Pacemaker i hjernen hjælper Parkinson-patienter
Deep Brain Stimulation, som metoden kaldes, er den mest effektive behandling af Parkinson'sygdommens følgevirkninger, muskelrystelser, -stivhed og tab af koordinationsevne. Det er resultatet af verdens hidtil største studie af metoden, som bliver benyttet på anslået 35.000 mennesker over hele verden, skriver cnn.com.
Konklusionen er draget af et forskerhold, som er ledet af Frances Weaver, ph.d. og chef for Center for Management of Complex Chronic Care på Hines VA Hospital i Illinois, og grundlaget for undersøgelsen er data fra 255 Parkinsons patienter, som har fået enten pacemakeren eller medicinsk behandling.
Flere gode timer
Resultatet af undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of American Medical Association, viste, at seks måneder efter påbegyndt behandling kunne pacemaker-patienterne rapportere om 4,6 flere daglige timer, hvor de var fri af nævneværdige symptomer, sammenlignet med før behandlingens start. For de patienter, der modtog medicinsk behandling, var resultatet ingen forbedring i antallet af symptomfri timer.
I alt oplevede 71 pct. af de patienter, der modtog Deep Brain Stimulation, motoriske forbedringer, mens kun 32 pct. af de medicinsk behandlede oplevede fremskridt.
Alvorlige bivirkninger
Medicinsk behandling mister ofte sin effekt over tid, men mulige bivirkninger af den hjerneoperation, der skal til ved pacemaker-metoden, er meget alvorlige og kan medføre, at patienten dør. Blandt bivirkningerne kam man nævne infektioner, ligesom depression, forvirrethed og alvorlige fald ifølge undersøgelsen var hyppigere i den patientgruppe, der blev opereret.
Til det siger Frances Weaver, at patienternes alder, som for en fjerdedels vedkommende var over 70 år, kan have indflydelse på de resultater.
Deep Brain Stimulation har bl.a. været benyttet i Århus i ti år for at lindre symptomerne hos nogle Parkinsons-patienter.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Kære Hanne Koplev. Jeg har endog meget svært ved at se, at vi på Dagens Medicin eller journalisten fra CNN (eller for den sags skyld CBS eller Reuters) har – uforvarrende eller bevidst – »ændret på budskabet« i den oprindelige videnskabelige artikel fra JAMA. I vores overskrift lægger vi vægt på det, der var undersøgelsens primære målepunkt - antallet af gode timer, men vi refererer loyalt et af de sekundære målepunkter – de mange alvorlige bivirkninger. I den omtale, du henviser til lægger fysioterapeut og ph.d. i informationsvidenskab Rick Nauert lidt mere vægt på det sekundære målepunkt - bivirkningerne, men igen har jeg svært ved at se, at der skulle være tale om en »anden vinkel«.
Journalister kommer undertiden uforvarende til at ændre budskabet i en artikel. Denne link: http://www.nwpf.org/News.aspx?Item=2641 viser en lidt anden vinkel på problematikken.
Fler artiklar
Psykiatrien er og bliver højt prioriteretFlere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
NEUROKIRURGISK BEHANDLING ved Parkinsons Sygdom Kære Steffen Bang Nielsen. Jeg vil først beklage, at jeg udtrykte mig så kortfattet, så mit indlæg kom til at virke skrapt. Jeg hentyder til, at din overskrift: ” Pacemaker i hjernen hjælper Parkinson-patienter”, er mere positiv end der, i mine øjne, er grundlag for i de tre nævnte baggrundsartikler. Der er ingen tvivl om, at mange parkinsonpatienter har god gavn af neurokirurgisk behandling, hvilket kan resultere i udtalelser: ”som at komme tilbage til livet”, men også ulemperne bør belyses. Neurokirurgisk behandling kan ofte mindskes uforudsigelige svingninger i tilstanden dvs. ”on-off” fænomener og hyperkinesier (overbevægelser) betydeligt. Her bør man være opmærksom på, at ”on-off” fænomenet og hovedparten af hyperkinesier er en bivirkning af behandlingen med antiparkinsonmedicin. Den medicinske behandling kan ofte reduceres med optil 50 % postoperativt, hvilket kan tænkes at være en medvirkende årsag til reduktion i ”on-off” fænomenet og hyperkinesier. Det kunne være relevant at have beskrevet, at bivirkninger til operationen også omfatter fratagelse af muligheden for / komplikationer omkring: - foretagelse af MR-scanning, - behandling med diatermi, -behandling med cardial pacemaker, - udsættelse for undersøgelse med metaldetektor ved flyrejser etc.. Væsentlige bivirkninger er deslige: - læsioner af talecentret (utydelig tale), - lammelser samt - en postoperativ letalitet, som i starten af æraen af operationsmetoden var opgivet til 5 %. Placeringen af en pacemaker i hjernen kan betegnes, som eksperimentel neurokirurgi, da effekten af metoden ikke er videnskabeligt dokumenterede. Da årsagen til Parkinsons Sygdom er ukendt, så må indsættelse af en pacemaker i hjernen tillige betegnes som en symptombehandling (der, som beskrevet ovenover, bl.a. benyttes til at dæmpe bivirkningssymptomer af den medicinske behandling.). Det er min holdning, at positive og negative effekter af en behandling bør vægtes grundigt, så en artikel fremstår neutral og informativ. Jeg så gerne, at der i forskningen fokuseres mere på behandling af årsagen / årsagerne til sygdomme.