De forkerte børn bliver henvist til psykiatere

Professor Niels Bilenberg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense får henvist flere børn med ADHD end nogensinde før. Det sker gennem de praktiserende læger og skolernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). De fleste er seks-otte år, en alder hvor det bliver tydeligt, at de ikke kan koncentrere sig og sidde stille i en skolesammenhæng og derfor stikker ud fra mængden. Men cirka halvdelen af de børn, den ambulante klinik i Odense får henvist på grund af mistanke om ADHD, har ikke lidelsen.

»De kan være rigtig svære at opdage, fordi de minder om uartige unger. De er impulsive, svære at opdrage og har adfærdsforstyrrelse. Men det, lægerne og skolepsykologerne kan se på, er, hvordan børnene klarer sig generelt i hverdagen. For ADHD-børn har problemer i alle de sammenhænge, de indgår i, om det så er fodbold, skolegang eller når de ser tv,« siger han.

I alt har 2-3 procent af alle børn sygdommen, og udenlandske undersøgelser viser, at halvdelen af dem vokser fra det. ADHD er blevet lokaliseret til fortrinsvis at skyldes dysfunktion i hjernens pandelapper. Her styres evnerne til at strukturere, skabe overblik og koncentrere sig. Denne del af hjernen er først færdig med at udvikle sig helt op i 20 års alderen, og derfor er nogle af patienterne så heldige at blive mere eller mindre raske, mens resten lider af sygdommen hele deres liv.

Niels Bilenberg har svært ved at se, hvordan man kan undgå, at så mange børn uden ADHD bliver henvist. Og han vil hellere have for mange end for få. Hvis ADHD-børnene ikke bliver opdaget, risikerer de at få et liv med hash-misbrug, depression og andre psykiske sygdomme.

Medicinen kan gøre en stor forskel. ADHD-patienter producerer ikke nok af stoffet dopamin i hjernen, men medicin som methylphenidat (Ritalin) og atomoxetin (Strattera) forlænger virkningen af dopamin og noradrenalin, som er i hjernen, og begrænser dermed ADHD-børnenes symptomer.

»Virkningen af medicinen er en af de bedst dokumenterede inden for psykiatrisk behandling. De fleste patienter bliver roligere, mindre anspændte, kan bedre koncentrere sig og klarer sig bedre socialt,« siger han.