Ultralyden går nye veje

Radiologer, kardiologer, reumatologer og andre læger, der til daglig bruger ultralydsudstyr til diagnostik og undersøgelser, vil inden for det nærmeste år få adgang til et nyt, dansk-udviklet apparatur.

I modsætning til det eksisterende ultralydsapparatur vil den nye type udstyr kunne bruges til målinger i det vandrette plan – og dermed også parallelt med de blodkar, som ultralyd traditionelt oftest bruges til at måle på. Den nye metode til at anvende ultralyd på har indtil videre kun et engelsk navn: ’Transverse Oscillation’.

De foreløbige resultater af afprøvningen af udstyret peger på, at det bliver muligt at lave hurtigere og mere præcise undersøgelser, som det før har været umuligt eller svært at gennemføre. Udstyret er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), medikofirmaet B-K Medical og radiologisk afdeling på Rigshospitalet, med støtte fra Højteknologifonden.

Mere præcist
Læge Kristoffer Lindskov Hansen har i forbindelse med sit ph.d.-studium på radiologisk afdeling på Rigshospitalet deltaget i den tidlige afprøvning af ultralydsudstyret, hvor resultaterne er blevet sammenlignet med mr-scanninger. Han mener, at den nye måde at kunne anvende ultralyd på vil betyde mere præcise måleresultater.

På billedet ses forgreningen af halspulsåren. Nærmere undersøgelse af ultralydsbilledet viste, at dette område indeholder en hvirvel, og at denne evt. har at gøre med åreforkalkning i halspulsåren. Med den nye ultralydsmetode, ’Transverse Oscillation’, kan hvirvlen kvantificeres, det vil sige beskrives med tal. Pilene viser retning og hastighed på blodet i bevægelse.

»Vinkelafhængigheden har gjort det vanskeligt at stole på resultaterne. Det nye udstyr giver os nye muligheder, fordi det kan bruges uafhængigt af vinkel, og vi får et estimat, vi kan stole på. Vi behøver ikke korrigere resultaterne, som det nu er nødvendigt at gøre, når vi f.eks. skal måle blodgennemstrømning vinkelret på et kar. Vi vil præcist kunne måle volumenflow, det vil sige ml per minut, hvilket er problematisk med de konventionelle ultralydsmetoder, evaluere komplekse flowprofiler og måle blodflow, vi ikke før har kunnet se,« siger Kristoffer Lindskov Hansen. Han mener, at indførelse af det nye udstyr både vil gøre eksisterende ultralydsundersøgelser mere præcise og nemmere at udføre og samtidig åbne op for helt nye undersøgelser af blodgennemstrømning.

Turbulens i blodets flow — udtrykt i tal
»Vi vil f.eks. også kunne bruge det til at kvantificere turbulens i blodflow omkring forsnævringer på halspulsåren, blodflow i små blodkar, blodflow til transplanterede organer, i tumorer, hos nyfødte med hjertefejl, blodfordeling ved hjertets afslapningsfase og hvirvler omkring veneklapper. Hvor det i dag ofte er uklart, om turbulens omkring hjerteklapper er hensigtsmæssig eller ej, vil udstyret give nye muligheder for at afklare det,« vurderer Kristoffer Lindskov Hansen, der forventer, at det vil gå stærkt med en videreudvikling af udstyret, så det kan komme i rutinemæssig anvendelse.

Det bekræfter B-K Medicals ansvarlige for projektet, Bo Hansen, der er en del af ledelsen for firmaets udviklingsafdeling.

»Vi arbejder på højtryk for at integrere muligheden for at lave vandrette målinger af blodflow i en kommerciel ultralydsscanner. Forventningen nu er, at vi vil være klar med en model til foråret,« siger Bo Hansen.

Ud over Rigshospitalet med professor Michael Bachmann Nielsen som forskningsleder og B-K Medical har professor Jørgen Arendt Jensen, leder for den medikotekniske kandidatuddannelse på DTU, deltaget i udviklingen af den nye type ultralydsudstyr.