Nøglepersoner siger nej tak til vaccine mod influenza A
360.000 danskere i og uden for sundhedsvæsenet er udpeget som nøglepersoner, der skal modtage vaccine. Men mange vil sige nej tak
Relaterede artikler
Mere om Influenza A(H1N1)
Vaccinen mod influenza A (H1N1) er så småt på trapperne, og nu melder næste problem sig – hvem vil vaccineres? Ikke særlig mange, hvis man spørger Karsten Østergaard, bestyrelsesformand og medejer af Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS).
»Efter planlægning og afvikling af 12 sæsoner med massevaccinationer mod influenza er mit bedste bud, at omkring 30 pct. af personer i nøglefunktioner i øjeblikket vil lade sig vaccinere,« siger han.
DLVS er landets største vaccinationsbureau, som jævnligt er i kontakt med stat og kommuner med henblik på at vaccinere grupper af nøglepersoner. Det er på baggrund af tilbagemeldinger fra dem, at han kommer med det lave skøn.
En af de største grupper af nøglepersoner uden for sundhedsvæsenet er politiet med ca. 12.000 mand. Sekretariatsleder i Politiforbundet Hans Bundesen fortæller, at de får mange henvendelser fra politifolk, som er i tvivl om, hvorvidt de skal lade sig vaccinere.
»Fra Rigspolitiets side ligger der en form for pression for, at man skal lade sig vaccinere. Der går vi ind og understreger, at det er den enkeltes valg. De lægger krop til, og det må være op til dem selv at vurdere risikoen,« siger han og tilføjer, at flertallet af dem, han har talt med, ikke vil vaccineres.
Intet overblik
Der er ikke lavet meningsmålinger blandt danskerne, der undersøger, hvor mange af dem, der bliver tilbudt vaccinen, der vil tage imod den. Et nyligt offentliggjort studie fra Harvard School of Public Health viser dog, at kun fire ud af ti voksne amerikanere er sikre på, at de vil lade sig vaccinere.
Et studie foretaget af den svenske Socialstyrelsen er dog mere optimistisk. Her angav 70 pct., at de ville tage imod vaccinen, og Else Smith fra Sundhedsstyrelsens pandemigruppe håber, at det samme gør sig gældende i Danmark. Hun erkender dog, at tallet nok kan blive noget lavere.
Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd anbefaler deres medlemmer at lade sig vaccinere, men erkender dog blankt, at de intet overblik har over, hvor mange af deres medlemmer der vil tage imod vaccinen. Igen kan internationale tal måske give et fingerpeg. I en undersøgelse, offentliggjort i BMJ i august, blev 2.255 ansatte i sundhedsvæsenet i Hongkong spurgt, hvor mange der ville vaccineres mod influenza A – kun lidt over halvdelen sagde ja.
Et samfundsansvar
Ifølge Karsten Østergaard skyldes modstanden, at myndighederne længe har fokuseret på at fortælle, at det nye influenzavirus slet ikke er så farligt som først antaget.
»Mange forstår simpelthen ikke, hvorfor de skal vaccineres, når deres nærmeste familie ikke skal,« siger han. Læg dertil en generel modstand mod vacciner og frygten for bivirkninger i forbindelse med vaccinen.
Steffen Glismann, overlæge ved Statens Serum Institut, fortæller, at vi i juli-august havde et første bølgeskvulp af influenza A (H1N1). Nu mener han, at vi bør forberede os inden næste og formentlig større bølge, der nok kommer i løbet af et par måneder.
»Grunden til, at raske mennesker, der får det tilbudt, skal lade sig vaccinere, er at undgå, at mange mennesker lægger sig syge på samme tid og dermed lammer vigtige funktioner i samfundet. Ved at holde sig raske undgår de samtidig at fungere som smittebærere af sygdommen,« siger han. Glismann mener, at personer, som er blevet udpegede som nøglepersoner, har et særligt ansvar for at lade sig vaccinere.
»Vaccinen indeholder adjuvans, men det er ikke nyt og er afprøvet på 12.000 mennesker. De bivirkninger, vi har set, er ømhed, rødme og utilpashed. Og ja, den indeholder kviksølv – men i en mindre mængde, end man får af at spise en tunmad,« siger han.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Største problem er nok den totalt modstridende kommunikation om emnet - for at undgå smittespredning skal en læge,der undersøger en patient i almen praksis iklæde os en kostyme, som om det var en særlig ondskabsfuld variant af Ebola, og helst undersøge patienten hjemme - ofte til patientens store forundring og forlegenhed - "mon lægen er bange for influenza, hvad nu hvis jeg havde en farlig infektionssygdom". For at undgå smittespredning anbefales fornuftige hygieniske tiltag som håndvask mm til almenbefolkningen. Masser af patienter kan på denne tidspunkt have mulig influenza, så de iværksatte tiltag i praksis virker hverken rationelle eller realtistiske, hvis bare omfanget af epidemien var lidt større - blot patienten har feber og luftvejssymptomer kan det jo være influenza. Indsatsen skulle måske snarere gå på generelle hygieniske og logistiske tiltag i lægehuse, f.eks. adskille patienter med mulige smitsomme sygdomme fra udsatte patienter, f.eks. dem med kroniske lidelser, sørge for at møbler og legetøj rengøres/vaskes dagligt etc, optimere hygienen - og at læger melder sig syge når de selv har influenzalignende symptomer.
