Socialdemokrat i spidsen for Region Sjælland
Region Sjælland skal have et supersygehus. Det fastslår et nyt flertal i regionsrådet.
Mere om Sjællands sygehusplan
Køge skal være Sjællands største sygehus
Sjælland vil skære ned på antallet af akutsygehuse
Region Sjælland bliver sat bagud i sygehusdrift
Uambitiøs plan, Sjælland. I må begynde forfra
Region Sjælland klar med ny sygehusplan
Sjællandske politikere trodser læger og styrelse
Lægekredsforeningen: Politikere overlader sorteper til lægerne
Socialdemokraternes spidskandidat i Region Sjælland Steen Bach Nielsen kunne i nat annoncere, at han med støtte fra Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti kan sætte sig på posten som regionsrådsformand, der står ledig efter Venstres nuværende regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard har forladt regional politik.
Prisen for at sætte sig på posten som regionsrådsformand var, at socialdemokraterne måtte give sig og nikke ja til at støtte et supersygehus i modsætning til en fremtid med mange små sygehuse. Ellers ville DF og SF ikke støtte Socialdemokraten Sten Bach Nielsen som ny regionsrådsformand, skriver Danmarks Radio.
Af konstitueringsaftalen fremgår, at regionen vil forsøge at få gennemført så meget som muligt af den oprindelige sygehusplan fra 2007 samtidig men, at den opfylder de væsentlige krav fra Sundhedsstyrelsen.
Desuden vil regionen opstille scenarier for, hvordan sjællænderne kan få et supersygehus. Aftalen kommer dog ikke nærmere på en beslutning, om det skal ske ved at udbygge et af de eksisterende akutsygehuse eller om der skal bygges et helt nyt sygehus.
Regionens sygehusplan fra 2007, der lagde op til at bevare samtlige 10 sygehuse og bevare akutberedskaber på seks af dem, blev stærk kritiseret af lægerne i region og har været hovedårsagen til, at regionen indtil videre kun har fået en meget lille andel af regeringens 25 mia. kr. til byggeri af nye sygehuse.
Embedsmændene i Region Sjælland fremlagde før sommer et forslag til en ny sygehusplan, som placerede regionens hovedsygehus i Køge.
Resultatet af valget i Region Sjælland betyder, at både Socialdemokraterne og Venstre er gået tilbage med henholdsvis to og en mandater, så begge partier nu har tolv mandater.
Også i Region Sjælland er SF valgets store vinder og går frem med fem mandater til i alt otte. Dansk Folkeparti vandt et mandat og har nu fem. De konservative fastholder deres tre mandater, mens de radikale mister et ud af to mandater.
Sygehusplan 2009
Embedsmændene i Region Sjælland fremlagde før sommer et forslag til en ny sygehusplan, som placerede regionens hovedsygehus i Køge.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Til beroligelse for Anonym-hæ-hæ bliver et supersygehus ikke færdigt i min funktionstid så for min skyld kan det ligge på Saltholm. Det var befolkningens behov der var i tankerne. Lægerne skal nok dukke op blot messehaglerne og altrene er store nok - så følger prestigen jo med. Det er set før.
Hvis Anonym-hæ-hæ ellers har fulgt med i udviklingen har man på intet tidspunkt efter Ærkebiskop Erik Juhl klaskede tavlerne med sine 10 ordrer i panden på regionerne spurgt menighederne = befolkningerne
( til orientering for Anonym-hæ-hæ er det dem der skal betale gildet og sør´me også dem vi er her for ) om DERES ønsker - det bliver hånligt kaldt sognerådspolitik. Proppen sprang af tønden i Region Midtjylland og det stinkende politiske indhold væltede ud i en grad så de ansvarlige er i fuld gang med at iføre sig bodsskjorterne og det gærer også fælt i Svendborg Sønderborg og andre steder, hvor man ikke har gidet høre efter befolkningen.
I virkeligheden var det gamle Regionsråd Sjælland nok mere i takt med fremtiden
I sin befippelse har skatteministeren opfundet nye afladsbreve i form af mobile lægeklinikker a la bogbusser i yderområderne - det er ligesom på Grønlands østkyst, der sejler man bare - samt ideer om private investorer der skal drive lægeklinikker med ansatte læger sammesteds - " det vil tiltrække de kvindelige læger " -, som der ikke er hjemmel for i overenskomsten ( set i Politikken ). Kvik minister må man sige !
