Den farligste antipsykotiske medicin sælger bedst

For en gruppe af de svageste psykiatriske patienter kan det være ekstra farligt at vælge lægernes foretrukne antipsykotiske medicin, Zyprexa. Medicinen er populær til behandling i psykiatrien, men er samtidig i den kategori af antipsykotisk medicin, som giver størst vægtforøgelse og størst forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

37 pct. af den solgte antipsykotiske medicin i Danmark var i 2008 Zyprexa. Al antipsykotisk medicin øger risikoen for fysiske sygdomme, men Zyprexa er særlig slem og skal bruges med omtanke, påpeger Henrik Lublin, chef på psykiatrisk center i Glostrup og formand for forskningsudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab.

»Zyprexa bliver brugt alt for ureflekteret. Vi har i Region Hovedstaden fravalgt Zyprexa som førstevalg til patienter med debuterende skizofreni. Alle, der sættes i antipsykotisk behandling, skal have lavet en risikoprofil, så det er muligt at foretage en kvalificeret vurdering af præparat,« siger Henrik Lublin.
Stemplet som værst

Der bliver i dag brugt seks typer af antipsykotisk medicin, hvoraf to af typerne er vurderet til at forårsage størst problemer med det metaboliske syndrom, som er en samlet betegnelse for ophobningen af flere risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning og diabetes. Vurderingen er baseret på en amerikansk oversigtsartikel fra 2004, hvor olanzapin (Zyprexa) og clozapin blev stemplet som største syndere.

Der er foretaget mange studier af vægtforøgelse i forbindelse med brug af antipsykotisk medicin. Et stort amerikansk metastudie konkluderede allerede i 1999, at vægtforøgelsen ved brug af clozapin og olanzapin i ti uger var hhv. 4,45 kg. og 4,15 kg. Quetiapin og risperidon gav kun en ca. halvt så stor vægtforøgelse (2,1 kg.), mens de sidste to typer præparater begge lå under et kilo.

Ifølge Henrik Lublin er løsningen ikke at droppe Zyprexa. Der er behov for den brede vifte af præparater til at behandle psykotiske lidelser, men det er ingen undskyldning for at have fysiske lidelser med i overvejelserne, forklarer han.

»Zyprexa er velaccepteret af patienterne. Det er nemt at administrere, og bivirkningerne er mere langsigtede. Derfor er det forståeligt, at lægerne bruger det. Men det er uforståeligt, at man som professionel ikke tager de andre aspekter ind. Der er behov for efteruddannelse, for i undergruppen af patienter med metaboliske bivirkninger skal noget af forbruget flyttes væk fra Zyprexa,« siger Henrik Lublin.

Mens Zyprexa nogle steder bliver brugt som førstevalg af præparat, selv om patienterne altså er i risikogruppen for det metaboliske syndrom, så bliver clozapin kun brugt til en bestemt type patienter, hvor de andre typer af antipsykotisk medicin viser sig ikke at virke. I nogle tilfælde må man acceptere, at medicinen samtidig giver forhøjet risiko for bivirkninger, som så skal monitoreres tæt, mener Henrik Lublin.

Flere advarsler
Institut for Rationel Farmakoterapi advarer på hjemmesiden mod at bruge Zyprexa til patienter, som er i risikogruppen for at udvikle det metaboliske syndrom. I Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler fra 1997 står der bl.a., at alle patienter bør risikovurderes for hjerte-kar-sygdomme, før lægerne udskriver antipsykotisk medicin, og at der som minimum bør foreligge EKG før behandlingsstart.

Men selv hvis lægerne følger disse anbefalinger, kan det i sidste ende være, at de ender med at udskrive Zyprexa, forklarer Ulla Bartels, overlæge på psykiatrisk skadestue i Risskov.

»Vi er meget opmærksomme på, at Zyprexa har bivirkninger i form af stor vægtforøgelse. Men de andre præparater har måske andre bivirkninger, og præparatet virker så godt for nogle patienter, at de accepterer, at de bliver for tykke,« siger hun.

Hun understreger, at de på Risskov Psykiatrisk Hospital forsøger at tjekke patienternes fysiske tilstand mindst hvert år, hvis de tager antipsykotisk medicin. Men hvis patienter f.eks. nægter at få taget blodprøver, må lægerne ofte fortsætte med en bestemt medicin, uden at de kender medicinens påvirkning af patienten, forklarer Ulla Bartels.