Markant stigning i type 1-diabetes hos børn

Stadig flere børn og unge under 15 år må indstille sig på en livslang kamp med type 1-diabetes.

På kun ti år er antallet af børn og unge med diabetes steget med 40 pct., og intet tyder på, at sygdommens fremmarch stopper.

Tidligere har mistanken rettet sig mod bl.a. den stadig hyppigere fedme og overvægt, men ny dansk forskning viser, at årsagerne skal findes andre steder. Et af de nye emner, som vækker interesse, er manglen på D-vitamin, oplyser speciallæge og ph.d. Jannet Svensson fra Glostrup Hospital.

I 2007 fik 252 børn og unge under 15 år konstateret type 1-diabetes, viser nye tal fra Dansk Børnediabetes Register.

Det er 100 flere end for ti år siden. Den samme udvikling ses overalt i den industrialiserede verden, men forskerne er stadig langt fra at kende årsagerne til sygdommens fremmarch.

»Vi har bl.a. undersøgt fedmestigningen, men den kan kun forklare en meget begrænset del af stigningen i type 1-diabetes. Tidligere har vi undersøgt betydningen af, at mødre bliver ældre og nyfødtes højere vægt, men heller ikke det kan forklare de sidste ti års stigning i forekomsten,« siger Jannet Svensson.

To hypoteser
Hun leder et større forskningsprojekt, der skal forsøge at finde årsagerne til stigningen i forekomsten af diabetes blandt børn og unge. Projektet er et samarbejde mellem børneafdelingerne på sygehusene i Gentofte og Glostrup, Steno Diabetes Center og Statens Serum Institut.

Forskerne arbejder ud fra to hypoteser. Den ene er den såkaldte hygiejnehypotese. Type 1-diabetes udløses af fejl i immunsystemet, som herefter går til angreb på de celler, der producerer insulin. Og derfor har man ligesom i jagten på årsagerne til allergi kigget på ændringerne i det miljø, børn vokser op i.

»Vores immunsystem bliver ikke stimuleret i samme omfang som tidligere på grund af bedre hygiejne og færre infektioner, og det kan betyde, at det tager længere tid at opbygge et effektivt forsvar. Og det kan måske være årsagen til, at immunsystemet i flere tilfælde ’vipper’ og fører til type 1-diabetes,« siger Jannet Svensson.

Forskernes anden indgangsvinkel er den såkaldte acceleratorhypotese, som tager udgangspunkt i, at vores livsstil kan belaste betacellerne og føre til, at de producerer mindre insulin.

»Teorien er, at vores måde at leve på stresser vores betaceller, der producerer insulin, og gør dem mere sårbare. Vi ved, at når blodsukkeret er højt, fungerer betacellerne dårligere. De går lettere i stykker, når de er på overarbejde. Når patienterne udvikler insulinresistens, får de mere aktive og derfor også mere følsomme celler. Og det accelererer sygdomsprocessen. Omvendt ser man, at cellerne falder til ro og i højere grad overlever, når blodsukkeret kommer ned.«

Jannet Svensson understreger, at der er holdepunkter for, at begge hypoteser kan spille en rolle – både det, der sker i immunsystemet, og den måde, vi lever på.

Tykke børn har mindre D-vitamin
Forskerne har senest kastet deres blik på mangel på D-vitamin som en mulig forklaring på væksten i diabetes hos børn og unge. D-vitamin har nemlig vist sig at have betydning for vores immunsystems funktion.

»Tidligere troede man, at D-vitamin kun spillede en rolle i forhold til knoglernes styrke. Men det viser sig, at D-vitamin har stor betydning for immunsystemets funktion. Fra dyrestudier ved vi, at dyr hurtigere får diabetes, hvis de mangler D-vitamin.«

D-vitamin er også interessant, fordi det passer ind i begge hypoteser, siger Jannet Svensson.

»Grunden til, at vi tror, at D-vitamin kan betyde noget, er også, at tykkere børn har mindre D-vitamin, fordi en del af det bliver fanget i fedtvævet, så kroppen har mindre til rådighed, uanset om det kommer fra sollys eller fra kosten. Dertil kommer, at man også har mindre D-vitamin til rådighed, hvis man er mindre fysisk aktiv. Vi ser, at unge mennesker bliver tykkere – både hos diabetikere og generelt. Jo mere overvægtig du er, jo mindre følsom er du for insulin, og jo mindre sportsaktiv du er, jo mindre følsom er du. Det medfører, at cellerne skal på overarbejde, og når de er det, og blodsukkeret er højt, kører den onde cirkel, der måske kan udløse sygdommen. På den måde er der et overlap mellem hypotesen om immunsystemet og hypotesen om livsstilsændringer som årsag til væksten i type 1-diabetes.«

For meget solcreme
Jannet Svensson peger også på den øgede brug af solcreme som årsag til D-vitaminmangel. Blot 15-20 minutter sol dækker flere dages behov for D-vitamin, påpeger hun.

Forskerne er nu i gang med at undersøge blodprøver fra børn med type 1-diabetes, som er debuteret inden for de seneste ti år, for D-vitamin-indholdet.

Ud over risikoen for alvorlige helbredsskader er type 1-diabetes en stor belastning for børn og unge. De skal måle blodsukker op til 12 gange om dagen, og derefter skal de sammen med forældrene vurdere behovet for insulin, som bl.a. afhænger af, hvor meget barnet spiser og bevæger sig.

Ca. 2.300 danske børn under 15 år har type 1-diabetes.