Kristians blog

Money for nothing
Hvis ikke en anden finansiering end skatter fører t

Fredag 3 september 2010

For at hjælpe patienter med psykiske problemer til psykolog vrider praktiserende læge Dorte Halkjær, Kastrup, reglerne så meget som muligt. Læger kan ifølge en aftale mellem sygesikringen og Dansk Psykolog Forening henvise, hvis patienten har været ude for en krise som et overfald, et dødsfald i nær familie eller en alvorlig sygdom. Det samme er siden marts 2008 gældende for depressionsramte mellem 18 og 37 år. Men Dorte Halkjær mener, at mulighederne for at henvise er urimelige og utilstrækkelige.

»Ordningen for henvisninger er firkantet og rammet ind i frygtelig arbitrære grænser. Det er dybt frustrerende ikke at kunne tilbyde patienterne den bedst mulige hjælp, når de lider af angst, tvangstanker eller har en depression, men er så uheldig at være under 18 eller over 37 år. 40-årige får også depressioner. Hvorfor skal de ikke have hjælp?« spørger hun.

Derfor vælger hun at granske patientens forhistorie eller symptomer for at undersøge, om patienten kan passe ind i en af de 10 kategorier, der giver ret til en henvisning.

»Hvis det lykkes at finde et punkt, der passer, så skriver jeg en henvisning. Også selv om patientens lidelse egentlig bunder i noget andet. Jeg mener ikke, at jeg omgår reglerne, men jeg bøjer dem, så patienter, der virkelig har behov, får den nødvendige hjælp, nemlig terapi i stedet for kun medicin. Ingen af de psykologer, jeg har henvist til, har anfægtet mine beslutninger, for jeg sender ikke patienter af sted, som blot har kærestesorger eller er lidt nedtrykte.«

Hvis en af hendes patienter f.eks. lider af angst, henviser hun under kategorien depression, fordi patienterne ofte har samme symptomer.

»Depression kan desuden gradbøjes. For hvad kom først? Mange ydre omstændigheder kan udløse en depression, men det kan også være depressionen, der får ens liv til at gå i en uheldig retning,« siger hun.

Svigter patienterne
Erik Holk, som er praktiserende læge i Odense, har flere gange siddet med henvisningslisten i hånden og undret sig over, hvorfor den er udformet, som den er.

»Ofte står jeg med ressourcesvage patienter, som lider af angst eller har en depression. De er måske over 37 år og har hverken venner at støtte sig til eller økonomi til at betale psykologtimer. Dem kan jeg ikke henvise, og kommunen giver meget sjældent et tilskud. Psykologbehandlingen ville ellers kunne holde dem på arbejdsmarkedet, men i stedet for svigter vi patienterne, og samfundet betaler for tabt arbejdskraft og sygedagpenge i stor stil«.

Fleksede med regler
Selv om en del praktiserende læger efteruddanner sig i kognitiv terapi, kræver behandlingen ofte et længere forløb, som ifølge Erik Holk er svært at gennemføre i almen praksis. For ham er det utilfredsstillende kun selv at tilbyde patienterne kortere samtaler og evt. medicin. Han har én gang valgt at flekse med henvisningsreglerne.

»I sommer havde jeg en patient, der led af angst. Jeg vidste, at den bedste løsning for hende var psykologhjælp. Hun havde depressive symptomer, så jeg lavede en psykologhenvisning på det grundlag, selv om angst var den egentlige årsag til hendes mentale tilstand. Jeg kunne ikke lade være. Hun havde virkelig behov, og jeg fik ingen indvendinger fra psykologen,« siger han.

Kender problemet
Hos Dansk Psykolog Forening er de bekendt med, at nogle læger henviser uden om reglerne, og det problem er ikke blevet mindre, efter at depression er kommet på listen, siger formand Roal Ulrichsen.

»Vi hører fra flere af vores medlemmer, at de til tider får forkerte eller ufuldstændige henvisninger fra lægerne. Enten henviser lægerne på forkert grundlag, eller også skriver de slet ikke, hvad patienter lider af. I nogle tilfælde når vi at fortælle patienterne, at deres henvisning ikke dur, mens vi andre gange først bliver opmærksomme på, at patienten er henvist på et forkert grundlag, når vi har haft mulighed for at tale med patienten i et stykke tid - og så er det nærmest uetisk at sende vedkommende hjem igen med beskeden om, at de alligevel ikke kan få tilskud til behandling,« siger han.

Han mener, at henvisningslisten bør ændres, fordi den langtfra svarer til behovet for psykologhjælp i befolkningen. Men samtidig understreger han, at læger såvel som psykologer skal overholde reglerne. De har et ansvar for aftalen med sygesikringen. Og ved at bøje og blande reglerne ødelægger de muligheden for senere at dokumentere behovene for behandling af de forskellige sygdomme.

Dansk Psykolog Forening har ikke registreret, hvor mange forkerte henvisninger de får fra lægerne.

Helene Chéret
dm@dagensmedicin.dk
 
Snart kan læger henvise for angst

Fra 2010 bliver det muligt for læger at henvise for angst. Der er afsat 25 mio. kr. til det. I øjeblikket forhandler danske regioner med Dansk Psykolog Forening om en aftale.

 
62.434 personer henvist
  • 62.434 personer blev henvist til psykolog og fik dermed tilskud til behandlingen i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Ud af dem blev 15.697 henvist under kategorien depression. Depressionsordningen har i samme periode kostet ca. 55 mio. kr. Danske Regioner vurderer, at depressioner koster det danske samfund 14 mia. kr. årligt.
  • En patient, som får en psykologhenvisning, får op til 12 konsultationer, hvor det offentlige betaler 60 pct. af behandlingen.
  • Psykologbehandling koster 700-900 kr. pr. gang.

Kilde: Kontoret for praksis- og lægeoverenskomster hos Danske Regioner

 

Skriv en kommentar

Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.

Kommentarer

Indsendt af Anonym 15:03, 4 december 2009

Jeg er bange for, at det at henvise på den måde får forkerte konsekvenser. Det er et faktum, at netop mange mennesker med lidelser i angstspektret er dem, der har størst behandlingsmæssig fordel af kognitiv adfærdsterapi udført af sufficient uddannet psykolog. Medicin kan ikke konkurrere i effektivitet. Det er veldokumenteret, at der er stor gevinst på diverse punkter inkl økonomi ved at disse mennesker skal have ordineret kognitiv adfærdsterapi - evt i gruppe, da det er billigere.

Så der er simpelthen gode argumenter for, at psykoterapi udført af mennesker med sufficient kompetence og rigtig psykoterapeutiske uddannelse er fuldstændig at sidestille med operation, medicin, fysioterapi mm - der ofte slet ikke har samme veldokumenterede effekt ved sygdom.
Så kæmp i stedet for at snige patienterne ind på falsk grundlag. Det er en patientgruppe, der godt kan bruge en hånd fra nogle læger, der vil råbe op på deres vegne. Og her er det nemt at være velargumenterende...

Annonce:

 

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Lymfeknuder blev større trods behandling



Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Torp i Blekinge (Sverige)
Pris: Fra 2450,-/uge | Oprettet: 2010-09-01
 
 


sep

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

06 8th SJRS Symposium & 11th NJPACS Symposium
PACS all over - then what ?? Regional chemotherapy and tumor ablation

06-10 Auditoruddannelse - Styrk dine kompetencer inden f
Uddannelsen er for dig, som ønsker at kunne dokumentere en systematisk tilgang til infektionshygiejne i s...

07 Patientforeningen Lungekræft inviterer til temamød
DR-journalist og studievært Lene Johansen er ordstyrer, når en række førende eksperter sætter fokus på be...

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet

Funktionsansvarlig overlæge, fagområde endokrinologi
Sygehus Vendsyssel,

Overlege
Nordlandssykehuset HF, Norge,

Specialeansvarlig overlæge, Reumatologisk afsnit, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive
Regionshospitalet Viborg, Skive,

Afdelingsledelse og overlæger
Roskilde Sygehus,

Produktspecialist med salgsansvar
Biogen Idec, København,

Ledende overlæge til Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers,

Barselsvikar til Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) i kontoret for IT og Kvalitet
Danske Regioner,

Deltidsansat koordinator - engageret medarbejder
DOC Gruppen, Hørshølm,

Reumatologiske overlæge søges
Privathospitalet Hamlet,

Speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri
CareMatch ApS,

Aleris Privathospitaler søger speciallæger
Aleris Privathospitaler, Hele landet,

2 sygeplejerskestillinger i Intensiv/opvågning snarest Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.
Syddanmark, Sønderborg

Sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Odense
Syddanmark, Odense

Sygehus Sønderjylland søger 2 afdelingslæger til Akut Medicinsk Visitations Afdeling (AMVA) i Sønderborg
Syddanmark, Sønderborg

Vil du være medarbejder i OUH's nye Vikarafdeling
Syddanmark, Odense

AFDELINGSLÆGE VED GYNÆKOLOGISK OBSTETRISK AFDELING D
Syddanmark, Odense

Introduktionsstilling Hudafdeling I og Allergicentret
Syddanmark, Odense

AMA - et godt sted at være
Syddanmark, Odense

Introduktionsstilling - Neurologisk Afdeling N, OUH
Syddanmark, Odense

Basissygeplejerske til Skadestue/Modtagelse/Afsnit O-1
Syddanmark, Odense,