Kristians blog

Historisk, hemmeligt møde
Et kæmpemøde om den fortvivlende økonomiske situati

Fredag 12 marts 2010

Det er ikke kun hos den praktiserende læge, at danske patienter bliver tilbudt akupunktur mod alt fra smerter, hovedpine og astma til psykiske lidelser som stress, angst og depression.

Også på fødegangen, på fertilitetsklinikken, hos tandlægen, på opvågningsgangen og på kræftafdelingen er akupunktur mere eller mindre faste tilbud.

Alligevel findes der ingen tal på, hvor mange i sundhedsvæsenet der tilbyder akupunktur, hvor ofte de gør det, og hvad det koster det danske sundhedsvæsen. Der eksisterer heller ingen krav til deres uddannelse, ligesom der ikke eksisterer nogen retningslinjer for, hvornår akupunktur bør benyttes, og hvordan patienten skal oplyses om behandlingen i forhold til andre dokumenterede behandlinger.

Ingen regler
Det møder nu kritik fra Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSA).
»Når nu akupunktur er så udbredt i det danske sundhedsvæsen, så synes vi, at det ville være naturligt, at Sundhedsstyrelsen havde en holdning til det. Man taler så meget om patientsikkerhed og kvalitetsudvikling, men på det her område er der ingen regler overhovedet. Som det er nu, er det op til hver enkelt læge og afdeling at gøre op, hvornår de mener, at det er ansvarligt at bruge akupunktur« siger Elsebeth Lægaard, formand for DMSA.

Sundhedsstyrelsens eneste rolle i forhold til alternativ behandling og akupunktur i sundhedsvæsenet er alene at sørge for, at autorisationsloven ikke overtrædes, og at ingen patienter bringes i fare.

Mangel på respekt
Elsebeth Lægaard foreslår, at der bliver oprettet et registreringsregister, så det bliver muligt at få overblik over udbredelsen og lave kvalitetskontrol. Derudover ser hun gerne, at der stilles krav til akupunktøruddannelsen af de ansatte i sundhedsvæsnet.

»Hvad angår akupunktører, som ikke er sundhedsfagligt personale, så er der udarbejdet en vejledning for uddannelsen. Det er der ikke til læger, og det ser jeg som en mangel på respekt for det, vi gør. Det bliver set som noget, vi kan få lov at lege lidt med, uden at der bliver stillet krav til kvaliteten af vores arbejde,« siger hun.

Anne Mette Dons, chef for tilsyn i Sundhedsstyrelsen, mener ikke, at et registreringsregister er nødvendigt. Hun ser heller ingen grund til at indføre krav til lægernes uddannelse inden for akupunktur, som Sundhedsstyrelsen i 2007 vurderede som så ufarligt, at de fjernede kravet om lægelig supervision.

»En læge eller sygeplejerske har en autorisation, som han er hængt op på, og han kan i princippet risikere at miste sin autorisation, hvis han behandler folk uansvarligt eller er til fare for sine patienter. Det er tilstrækkeligt,« siger hun.

Skrappe norske regler
Sundhedsstyrelsens manglende interesse for akupunktur undrer Elsebeth Lægaard. Hun peger på, at Sosial- og Helsedirektoratet i Norge har udarbejdet en række skrappe krav til akupunktøruddannelsen af læger og sygeplejersker for at sikre patienterne den bedst mulige behandling.

Ifølge de norske regler skal en læge, der ønsker at arbejde med akupunktur som terapeutisk værktøj, følge 285 timers undervisning og bestå to eksamener for at blive certificeret. Læger, der vil bruge det som supplement på et begrænset område, skal tage et længere kursus inden for feltet.

Til sammenligning kan en dansk læge tilbyde akupunktur efter et enkelt aftenkursus.

Gurli Kløvedal
gk@dagensmedicin.dk
 

Skriv en kommentar

Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.

Kommentarer

Indsendt af Amalie Skram, , 14:36, 16 maj 2009

Det der med om det er lovligt, hvis sygesikringen betaler er jeg i tvivl om, når jeg læser Dons's kommentar her på siden. Hun ved jo godt, at sygesikringen betaler ganske pæne summer for alternativ behandling udført hos praktiserende læger. Hvis hun ikke mener, det er mod aftalen mellem læger og dem der betaler dem, så betyder det vel, at det er lovligt?

Indsendt af Amalie skram, , 11:01, 16 maj 2009

Der er også klinik her i Københavnsområdet, hvor lægen reklamer på hjemmesiden med, at han er speciallæge i almen medicin, og så samtidig tilbyder de her injektioner mod demens til enorme summer. Han har gjort det nogle år - men der er vel ingen der bremser ham. (Jeg hørte om pårørende til patient, der troede at det måtte være veldokumenteret behandling når kittelklædt speciallæge stod for det... : ) )

Indsendt af Tommy Jørgensen, stud.med, Odense 17:00, 15 maj 2009

Lægens autorisation er ikke nogen garant for at der tilbydes relevant behandling. Der er ikke noget der forhindrer læger i at tilbyde patienten hvad som helst, så længe det ikke forværrer symptomerne eller forhaler relevant behandling, og han derfor kan blive dømt i en klagesag. Det gælder for panodil, akupunktur, homøopati, postevand, sukkerpiller, aromaterapi, lavastens-healing, krystalhealing, zoneterapi osv. Fx. er der en praksis her i Odense, drevet af Læge Birgit Aalborg Funch, som tilbyder homøopati, højdosis C-vitamin og mistelten mod cancer, chelationsbehandling mod arteriosclerose - alt sammen meget uetisk og forkert, men ikke ulovligt fordi hun er uddannet læge og forhåbentlig sørger for ikke at forhale den konventionelle behandling (som hun vel selv er klar over virker). Jeg kunne ikke se om hun får betaling fra sygesikringen når hun praktiserer som homøopat, for det kan til gengæld næppe være lovligt...

Indsendt af Amalie Skram, , 12:57, 15 maj 2009

Men hvad skulle et certifikat nytte? Hvis der ikke er forskel på alm og placeboakupunktur er det svært at se, hvad certifikatet ville sige noget om? Lægens autorisation hænger tilgengæld lægen op på, at der skal tilbydes god nok diagnostik og information om dokumenterede behandlingsmetoder.

Annonce:

 

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Hvordan håndteres tilbagefald af C. difficile-infektion?



Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Helgenæs/Mols (Danmark)
Pris: 3.900 kr. -4.900 kr. pr. uge | Oprettet: 2010-03-10
 


mar

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

02Diabetes: Klinisk Praksis og Nyeste Forskning
Seminaret præsenterer deltageren for den kliniske praksis med behandlingsanvisninger samt gennemgang af ...

03- 04 Kvalitetsledelse og intern audit i sundhedssektore
Første version af Den Danske Kvalitetsmodel er netop blevet overdraget til sygehusene, og dermed er der f...

05Overrækkelse af Hagedorn Prisen 2010
I forbindelse med det 5. årsmøde overrækker Dansk Selskab for Intern Medicin Hagedorn Prisen til professo...

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet