Simpel blodprøve kan afsløre kræft i opløbet

17 års forskning i et protein med det forunderlige navn YKL-40 har bragt læge Julia S. Johansen, Herlev Hospital, tæt på at finde en ny, enkel metode til at opspore alvorlige kræftsygdomme lang tid før, de giver mærkbare symptomer. Mennesker, der har en stærkt forhøjet koncentration af proteinet i blodet, viser sig senere at udvikle tarmkræft og andre kræftformer i mavetarmkanalen tre gange så hyppigt som resten af befolkningen. Julia S. Johansen og Kræftens Bekæmpelse håber, at resultaterne sammen med anden forskning i de såkaldte biomarkører kan bane vej for en langt mere effektiv tidlig opsporing af kræft.

Perspektivet er lovende. Flere af de mest alvorlige kræftformer kan opdages med en simpel blodprøve lang tid før, at sygdommen bliver mærkbar, og bane vej for tidlig behandling, der øger chancerne for overlevelse og mindsker risikoen for alvorlige bivirkninger.

Klokkerene forudsigelser
Så langt er Julia S. Johansen og forskergruppen med bl.a. professor Børge Nordestgaard og Stig E. Bojesen endnu ikke. Men gruppen nåede et godt stykke vej, da de i december 2008 fik publiceret resultaterne af en anvendelse af blodprøven på 9.000 raske danskere i den såkaldte Østerbro-undersøgelse. Her viste det sig, at de ti pct. med højest koncentration af YKL-40 har tre gange så stor risiko for at udvikle kræft i mavetarmkanalen i de efterfølgende år. Og det resultat overraskede Børge Nordestgaard, der i mange år har arbejdet med befolkningsundersøgelsen på Østerbro.

»Jeg var skeptisk i begyndelsen, da jeg hørte om YKL-40, men jeg må sige, at resultaterne er overbevisende. Testen giver nærmest klokkerene forudsigelser af hvem, der får tarmkræft,« siger han.

Julia S. Johansen har været med til at opdage proteinet, som oprindeligt var i søgelyset som markør for aggressiv ledegigt. Undervejs opdagede forskerne, at nogle patienter blev ved med at have forhøjede koncentrationer, selv om ledegigten kom under kontrol, og det viste sig efterfølgende, at de patienter senere udviklede forskellige former for kræft. Men det nye fund udgør et markant spring fremad, at man kan påvise, at raske mennesker med forhøjet YKL-40 senere udvikler kræft.

»Vi har i tidligere undersøgelser vist, at proteinniveauet er forhøjet, når man har kræft, men det er aldrig før påvist, at proteinniveauet er forhøjet mange år, før kræftsygdommene viser sig,« siger Julia S. Johansen.

Forskerne kender endnu ikke proteinets præcise funktion, men Børge Nordestgaard peger på, at YKL-40 er lovende, fordi det produceres i eller omkring kræftcellerne, mens andre markører som C-reaktivt protein, som man i dag bruger til at få mistanke om kræft med, typisk produceres i leveren.

Kan bruges til screening
Opdagelsen betyder dog ikke, at befolkningen her og nu kan gå til deres læge og få taget en blodprøve ved mistanke om f.eks. tarmkræft, understreger Julia S. Johansen.

»Testen kan først bruges til andet end forskning, når den er blevet godkendt af myndighederne. Det vil i første omgang sige FDA (som er den amerikanske lægemiddelmyndighed, red.), og inden da skal andre undersøgelser bekræfte vores fund. Det vil formodentlig tage to-tre år. Men hvis resultaterne fortsat er positive, kan blodprøven bruges til at screene for tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen, galdevejene og mavesækken.«

Flere andre forskere herhjemme og i udlandet leder for tiden efter såkaldte biomarkører for kræft, og Julia S. Johansen håber, at det bliver muligt at sammensætte en pakke af undersøgelser, som tilsammen kan give et præcist billede af kræft-risikoen. For YKL-40 er ikke præcis nok endnu. Nogle patienter udvikler kræft i mavetarmkanalen uden forhøjet YKL-40, og man kan også have en forhøjet koncentration som følge af andre sygdomme, f.eks. leddegigt.

I Kræftens Bekæmpelse følger overlæge Iben Holten udviklingen med stor interesse, men hun er enig med Julia S. Johansen i, at der vil gå år, før biomarkørerne for alvor slår igennem som redskab til tidlig opsporing af kræft.

»Vi har et godt stykke vej endnu. Først skal der være nogle andre forskere, der viser, at det faktisk duer, og så skal de nye markører måles op mod de eksisterende. Hvis de skal bruges på screening, skal vi måle følsomheden omhyggeligt – både hvor gode de er til at finde dem, der har sygdommen, og dem der ikke har sygdommen. Det skal testes i stor skala på en stor usorteret gruppe, og det er ikke noget man lige gør. Men jeg tror bestemt, at de forskellige nye biomarkører er vejen frem.«

Ude på operationsgangene, hvor kirurgerne slås for at redde så mange af de ca. 3.500 mennesker, der årligt rammes af tarmkræft, vil man gerne have lidt mere fast grund under fødderne, før man råber hurra for de nye resultater. Professor Søren Laurberg fra Århus Sygehus peger på, at man forhåbentligt snart får indført screening for tarmkræft vha. en afføringsprøve, som har vist sig at være en pålidelig teknik.

»Der foregår meget spændende arbejde med forskellige biomarkører. Kun fremtidig forskning kan afgøre, om biomarkører kan erstatte de velkendte prøver, som har vist sig at virke,« siger Søren Laurberg.