Psykisk syge dør 15-20 år for tidligt

Hvis en gruppe unge mænd i 20’erne får skizofreni, kan de forvente at leve i gennemsnit ca. 20 år kortere end deres jævnaldrende, psykisk raske mænd. Nogle af dem vil begå selvmord, men deres forkortede levetid skyldes først og fremmest, at de har mange flere og mere alvorlige fysiske sygdomme – særligt hjertekar-sygdomme og diabetes.

Det viser de foreløbige resultater fra en stor, nordisk registerundersøgelse af overdødelighed og forventet levetid for forskellige grupper af psykiatriske patienter. Afhængigt af diagnose kan psykisk syge patienter forvente at leve 15-20 år kortere.

Værst ser det ud for skizofrenipatienter, men overdødeligheden findes ved samtlige diagnostiske grupper, påpeger førstefatter Merete Nordentoft. Hun er til daglig overlæge på psykiatrisk center på Bispebjerg Hospital.

»De fysiske sygdomme spiller en betydelig rolle og kan forklare ca. halvdelen af overdødeligheden for de psykisk syge patienter. Der er behov for mere systematiske tilbud og et bedre samarbejde mellem psykiatrien, de somatiske afdelinger og de praktiserende læger,« siger hun.

Undersøgelsen, som endnu ikke er offentliggjort, dokumenterer, at de fysiske risikofaktorer fylder unødvendigt meget i dødsstatistikkerne for denne gruppe patienter. Det mener Henrik Lublin, som er formand for forskningsudvalget under Dansk Psykiatrisk Selskab og centerchef på psykiatrisk center i Glostrup.

»Det er helt uacceptabelt, at denne patientgruppe dør så meget tidligere på grund af fysiske sygdomme. Patienterne er ikke i stand til at gøre noget ved det på egen hånd, og fagfolkene har ikke været påpasselige nok med at monitorere patienterne,« siger Henrik Lublin.

Saml psykiatri og somatik
En af grundene til, at de fysiske sygdomme bliver overset, er, at sundhedsvæsenet er skruet sammen til at tænke psykiske og somatiske lidelser som to helt forskellige ansvarsområder, mener Ulla Bartels, som er overlæge på psykiatrisk skadestue i Risskov.

Hendes arbejdsplads ligger ca. fem km fra den skadestue, hvor alle de somatiske patienter i Århus og omegn kommer. Hun diagnosticerer mange psykiatriske patienter med sukkersyge, hjerteproblemer eller en hjernesvulst og ville ønske, hun kunne sende dem i behandling i næste lokale.

Afstanden gør, at hun må sende svage patienter ud på landevejen og igennem det normale henvisningssystem via de praktiserende læger. Men ofte dukker patienterne ikke op og er ikke i stand til at holde aftaler.

»Vi er nødt til at have mere øje på denne gruppe patienter. Specielt de skizofrene patienter, som har en dårlig kropsopfattelse og svært ved at klage over symptomer. En løsning er at samle psykiatrien og somatikken mere. Der er stadig behov for specialafdelinger i psykiatrien, hvis man f.eks. opretter en fælles skadestue, men til gengæld er vi sikre på, at de får undersøgt hjertet lige så kvalificeret som andre patienter.«

Burde indlægge mere
Hun forklarer, at læger og sygeplejersker på de somatiske sygehuse kan have svært ved at tale med patienterne og ikke tager deres fysiske lidelser alvorligt. Løsningen er mere samarbejde om en gruppe patienter, der er ramt hårdt af, at sundhedsvæsenet i så høj grad er gået over til ambulant behandling, forklarer Ulla Bartels.

»Når de psykiatriske patienter går ambulant til læge eller er på en boinstitution, er det svært at få gennemført de undersøgelser, de har behov for. Man burde indlægge flere for at sikre, at de får behandling, men det er sundhedsvæsenet jo ikke gearet til,« siger hun.

Samarbejdet mellem psykiatrien i Risskov og de somatiske sygehuse i Århus foregår i dag på den måde, at Ulla Bartels eller en kollega bruger et par formiddage hver anden uge på at tilse de psykiatriske patienter, der er indlagt på sygehusene. På samme måde bruger forskellige læger inden for somatikken et par formiddage hver anden uge på skadestuen i Risskov. Der er dog behov for et helt andet målrettet fokus på alle patienterne, hvis man skal bryde den henvisningsbarriere, som er mellem det psykiatriske og det somatiske sundhedsvæsen, mener Ulla Bartels.

Første skridt
Det første lille skridt for at øge opmærksomheden på de psykiatriske patienters fysiske tilstand blev taget i november, hvor psykiaterne mødtes med repræsentanter for de praktiserende læger, kardiologerne og endokrinologerne. Et vigtigt resultat af mødet er, at kvalitetsmålingen af skizofrenibehandling via Det Nationale Indikator Projekt (NIP) fra nytår er blevet udvidet. Afdelingerne bliver nu målt på, om de registrerer, hvor højt patienternes BMI, blodtryk, blodsukker og fedt- og kolesteroltal er. Tidligere er afdelingerne kun blevet målt på, om de undersøger patienterne for fysiske sygdomme.

Henrik Lublin fra Dansk Psykiatrisk Selskabs forskningsudvalg tror, at det også vil komme andre psykiatriske patienter til gode, fordi lægerne begynder at have fokus på området.

»Vi tager her et afgørende skridt, som uundgåeligt kommer til at redde liv. Det bliver et krav fra ledelsen at registrere, og derfor er man mere opmærksom på at intervenere,« siger Henrik Lublin.