Venstre " Det nære samfund " er blevet til Venstre " Det fjerne rådhus, den fjerne politistation, det fjerne dommerkontor, det fjerne eller ikke-eksisterende sygehus ". Nu er Paven rejst til Nato og Degnen render forvirret rundt mens han venter på kætterbålet om 2 år.
Venstres orakel Bertel Haarder er jo skurken i nuværende lægemangel, men når den er overstået ville det være hovedløst nu at nedlægge gode sygehuse en masse for så kan de fuldt bemandes igen - det glemmer man behændigt at fortælle befolkningen. Iøvrigt er bygningerne også næsten usælgelige.
Til orientering for Anonym-hæ-hæ er Regionerne i fuld gang med at genopfinde de døgnåbne BLANDEDE sygehuse - de kalder dem for " Sundhedshuse " - strøet med rund hånd hist og pist døgnbemandet med praktiserende læger.
De har dog både glemt financieringen, den daglige driftøkonomi og ikke mindst at spørge almen praksis om deres mening - typisk. Men heldigvis vrimler landet med praktiserende læger i deres bedste alder der kan yde " højt specialiseret behandling " i de nye sundheds-skadestuer - også kl. 3 om natten !
Med de afstande der er i Region Sjælland, vil det da være vanvittigt at lægge et nyt regionssupersygehus inden for en afstand af 50 km fra de øvrige supersygehuse i Hovedstadsområdet.
Ud mod sydvest med det!
Alternativt må man opgive tanken og slå Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen til Region Øst; således som det skulle ha' været gjort fra starten.
ja det ville være dejligt for en læge fra ringsted hæ hæ. det skal selvfølgelig ikke være læger, der står for beslutningen alene. men ærlig talt - det bliver nok sværere at få læger til at tage til ringsted end til køge. et lægetomt supersygehus er trods alt lidt handicappet.
For at blive i retorikken må man håbe, de nye fromme medlemmer i regionsrådet ser nøje på kortet INDEN de beslutter, hvor langt menigheden skal age med stude for at opnå den livgivende frelse i den nye superdomkirke !
Køge der er nybygget, men hvor størstedelen af menigheden er rødspætterne i Køge Bugt eller Ringsted, der bekvemt ligger midt i det hele med gode vejforbindelser til Slagelse, Næstved, Roskilde, Køge og rimelige til Holbæk.
Dette opdagede man forresten allerede i middelalderen.
Mon ikke Ringsteds borgmester kan finde et stykke jord et godt sted ?
Denne løsning kombineret med en udbygning af " Domkirken " i Nykøbing Falster
så beboerne på sydhavsøerne ikke blot må nøjes med " den sidste olie " på Storstrømsbroen forekommer nok mere spiselig for den samlede menighed
end den tørre oblat " made in Køge ".
At Slagelse, Næstved, Roskilde og Køge så må aflevere nogle af " relikvierne "
til Ringsted må vi tage med. I det gamle Vestsjællands Amt lå Slagelse og Holbæk jo i evig krig med hinanden om datidens relikvier. Det var vel ligeså mellem Køge og Roskilde.
Held og lykke med slagsmålene !
I den kristne tro er der mere glæde over en ny som bekender sig til denne tro end til alle de der allerede har denne - eller lidt i den retning. VI siger pænt tillykke til den socialdemokratiske omvæltning af deres hidtige tro til en mere brugbar og fremtidssikker opfattelse. Så er vi blot nogle stykker som HÅBER at det ikke bare er en døgnflue, men et ærligt ment øsnke om ET supersygehus i region Sjælland.
Flere artikler om politik
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Regionspolitiker forlader parti i vrede over Køge-model
tilbage til sporet: det er ikke kun pga nuværende rekrutteringsproblemer, at der argumenteres for færre større sygehuse. det er i høj grad meningen, at det også skal give folk i yderområderne lægefagligt tidssvarende behandling - og det har ændret sig, hvad der er af muligheder.
det er tydeligt for dem der har arbejdet på de største og de mindste sygehuse. der er meget stor forskel på, hvad der kan gøres, når patienten er kritisk dårlig og har behov for ekspertise.
det er vigtigt, at patienterne ved dette. det er også et spørgsmål om liv eller død for en mindre del af dem. det er ikke kun fordi, det i nogle år er svært at bemande de små sygehuse.