Nye strålekanoner begejstrer på Riget
To nye stereotaksiacceleratorer med høj præcision blev for en måned siden taget i brug på Rigshospitalets Radioterapiklinik. Resultater tegner lovende.
De nye avancerede strålekanoner er de første af sin art i Norden og skal give kræftpatienter hurtigere og bedre behandling.
De første kliniske resultater af teknikken ser tilfredsstillende ud, fortæller klinikchef på Radioterapiklinikken på Rigshospitalet Svend Aage Engelholm,
»Resultaterne viser, at vi kan nedsætte bivirkninger hos patienterne væsentligt – specielt patienter med prostatacancer – fordi vi kan gå betydeligt tættere på de kritiske organer, end vi kunne førhen. Vi har allerede lavet et par ’Mission Impossibles’, som vi ikke har kunnet lave tidligere,« siger Svend Aage Engelholm.
Hjernesvulstbehandling med færre bivirkninger
Næste fremstød bliver inden for behandling af patienter med svulster i hjernen.
Her er en af forbedringerne ved stereotaksien, at lægerne ikke længere behøver at skrue en ramme fast i kraniet på patienten under lokalbedøvelse men kan anvende en plasticmaske.
»Vi vil formentlig kunne give en langt bedre behandling af hjernesvulster, bl.a. får vi forskellige muligheder for at se, hvilke centre i hjernen vi vil ramme eller undgå, fordi vi med ’fiber track’, kan fremstille de enkelte nervebaner og se hvilke centre i hjernen, de rammer. Patienter med svulst i hjernen vil med denne teknik få helt nye muligheder for at få et bedre liv,« siger Svend Aage Engelholm.
Også patienter med svulster, der har bredt sig til rygraden, kan hjælpes af den nye teknik. Acceleratorerne anvendes desuden ved behandling af prostatacancer, visse typer af lungecancer og hoved/hals-cancer.
Regionsrådsformand glad for investeringerne
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) glæder sig over, at Rigshospitalet tager førertrøjen på i indsatsen for en bedre behandling.
»Det batter, at Region Hovedstaden investerer markant i mere og bedre apparatur til kræftbehandling. Investeringerne medfører ikke blot nedgang i ventetider, men giver også store kvalitetsløft i selve behandlingen og understøtter, at Rigshospitalet i dag på områder som f.eks. respirationsstyret behandling og billedstyret behandling kan være internationalt førende – til fordel for vores alvorligt syge patienter i hele landet,« siger hun i en pressemeddelelse.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret