Graviditeter beskytter mod kræft i livmoderen
Tidlig menstruation og sen overgangsalder øger risikoen for at få kræft i livmoderen, Graviditeter kan derimod reducere risikoen.
Antallet af en kvindens menstruationer gennem livet er med til at afgøre hendes risiko for at udvikle kræft i livmoderen, skriver cancer.dk.
En stor europæisk undersøgelse med over 300.000 deltagere bekræfter, at lang tids påvirkning af det kvindelige kønshormon østrogen øger risikoen for at få kræft i livmoderen.
Den viser, at risikoen for livmoderkræft især falder med antallet af graviditeter. For hvert års graviditet falder risikoen med 22 pct. Sen alder ved første menstruation og tidlig overgangsalder mindsker risikoen med 7-8 pct. pr. år. Det samme gør hvert års brug af p-piller.
Det er kendt, at østrogen har betydning for risikoen for at få kræft i livmoderen, men undersøgelsen har som noget nyt kunnet sætte præcise mere præcise tal på, hvor meget enkelte faktorer som overgangsalder, graviditeter og p-piller betyder.
»Men det er ikke noget, man som kvinde kan gøre så meget ved. Vi kan bare konstatere, at sådan er det. Vi er ikke skabt til at have så mange menstruationscyklusser. Vi får menstruation tidligere, går senere i overgangsalder og får ikke så mange børn,« siger Anne Tjønneland, der er afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og medforfatter til undersøgelsen, til cancer.dk
Forskerne bag undersøgelsen, der er offentliggjort i International Journal of Cancer, kan ikke bekræfte, at amning har en beskyttende effekt, når der blev justeret for selve graviditet. Når graviditeter virker beskyttende, skyldes det, at man ikke har menstruation og dermed ikke de svingninger i østrogenniveauet i kroppen, som menstruationscyklus medfører. Derudover afstøder man sandsynligvis celler, der kan have forstadier til kræft, i forbindelse med fødslen.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Seneste artikler om kvinden
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Unge kvinder dropper screening for kræft