OUH får ny direktør
Jens-Otto S. Jeppesen stopper efter 15 år som direktør på Odense Universitetshospital. Han afløses af Jane Kraglund.
Jane Kraglun står foran store udfordringer som direktør for OUH med et stort underskud og en bitter strid om etableringen af en intern vikarafdeling. Desuden venter forude byggeriet af et helt nyt universitetshospital i Odense.
Jane Kraglund bliver med det samme frigjort fra sine hidtidige opgaver som direktør inden for sundhedsområdet i Region Syddanmark, så hun kan tage del i arbejdet med OUH's fremtidige strategi.
»Jeg er meget glad for, at Jane Kraglund har sagt ja til at påtage sig den store ledelsesopgave det er, at styre en arbejdsplads med 11.000 ansatte. Med sin omfattende erfaring er jeg sikker på, at Jane Kraglund er den rette til at stå i spidsen for en fortsat udvikling af OUH‚« , siger Jens Elkjær, der er sundhedsdirektør i Region Syddanmark i en kommentar til udnævnelsen.
Den nye direktør står bl.a. foran store udfordringer med et stort underskud og en bitter strid om etableringen af en intern vikarafdeling. Desuden venter forude byggeriet af et helt nyt universitetshospital i Odense.
Jane Kraglund har været sundhedsdirektør i regionen, siden hun kom hertil fra en stilling som sundhedsdirektør i Sønderjyllands Amt. Og så har hun yderligere en fortid som sundhedsdirektør i Ribe Amt og administrationschef på Kolding Sygehus. Jane Kraglund er uddannet cand.scient.pol. ved Århus Universitet.
Jens-Otto S. Jeppesen skal lede en helt ny enhed for Velfærdsinnovation i Region Syddanmark.
Jens-Otto S. Jeppesen tiltræder 1. november 2009 en nye stilling som vicedirektør i Regional Udvikling i Region Syddanmark.
Her bliver han leder af en helt ny enhed for Velfærdsinnovation, der skal sikre, at Region Syddanmark kommer helt i front i forhold til at udvikle og anvende velfærdsteknologiske løsninger. Målet med den nyen enhed er at spotte teknologier, som kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere.
»Jeg har gennem nogen tid overvejet, om jeg skulle prøve kræfter med andre udfordringer end at være direktør for OUH. Netop sammenkoblingen mellem sundhedsvæsenet og erhvervslivet i forhold til erhvervsudviklingen har interesseret mig i de seneste år. Man kan altid diskutere, hvornår det rigtige tidspunkt er. Men da muligheden byder sig, har jeg valgt, at det skal være nu, siger Jens-Otto S. Jeppesen.
Afdelingschef Per Busk Sørensen konstitueres i stillingen som direktør i Region Syddanmark efter Jane Kraglund. Per Busk Sørensen er i dag chef for planlægnings- og udviklingsafdelingen i Region Syddanmarks sundhedsområde.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Dagens Medicin holder sommerpause