Ministeren der mangler magt
Formelt har han mere magt end alle sine forgængere, men Jakob Axel Nielsen (K) får dumpekarakter på årets liste over de 100 mest magtfulde personer i sundhedssektoren. Med en sølle 19. plads er han den svageste sundhedsminister i listens levetid. Defensiv og usynlig.
Dumpekarakter. Jakob Axel Nielsen er den dårligste sundhedsminister i de 12 år, Dagens Medicin har dækket magtforholdene i sundhedsvæsenet. Med en placering som nummer 19 på årets magtliste udstilles han som en politiker der i sine bedste stunder kan levere rutinemæssig sagsbehandling.
Han møder kritik fra medlemmer af regeringspartierne, og Socialdemokraterne kalder ham »den ringeste sundhedspolitiker nogensinde« – en konklusion, der bakkes op af magtlisten og eksterne analytikere.
»Han fremstår defensivt dagsordenjagende. Andre fremsætter et problem eller en kritik, og Jakob Axel Nielsen siger: »ro på, det skal nok gå – og det varer ikke så længe, før der kommer et udspil.« Det er, som om, der buldrer en dagsorden blandt organisationer, læger og regioner, og han formår ikke at positionere sig som en vægtig spiller,« siger kommunikationsekspert Henrik Byager.
Tv2s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, er enig.
»Det sjove med Jakob Axel Nielsen er, at han mangler ikke gennemslagskraft. Vi var mange, der så et lys i ham, da han var transportminister. Han kunne kalde en spade for en spade. Der var en forventning om, at han kunne tage det lidt teknokratiske væk fra sundhedsområdet, som prægede Lars Løkke Rasmussens tilgang. Men han har været usynlig. Han er forsvundet i Sundhedsministeriet, som er altopslugende og vanskeligt at overskue, når man ikke har lægefaglig baggrund. Han er blevet skilt, har fået et lille barn, pendler frem og tilbage til Nordjylland og har to skilsmissbørn fra et tidligere ægteskab.
Han har nok at se til,« siger Henrik Qvortrup.
Nødt til at lytte
Jakob Axel Nielsen er nødt til at lytte til kritikken, selv om han er rasende over de bemærkninger om mangel på visioner, som formand for Folketingets sundhedsudvalg Preben Rudiengaard (V) og Liselott Blixt (DF) fyrede af i Berlingske Tidende i sidste uge.
Lang vej op. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er kun nummer 19 på listen over de mest magtfulde personer i dansk sundhedspolitik. – Foto: Joachim Rode
Preben Rudiengaard gentog sin kritik over to dage og udløste et raserianfald hos Jakob Axel Nielsen, der svarede igen med, at Rudiengaards angreb bundede i at hans egne ambitioner om at blive sundhedsminister ikke var gået i opfyldelse.
Jakob hvem?
Et planlagt forsoningsmøde med statsministeren tirsdag blev aflyst, men Jakob Axel Nielsen har et problem. I 14 måneder har han beklædt den mest indflydelsesrige stilling i sundhedsvæsenet, og han rangerer fortsat kun som nummer 19 og har indkasseret sig titlen som den første sundhedsminister nogensinde uden for magtlistens top 10. Den eneste minister, der har klaret sig værre, er ham selv, idet han året før blev nummer 81. End ikke den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister Sonja Mikkelsen nåede i sine ti måneder på posten i 2000 ned på Jakob Axel Nielsens niveau. Socialdemokraterne valgte at fjerne hende efter et år, der samlet set blev takseret til en 17. plads på magtlisten.
Jakob hvorfra?
Jakob Axel Nielsens behov for at få en skarpere profil understreges af, at en Gallup-undersøgelse i Berlingske Tidende for nylig viste, at 41 pct. af vælgerne ikke vidste, hvilket parti han kom fra, 30 pct. mente, at han tilhørte Venstre, og kun 28 pct. vidste, at han var konservativ.
I 2008 kunne Jakob Axel Nielsens placering forklares med, at han var ny i Sundhedsministeriet og kun havde haft små tre uger at markere sig i, før Magtpanelet vurderede hans indflydelse. Nu har ministeren haft et helt år til sin rådighed, og selv om der er tale om et gevaldigt hop på listen, så dokumenterer placeringen på 19. pladsen, at ministeren står uden for det gode selskab.
