Staten dropper sag mod Omniscan-producent
Omniscan-producenten GE Healthcare får ikke regningen for den danske stats erstatninger til danske patienter, der er blevet invalideret efter brug af kontrastmidlet Omniscan. Staten har opgivet at gå til domstolene.
Omniscan-skandalen
Læs alle Dagens Medicins artikler om kontrastmidlet Omniscan
Den danske stat vil ikke gå til domstolene for at forsøge at inddrive det tocifrede millionbeløb, som offentlige kasser har udbetalt i erstatninger til nyrepatienter, der har fået alvorlige eller dødelige bivirkninger, nefrogen systemisk fibrose (NSF), efter mr-scanning med kontrastmidlet Omniscan.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (kons.) har meddelt Folketingets Sundhedsudvalg, at han – efter indstilling fra Kammeradvokaten – har besluttet ikke at anlægge sag ved domstolene med krav om regres efter produktansvarsloven mod Omniscan-producenten GE Healthcare samt mod producenten af kontrastmidlet Magnevist, Bayer.
Sundhedsministeriet ønsker ikke at udtale sig om årsagen.
Lægelige eksperter har tidligere over for Dagens Medicin vurderet, at den danske stat ville stå svagt ved en eventuel retssag, i og med at staten og dens godkendende og tilsynsførende myndighed – Lægemiddelstyrelsen – selv har sagt god for Omniscan og midlets sikkerhed.
Patientforsikringen har aktuelt udbetalt godt 11 mio. kr. i erstatninger til ca. 20 NSF-patienter.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Martin Gregersen forlader Hillerød
Region Hovedstaden skal finde en ny direktør, der kan stå for at planlægge byggeriet af et nyt hospital syd for Hillerød. (8 september)Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil

Ny browserskandale: Læger kan ikke indberette arbejdsskader