Akupunktører: Vi vil have respekt for vores arbejde

Det er ikke kun hos den praktiserende læge, at danske patienter bliver tilbudt akupunktur mod alt fra smerter, hovedpine og astma til psykiske lidelser som stress, angst og depression.

Også på fødegangen, på fertilitetsklinikken, hos tandlægen, på opvågningsgangen og på kræftafdelingen er akupunktur mere eller mindre faste tilbud.

Alligevel findes der ingen tal på, hvor mange i sundhedsvæsenet der tilbyder akupunktur, hvor ofte de gør det, og hvad det koster det danske sundhedsvæsen. Der eksisterer heller ingen krav til deres uddannelse, ligesom der ikke eksisterer nogen retningslinjer for, hvornår akupunktur bør benyttes, og hvordan patienten skal oplyses om behandlingen i forhold til andre dokumenterede behandlinger.

Ingen regler
Det møder nu kritik fra Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSA).
»Når nu akupunktur er så udbredt i det danske sundhedsvæsen, så synes vi, at det ville være naturligt, at Sundhedsstyrelsen havde en holdning til det. Man taler så meget om patientsikkerhed og kvalitetsudvikling, men på det her område er der ingen regler overhovedet. Som det er nu, er det op til hver enkelt læge og afdeling at gøre op, hvornår de mener, at det er ansvarligt at bruge akupunktur« siger Elsebeth Lægaard, formand for DMSA.

Sundhedsstyrelsens eneste rolle i forhold til alternativ behandling og akupunktur i sundhedsvæsenet er alene at sørge for, at autorisationsloven ikke overtrædes, og at ingen patienter bringes i fare.

Mangel på respekt
Elsebeth Lægaard foreslår, at der bliver oprettet et registreringsregister, så det bliver muligt at få overblik over udbredelsen og lave kvalitetskontrol. Derudover ser hun gerne, at der stilles krav til akupunktøruddannelsen af de ansatte i sundhedsvæsnet.

»Hvad angår akupunktører, som ikke er sundhedsfagligt personale, så er der udarbejdet en vejledning for uddannelsen. Det er der ikke til læger, og det ser jeg som en mangel på respekt for det, vi gør. Det bliver set som noget, vi kan få lov at lege lidt med, uden at der bliver stillet krav til kvaliteten af vores arbejde,« siger hun.

Anne Mette Dons, chef for tilsyn i Sundhedsstyrelsen, mener ikke, at et registreringsregister er nødvendigt. Hun ser heller ingen grund til at indføre krav til lægernes uddannelse inden for akupunktur, som Sundhedsstyrelsen i 2007 vurderede som så ufarligt, at de fjernede kravet om lægelig supervision.

»En læge eller sygeplejerske har en autorisation, som han er hængt op på, og han kan i princippet risikere at miste sin autorisation, hvis han behandler folk uansvarligt eller er til fare for sine patienter. Det er tilstrækkeligt,« siger hun.

Skrappe norske regler
Sundhedsstyrelsens manglende interesse for akupunktur undrer Elsebeth Lægaard. Hun peger på, at Sosial- og Helsedirektoratet i Norge har udarbejdet en række skrappe krav til akupunktøruddannelsen af læger og sygeplejersker for at sikre patienterne den bedst mulige behandling.

Ifølge de norske regler skal en læge, der ønsker at arbejde med akupunktur som terapeutisk værktøj, følge 285 timers undervisning og bestå to eksamener for at blive certificeret. Læger, der vil bruge det som supplement på et begrænset område, skal tage et længere kursus inden for feltet.

Til sammenligning kan en dansk læge tilbyde akupunktur efter et enkelt aftenkursus.