Det har været et hårdt år for den nye sundhedsminister, der blev omtalt som »politisk talent« og »komet«, da han efter kun to måneder som trafikminister i november 2007 overtog posten som sundhedsminister fra Lars Løkke Rasmussen. Jakob Axel Nielsen lagde ud med en forsigtig stil og anerkendte, at han overtog et stort politisk projekt fra Lars Løkke Rasmussen med indførelse af kræftpakker og udmøntningen af 25 mia. kr. til nyt sygehusbyggeri.
Derefter blev han landskendt som »fitnessministeren«, da han forslog skattefrie fitness- og motionsordninger, uden at have opbakning fra regeringens skatteminister. Han har håndteret kritik af, at han ikke ville indfri et konservativt valgløfte om gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to og tre. Han har håndteret omniscanskandalen, og han holdt tungen lige i munden, mens sommerens sygeplejerskestrejke rasede i seks uger og ødelagde års arbejde med at nedbringe ventelisterne i en sådan grad, at regeringen i efteråret suspenderede det udvidede frie sygehusvalg.
Samlet set et forår, hvor ministeren havde travlt med at håndtere tabersager, samtidig med at han fik mere at se til på hjemmefronten, da han i september fik sin tredje datter. Herefter er det gået stærkt med at snuble i kække udmeldinger.
I oktober proklamerede Jakob Axel Nielsen, at han ønskede, at de private hospitaler skulle udgøre op mod 50 pct. af hele sygehussektoren. Et stilskift i VK-regeringen, som i de foregående seks år konsekvent har undgået at bruge ordet »privatisering«. En måned senere var der igen problemer.
Denne gang satte ministeren spørgsmålstegn ved, om arbejdsgivere i fremtiden skal have mulighed for at trække sundhedsforsikringer fra i skat. Reaktionen kom prompte fra partiformand Lene Espersen (K) og skatteminister Kristian Jensen (V), som afviste, at regeringen havde planer i den retning.
Tidligere sundhedsordfører for Det Radikale Venstre, kommunikationsdirektør i Forsikring og Pension, Charlotte Fischer, kalder Jakob Axel Nielsens udmeldinger for famlende og undrer sig over, hvilket politisk projekt ministeren har.
»Udmeldingen om privathospitalerne kom nærmest lidt nonchalant som en bagatel. Men reelt lagde han op til et kæmpe paradigmeskifte i dansk sundhedspolitik, som ville indebære et opgør med hele det offentlige sygehusmonopol på akutbehandling, uddannelse osv. Kort tid efter kom han så med en udmelding om at afskaffe skattefriheden for sundhedsforsikringer, og så tænker jeg som tidligere politiker: det hænger ikke særlig godt sammen, hvis han det ene øjeblik vil privatisere – og det andet øjeblik vil begrænse sundhedsforsikringerne. Det er svært at vide, hvad det egentlig er for et sundhedsvæsen, han slås for,« siger Charlotte Fischer.
Siden er det fortsat ned ad bakke for sundhedsministeren. Han fik de praktiserende læger imod sig ved præsentationen af Erik Juhl-udvalgets rapport om milliardbevillinger til fremtidens sygehusbyggeri. Det var ellers en vindersag med 15 statslige milliarder bundet i halen, men den blev til et problem, fordi Jakob Axel Nielsen meldte ud, at de praktiserende læger skulle samles i store enheder, der fremover kunne have døgnåbent. Den udmelding tvivlede PLO-formand Michael Dupont på.
Selv på hjemmebane i Sundhedsministeriet blev Jakob Axel Nielsens dårlige placering nærmest udstillet, da han i slutningen af november lagde hus til det største pressemøde i nyere tid i sundhedsministeriet. I et mylder af journalister, fotografer og tv-folk var han vært for præsentationen af Juhl-udvalgets indstilling til regeringen om, hvor staten skal investere milliarder i sygehusbyggeri. I 25 minutter stod Danmarks på papiret mest indflydelsesrige person inden for sundhedsvæsenet og lyttede til fremlæggelsen af en ekspertrapport, hvorefter han påtog sig rollen som ordstyrer og konstaterede, at han ikke kunne sige noget, fordi rapporten først skulle forhandles med regeringspartierne og Danske Regioner.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Enig i, at Jakob Axel Nielsen havde en meget usikker start. Det var oplagt, at han satte sig i ministerstolen med stort set blank forhåndsviden.
Enig i, at Jakob Axel Nielsen har været en langsom starter med famlende udmeldinger.
Men jeg synes også, at det er tydeligt, at han det sidste halve års tid har fået styr på sit stofområde. Stadigt større indsigt - stadigt større konsekvens.
Det begynder at love godt - selv om der er meget at rydde op i.
Vagn Kvist, næstformand Region Nordjylland Stadionvej 18, Kaas, 9490 Pandrup. 20471554. Kære Klaus Aksel Nielsen Du skal bestemt ikke lytte til det pres der kommer fra Peter Aagaard, Dagens Medicin, du skal lytte til dem der ved hvor skoen trykker og her er det ikke Erik Juhl Udvalget, eftersom de i Aalborg har glemt, at vi også har en psykiatri og at det vil tage 22 år og bygge om på Sygehus Syd, som vil være en katastrofe for Aalborg by og på det tidspunkt vil de dygtige medarbejdere være flygtet, så lyt borgeren. Bilag: Fem høns er blevet til ´en fjer. Det er tankevækkende, at de 2 mest magtfulde politikere i 2009, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Pia Kjærsgård (O), partileder Dansk Folkeparti, sammen med DRVs leder Margrethe Vestager er hovedtaler på DRVs Nyborg Strand Stævne. I den forbindelse vil jeg som næstformand i Region Nordjylland i forlængelse af statsministerens besøg forrige år på Aalborg Sygehus, hvor du fik fremvist det nyopførte medicinerhus, som har været rollemodel i danske regioner, med hensyn til effektivisering, meget mindre sygdom hos medarbejdere og en rentabilitet, som i løbet af 10 år har indtjent udgifter ved opførelse. På det tidspunkt forventer vi og være færdig med opførelse af et helt nyt sygehus på POSTGÅRDEN, Øst for Aalborg Universitet Medicinerhuset havde 2 sengs stuer og jeg husker tydelig, at statsministeren udbrød da han så det" ER DER IKKE ENESTUER". Derfor tillader jeg mig og spørge Statsministeren: Hvornår får vi pengene til verdens bedste sundhedssystem ? I valgkampen i november 2007 lovede statsministeren 80 mia. kr. til udbygning af det danske sygehusvæsen i verdensklasse. Det Radikale Venstre syntes og synes stadig at det er en glimrende idé. Regeringen har indtil nu stillet 25 mia. kr. i udsigt. Foreløbig har regeringens Erik Juhl udvalg om sundhed foreslået en fordeling af de første 15. mia. kr. Der er stadig langt op til de lovede 80 mia. kr. Dertil kommer at udvalget på det groveste tilsidesætter de demokratiske beslutninger, som de fem regions efter lange og vanskelige politiske overvejelser er nået frem til. Flere regionsråd har ønsket og bygge nye hospitaler. Det giver den bedste logistik, bedste behandlingsfaciliteter og mulighed for at få et meget lavt energiforbrug. Alligevel underkender udvalget regionsmedlemmernes beslutninger. Alle regionsråd har ønsket en byggestandard, som er fremtidssikret. Udvalget har i en håndevending skåret standarden ned på et minimum. Det Radikale Venstre spørger derfor statsministeren: - Hvornår kommer pengene til at realisere den gode målsætning om et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse ? - Vil regeringen respektere de legitime demokratiske beslutninger, som de 5 regionsråd har truffet - endda i fuld overensstemmelse med regeringens egen målsætning.
Fler artiklar
Ny ledende overlæge på OUH |
Flere svenske børn har fået narkolepsi |
Kosttilskud skal hjælpe patienter med lungesygdom |
Hillerød indvier første pet/ct-scanner |
Psykiatere: Vi udskriver syge patienter |
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil

Her er de mest magtfulde i sundhedsvæsenet
Ny ledende overlæge på OUH
Jeg vil som blot spørge om: HVORFOR sebder man en sag videre til J.A.N. ? Det er måske IKKE gået op for Det Danske Folk, at det ikke KUN er læger der begår voldsomme fejl, UNDEN at vedstå deres handlinger. Lægene har alting på trods, en lægefaglig uddannelse, og dermed viden, kompetence, og værdighed for vore syg medborgere. Og mnage KAN. Men ALT for mange læner sig op ad én mur der ikke er der.