Livreddende tjekliste på vej til danske sygehuse
Antallet af dødsfald som følge af utilsigtede hændelser under operationer kan reduceres med op til 40 pct. viser en global test af en ny tjekliste, som er udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det skriver BBC News.
»Safe Surgery Checklist« gennemgår trin for trin en procedure for at kontrollere, at operationen forløber korrekt. Blandt andet skal læger og sygeplejersker bekræfte patientens identitet, eventuelle allergier, indgrebets placering, sterilitet og risici som forventet blodtab.
19 punkter mod perfektion
Samlet hjælper 19 punkter fordelt før narkosen, før indgreb, og inden patienten forlader operationsstuen til at sikre imod infektioner og ’glemte’ instrumenter. Samtidig sparer tjeklisten andre patienter for pinefulde følgesygdomme og genindlæggelser, fordi et større antal operationer vil gå efter bogen.
WHO’s tjekliste indeholder 19 punkter fordelt på tre grupper: sign in, time out, sign out.
Tjeklisten er blevet testet af amerikanske forskere i otte storbyer verden over. Og frekvensen af større komplikationer har vist sig at falde fra 11 pct. til 7 pct. mens mængden af dødsfald går fra 1,5 pct. til 0,8 pct. Et fald på mere end 40 pct., der har imponeret projektets forskere.
Hvidovre vil bruge listen
Resultaterne, der er offentliggjort i New England Journal of Medicine, har fået det britiske patientsikkerhedsorgan (NPSA) til at kræve tjeklisten indført på alle hospitaler i England og Wales inden februar 2010, og nu har også Hvidovre Hospital, der er et af Danmarks største operations-sygehuse, valgt at reagere på de opsigtsvækkende tal. Det skriver Berlingske Tidende.
Hospitalet er gået i gang med at planlægge tjekforløb, der skal iværksættes om en måned på de kirurgiske afdelinger. Listen skal dermed erstatte en allerede eksisterende dansk 5-trins tjekliste, der har været brugt siden maj 2005 på hospitalerne i Hovedstadsregionen.
»Selvom vi i forvejen gennemfører mange af tjekpunkterne, forventer vi at se en klar reduktion i både dødelighed og i komplikationer,« siger Torben Mogensen, lægefaglig direktør på Hvidovre Hospital til Berlingske Tidende.
75 færre døde
»Hvis man tager tallene fra forskningsprojektet råt, vil det hos os svare til cirka 75 færre dødsfald efter kirurgi om året. Men det afhænger meget af de enkelte cases, for heldigvis er tallene små,« siger han.
Dansk Selskab for Patientdatasikkerhed står for selve pilottesten af tjeklisten på flere danske sygehuse, og vil derefter beslutte, om listen bør gøres landsdækkende.
»Men vi er allerede positivt stemt for at få den udbredt yderligere,« siger Vibeke Rischel, sundhedsfaglig konsulent til Dagens Medicin.
»Det vi gerne vil se på, i samarbejde med Hvidovre Hospital, er, om den danske oversættelse virker, og om vi skal tilføje eller fjerne nogle punkter i forhold til en dansk kontekst. WHO har lagt op til, at denne her tjekliste kan tilpasses lokale forhold på det enkelte sygehus eller fagområde. De har udviklet den, så den både skal kunne fungere på en klinik i Uganda og på et højteknologisk hospital i Danmark,« siger Vibeke Rischel.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
endnu een der vil forsøge at latterliggøre andres forsøg på positive forandringer? HH har været fremmelige mht øgningen af pt-sikkerhed. Måske har du ikke hørt om det, fordi det ej er indført endnu, men er grydeklart snart?
Lyder spændende......mærkeligt at man som ansat på operationsgangen på Hvidovre Hospital endnu ikke har hørt spor om dette.......
hi hi. jeg vil nu mene at WHO plejer at være rimelig grundige, før de går ud med anbefalinger : ). Old grummies og brokkefår.. skal vi nu ikke redde de ekstra uden al den modstand - i det mindste give det en chance..
Ja og så kan man da bruge tid på det. Hvad med at komme med lidt evidens for at det nuværende system ikke fungerer. Jeg har ikke som ansat oplevet det, men Hvidovre har måske en mere usikker identifikations procedure end resten af landet? Lad os få nogle tal på bordet fra de forskellige sygehuse og lad os se om der er noget at hente.
Ja, det er jo blot hvad man gør rundt omkring i forvejen... Men, lad da endelig Hvidovre profilere sig lidt på den konto.
Fler artiklar
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil

New England Journal of Medicine, online: A Surgical Safety Checklist to Reduce Morbidity and Mortality in a Global Population
Vand øger vægttab
Vi har i Næstved brugt Tjeklisten siden september 2009. Har lavet før og efter-undersøgelse og fundet en signifikant nedsat 30 dages postoperativ dødelighed på 35%.
På årsbasis 50 - 100 færre døde.
Vi arbejder videre med projektet og forventer at finde lige så markante resultater mht andre indikatorer, postoperative infektioner mv.
Sikker Kirurgi Tjeklisten virker, dette har vist sig både i WHO's globale undersøgelse med 8000 patienter og i vores lokale undersøgelse med 3000 patienter.
mvh Lars Halberg