Find ADHD-børnene i tide

De er vokset op i to vidt forskellige miljøer og har begge ADHD. Den kvindelig og mandlige patient, som overlæge Flemming Tived fra Psykiatrisk Center på Glostrup Sygehus har med på kurset om ADHD på Lægedage, har først for nyligt fået diagnose og behandling.

»Deres barndom og ungdom har været stærkt præget af ’det skjulte handikap’, som har styret deres liv i en uheldig drejning. Hvis de var blevet hjulpet som børn, kunne situationen have set anderledes ud,« siger han.

Kvinden har været igennem en traumatisk opvækst med incest, vold, utallige skoleskift og ophold i plejefamilie. Hendes mor har fire børn med tre forskellige mænd. Da kvinden som voksen har været på kontanthjælp et stykke tid og får tvangsfjernet sit barn, får en socialrådgiver i kommunen en mistanke til, at kvinden har ADHD. Gennem egen læge får hun en henvisning til Flemming Tived.

»Tidligere ville en behandler typisk antage, at miljøet var skyld i hendes urolige og umulige adfærd. Men i dag ved vi, at 80 procent af årsagerne til tilfældene er genetiske. Og i den kvindelige patients familie har en eller flere medlemmer højest sandsynligt ADHD eller bærer generne for det. Kvinden er i dag 25 år, får medicin, er startet på en uddannelse som langtidschauffør og har det langt bedre,« siger Flemming Tived.

Den anden patient er en mand i 30erne med kærlige forældre, der har støttet ham hele livet. Han er begavet men kunne på grund af manglende koncentration ikke fortsætte med uddannelse efter skoletiden. I ungdomsårene ender han i et hashmisbrug og får efterfølgende en psykose.

»Behandlerne på misbrugscenteret opdager ikke hans ADHD-træk i første omgang. For manden er yderst veltalende og intelligent, og det maskerer sygdommen, som egentlig er årsag til misbruget. I dag er han i behandling og studerer på DTU,« siger Flemming Tived.

Sygdommen kommer sjældent alene, men bliver ledsaget af misbrug, kriminalitet og andre psykiske lidelser. Derfor findes de voksne med ADHD ofte i misbrugscentrerne, de psykiatriske ambulatorier og i fængslerne. Hvis de får medicin bliver mange meget bedre fungerende i dagligdagen, og får lettere ved at lægge alkohol, stoffer og kriminaliteten på hylden. For at undgå, at det overhovedet ender så galt, skal sygdommen spores meget tidligt, helst i barndommen.