Steffen Glismann om vaccinen: "Og ja, den indeholder kviksølv - men i en mindre mængde end man får af at spise en tunmad.
For det første er denne nonchalante holdning til en nervegift virkelig forbløffende.
For det andet er de 2 ting ikke sammenlignelige. Der er stor forskel på at sprøjte etylkviksølv direkte ind i blodet og at få metylkviksølv fra fisk gennem munden.
Nyttigt indlæg i debatten fra norsk kollega:
Jeg støtter internasjonale og nasjonale helsemyndigheter i deres råd om å vaksinere gravide og andre risikopersoner mot svineinfluensa. Imidlertid bør gravide og andre risikopersoner ikke utsettes for en uprøvd vaksine med adjuvans og kvikksølv, skriver Bjørg Marit Andersen.
Bjørg Marit Andersen, professor dr.med.
I LØPET AV sommeren var Norge igjennom en moderat epidemi av pandemisk influensa; A(H1N1)v, også kalt svineinfluensa. Det var trolig ikke så mange som ble smittet ettersom det samtidig var mange luftveisinfeksjoner som ikke var influensa. Dessverre ble det ikke gjennomført god nok testing av pasienter slik at vi ikke helt vet hva som har skjedd til nå.
Imidlertid er seks mennesker i Norge til nå døde av svineinfluensa, og ingen av dem var eldre sykehjemspasienter i dårlig allmenntilstand, slik vi ser det ved vanlig sesonginfluensa. Dette skremmer; særlig informasjon om at en ung gravid kvinne var blant de seks døde.
Alvorlig influensasykdom og død blant gravide ble observert under Spanskesyken. Også i Gudbrandsdalen beskriver eldre i minnebøker at Spanskesyken var særlig farlig for gravide.
Forsiktighet overfor gravide
I USA er det nylig rapportert 28 dødsfall blant 100 gravide innlagt i intensivavdelinger med svineinfluensa, og gravide utgjør for tiden seks prosent av alle dødsfall av svineinfluensa i USA. Derfor har både Verdens Helseorganisasjon (WHO) og Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA gått sterkt ut med anbefalinger om å:
1) beskytte gravide mot smitte,
2) gi tidlig behandling ved mistanke om svineinfluensa - helst i løpet av de første 48 timene, og
3) vaksinere gravide mot svineinfluensa.
Særlig vaksinasjon har skapt debatt ettersom man vanligvis er forsiktig med alle typer medikamenter og vaksiner til gravide. I USA vaksineres det nå med en levende, attenuert virusvaksine som en inhalasjonsdose (dusj som pustes inn), noe som gravide og andre risikopasienter ikke får. De får i stedet en injeksjon av renset, drept virusvaksine med en vanlig dose virusantigen (15ug) uten adjuvans.
Adjuvans inneholder blant annet oljeholdig tilleggstoff - skvalen - for å øke antistoffproduksjonen og har vært diskutert som årsak til «Golfkrig-syndromet» i forbindelse med vaksiner. På grunn av usikkerhet rundt uheldige bivirkninger er adjuvans ikke tillatt i vaksiner i USA.
Minst åtte vaksiner er nå tilgjengelige på verdensbasis, og en del av dem er utprøvd - eller under utprøving. De fleste vaksineprodusentene (4) har laget vaksiner som inneholder høy dose virusantigen (15ug), som fremkaller en god immunrespons etter en dose hos voksne, og det er «rene vaksiner» som ikke inneholder adjuvans eller kvikksølvholdig konserveringsmiddel. Disse vaksinene leveres i ferdige endosepakninger. De er dyrere ettersom mer virusantigen er benyttet og siden de er i ferdigblandede endosepakninger der det er ofte nok med en dose.
Bivirkninger og forurensing
Den norske innkjøpte vaksinen fra GlaxoSmithKline; Pandemrix, inneholder derimot en meget lav dose virusantigen - den laveste av alle vaksiner i dag (3,8ug) - og er tilsatt den høyeste mengde adjuvans (ASO3-skvalen) samt kvikksølv (5-2,5ug pr. dose) og leveres i flerdosepakninger der man må blande løsninger før de settes, noe som øker risiko for forurensing.
På grunn av lav antigendose må to injeksjoner settes med tre ukers mellomrom. Dermed vil også to doser adjuvans og kvikksølv settes, noe som kan være uheldig med hensyn til bivirkninger.
Våre helsemyndigheter har gått ut med informasjon om at Pandemrix er som en vanlig sesonginfluensavaksine og inneholder det samme. Dette stemmer ikke ettersom sesongvaksinen inneholder fire ganger høyere dose virusantigen (15ug/virustype), ikke har adjuvans eller kvikksølv, og settes som en dose fra ferdigblandet endosepakning. Den rene sesongvaksinen kan også utløse bivirkninger, men alvorlige reaksjoner opptrer meget sjeldent.
Pandemrix er EU-godkjent sammen med en vaksine fra Novartis (Forcetria) som har mer virusantigen (7,5ug) og mindre adjuvans enn Pandemrix. Ingen av dem er utprøvd mot svineinfluensavirus. Pandemrix skal nå prøves ut på 9000 personer i 16 forskjellige prosjekter.
Bestillingen på denne vaksinen er stor; 400 millioner doser skal produseres for land i Europa og Canada. I produktdokumentasjonen for Pandemrix beskrives meget hyppige bivirkninger av vaksinen (en av ti eller hyppigere får bivirkninger av lokal eller generell karakter). Det advares dessuten mot å sette vaksinen samtidig med annen vaksine da bivirkningene kan bli intensivert.
Risikopasienter
Pandemrix er autorisert av European Medicines Agency under «exeptional circumstanses» ettersom det ikke har vært mulig å få full informasjon om vaksinen (pr. 5. oktober 2009). Det antas at helsemyndighetene i Norge venter med vaksinen inntil man får svar på noen av disse utprøvingene. Derimot har EU nylig godkjent en vaksine mot svineinfluensa uten adjuvans og dyrket på cellekulturer - ikke egg. (Celvapan, Baxter).
En ny runde med svineinfluensa er på gang i en rekke europeiske land, USA og andre steder i verden. Det er også tendens til økning i Norge ved import og smittespredning innenlands.
Det er dessuten tid for sesonginfluensa snart; den kommer i november og varer vanligvis til februar-mars. Mange får nå sin årlige influensavaksine, særlig eldre på sykehjem og risikopasienter med kroniske sykdommer. Denne vaksinen anbefales tatt nå.
Forholdsregler
Vaksinen mot svineinfluensa vil det fremdeles bli debatt og usikkerhet om. Men jeg støtter internasjonale og nasjonale helsemyndigheter i deres råd om å vaksinere gravide og andre risikopersoner mot svineinfluensa. Imidlertid bør gravide og andre risikopersoner ikke utsettes for en uprøvd vaksine som Pandemrix med adjuvans og kvikksølv. Til dette bør det skaffes til veie rene og effektive vaksiner uten adjuvans og konserveringsmiddel i endosepakninger - og med en slik antigenkonsentrasjon at en dose er nok. Dette burde også gjelde befolkningen som helhet.
Det beste tiltaket mot spredning av alvorlig influensasykdom er fremdeles at hver enkelt tenker god håndhygiene, at man hoster og nyser i et engangslommetørkle og vasker hendene etterpå, at man unngår å smitte familie og andre, og at man ikke utsetter seg selv for unødig smitte.
Det er også vesentlig at helsepersonell i og utenfor helseinstitusjoner beskytter seg mot smitte med riktig bruk av smittevernutstyr og at man stopper alle smitteveier med gode isolasjonstiltak.
klippet af
Dr. Allan fjelstrup, privatpraktiserende speciallæge, intern medicin.
Flere artikler om influenza A(H1N1)
Influenza A er farlig for gravideFlere artikler om livsstil/forebyggelse
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Producenten har ang. i aftalen med Sundhedsstyrelsen fraskrevet sig ethvert juridisk erstatningsansvar for vaccinens virkning og bivirkning.
Er dette juridiske tomrum udfyldt af anden aktør ?
Der flyver med argumenter for og imod - se fx. dagens UFL. Her ventileres nu Golf-krigssyndrom og polyradikulit.
Hvis en risikopatient rådes til vaccination af sin læge og får en alvorlig bivirkning nu eller senere, hvem har så ansvaret ?
Hvis en sygeplejerske, læge, politibetjent, IT- supporter, skraldemand lader sig vaccinere i " samfundets tjeneste " og bliver kronisk syg = må forlade sit erhverv, hvor ligger erstatningsansvaret ? Patientforsikring ? Staten eller arbejdsgiveren ?
Eller verfes pågældende af med, at " den skadelidte valgte jo selv " !
Hvor stor vil erstatningen i så fald blive enten som engangsbeløb eller livsvarig ydelse til folkepensionsalderen ?
Sålænge ovenstående ikke er afklaret, er det MEGET svært at råde både risikopatienterne og de ansatte målgrupper - samt vælge selv.
Venlig hilsen Bjarne Kaastrup, almen praksis.