på de første 15 mia. kr. til de enkelte regioner. De resterende 10 mia. kr. udmøntes i en anden runde i 2010.

Når ekspertudvalgets rapport rummer indstillinger på i alt 26 mia. kr., skyldes det, at panelet ud over de 15 mia. kr. i første runde har medtaget forudsætninger om regionernes egenfinansiering til de 11 prioriterede projekter.

Kendt fra kommunalreformen
Regeringens strategi med at nedsætte et ekspertudvalg er kendt fra kommunalreformen i 2006, hvor amterne blev nedlagt. Ekspertudvalgets består af fem medlemmer og består bl.a. af tidligere centrale aktører fra det danske sundhedsvæsen med tidligere HS-direktør Erik Juhl som formand.

Panelet har haft et sekretariat til rådighed med i alt fire embedsmænd fra Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner, hvor Sundhedsministeriet har haft formandskabet. Desuden har afdelingschef Vagn Nielsen og kontorchef John Erik Pedersen fra sundhedsministeriet som repræsentanter for aftalepartnerne deltaget som observatører sammen med kommitteret Ib Valsborg fra Finansministeriet og Direktør Lone Christiansen fra Danske Regioner.

Resultatet af panelets arbejde er en rapport, som er baseret på veldefinerede økonomiske kriterier som kvadratmeterpriser for sygehusbyggeri og behovsfremskrivninger, når det gælder sengekapacitet og øget brug af ambulant behandling. Alle regioner er blevet bedømt over samme læst, og ekspertpanelet har i denne proces strammet kravene, så regionerne ikke blev vurderet på deres egne præmisser om at udregne sygehusdriften med afsæt i en udnyttelsesgrad på 6 timer om dagen 220 dage om året.

Panelet har bedømt sygehusplanerne efter en norm om, at lokaler og materiel skal udnyttes 7 timer om dagen 245 dage om året.

Fremskrivning
Tilsvarende er regionernes sygehusplaner blevet kritisk gennemgået i fremskrivningen af behovet for senge og behandlinger, hvor normen er defineret ved, at der om ti år er behov for 20 pct. færre senge, og at 50 pct. flere behandlinger vil blive udført ambulant. Der er defineret arealbehov ud fra størrelsen på enestuer, og alle sygehusprojekter er holdt op mod en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 22.000-29.000 kr. Endelig er der i rapporten taget forbehold for, hvor stor den private sektor vil være om ti år, når det gælder områder som f.eks. ortopædkirurgi og hjertekirurgi.

De kommende måneder vil vise, om regionerne vil finde sig i, at de bliver styret helt ned i anlægsbudgetterne af ekspertpanelet og Finans- og Sundhedsministerierne. Regionerne har siddet med ved møderne, men de kommende to måneders udlægning af teksten og udmøntning af de 15 mia. kan blive en afgørende prøve på, om den regionale, demokratiske styring af sundhedssektoren er intakt efter kommunalreformen. Hvis det regionale niveau pålægges yderligere central styring, kan det blive svært for regionspolitikerne og borgerne at se meningen med at opretholde regionsstrukturen og regionsvalgene, når de politiske og økonomiske rammer fastlægges i ministerierne.