Arbejdstilsynet returnerer stressplan fra psykiatrisk hospital
De ansatte på Psykiatrisk Hospital er ikke tilfredse med en plan, der skal forbedre arbejdsmiljøet på belastet afdeling.
Arbejdstilsynet har sendt en plan, der skal rette op på et stresset arbejdsmiljø på Afdeling N2 på Psykiatrisk Hospital i Risskov, tilbage til hospitalet. Det skriver Århus Stiftstidende.
De ansatte på afdelingen har ikke villet anderkende planen, fordi den efter deres mening ikke i tilstrækkelig omfang løser de grundlæggende problemer på afdelingen, hvor arbejdsmængden ifølge Arbejdstilsynet ikke svarer til ressourcerne.
»I en virksomhed skal ledelse og ansatte samarbejde om at løse den slags problemer, og da vi modtog en plan, som kun ledelsen havde underskrevet, og de ansatte gjorde opmærksom på, at de havde en række indsigelser, sendte vi sagen tilbage. Det er en god idé, at man igen sætter sig sammen og drøfter de ting, der ikke er enighed om,« siger Tove Ferm, leder af Arbejdstilsynet i området, til Århus Stiftstidende.
Hospitalet havde fået en nye frist indtil i fredags, men det lykkedes ikke at få en ny plan for et forbedret arbejdsmiljø klar.
Psykiatrisk Hospital Risskov har i tre år været plaget af elendigt arbejdsmiljø på sengeafdelingerne for depression og maniodepressive tilstande, hvor personalet er udbrændt, og mange er langtidssygemeldte.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret