Børne- og ungdomspsykiatri/Risskov. Børne- og ungdomspsykiatrien i Risskov har størrelsen til at specialisere sig og evnerne til at tiltrække det mest kompetente personale. Derfor bliver afdelingen i år kåret som landets bedste på området. Netop specialiseringen fremhæver ledende centeroverlæge Jens Buchhave som en afgørende faktor for, at afdelingen klarer sig så godt.
Ikke nyt her
»Man taler om specialisering, som om det er noget nyt, men inden for børne- og ungdomspsykiatrien har vi specialiseret os for længe siden. Og det er med til, at vi har det faglige miljø, vi har i dag,« siger han. Centeret har bl.a. et stort småbørnsautismeafsnit og tilsvarende et stort afsnit for skolebørn med ADHD.
»Det er mere end ti år siden, at vi har specialiseret os inden for autisme, vi har en professor, som i 10-15 år har specialiseret sig inden for OCD, og vi har næsten 40 års tradition for at interessere os for ADHD. Det har i mange år fyldt mere i Århus end andre steder.« Desuden er yderligere specialisering på vej, bl.a. inden for spædbørnspsykiatrien. Også på forskningsområdet er centeret førende, og i dag foregår 60 pct. af al forskning i børnepsykiatri på centeret i Risskov.
Et problem for afdelingen er blot, at jo bedre den bliver til behandling, des flere henvisninger får den.
»Flere kan mærke en forskel, når de kommer, og det breder sig. Der er flere, der har brug for hjælp, men det rækker vores ressourcer ikke til, selv om de hele tiden stiger. Det er kedeligt, at der er et stort misforhold mellem ressourcer og behov,« siger Jens Buchhave
Fler artiklar
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Dagens Medicin holder sommerpause