IRF: Paracetamol bedst mod slidgigt

Når landets ca. 800.000 slidgigtpatienter skal smertedækkes, er de såkaldte NSAID-præparater, populært kaldet gigtmedicin, det foretrukne præparat hos både patienter og de praktiserende læger. Men med Institut for Rationel Farmakoterapis nyligt opdaterede rekommandationsliste for området bliver det endegyldigt slået fast, at ingen af de forskellige NSAID-præparater kan rekommanderes uden forbehold, da de har for mange bivirkninger, og paracetamol ofte virker lige så godt med færre bivirkninger.

»Vi anbefaler først og fremmest paracetamol. Produktnavnet er ligegyldigt, så man kan lige så godt købe det billigste, da de er lige gode alle sammen. Rekommandationen gælder ikke-alkoholiske voksne med normal lever, og man skal blot huske, at dosis ikke må overstige fire gram paracetamol totalt i døgnet,« siger institutchef Steffen Thirstrup, Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF).

Ifølge et Cochrane-review af paracetamols effekt ved artrose viste det sig, at selv om paracetamol havde mindre effekt end NSAID ved både smertereduktion og funktionel status, var de absolutte forskelle relativt små. Til gengæld var bivirkningerne ved paracetamol markant færre, og derfor betaler man som patient en betænkelig høj pris for den forholdsvis lille smertestillende effekt, siger Steffen Thirstrup.

»Flere undersøgelser viser, at langtidsbehandling med NSAID bør undgås, da risikoen for bivirkning er høj. Især for de ældre, som jo typisk er dem, der lider af slidgigt. NSAID-præparaterne har mange bivirkninger, og patienter, der indtager dem, løber en relativt høj risiko for at udvikle mavesår og blødninger i den øvre del af maven og tolvfingertarmen. Desuden tyder meget på, at de typer NSAID, der selv i beskedent omfang hæmmer COX-2, også har hjerte-kar-bivirkninger. For at opnå tilstrækkelig smertedækning skal man desuden op på mellem 800 og 1.200 mg i døgnet. Derfor mener vi ikke, at det som udgangspunkt er produkter, man som praktiserende læge kan anbefale sine slidgigtpatienter,« siger institutchefen.

Patienternes vaner
Formanden for PLO, Henrik Dibbern, tager den opdaterede rekommandationsliste meget alvorligt, men forudser også, at det bliver et langt, sejt træk at få ændret patienternes vaner.
»Som praktiserende læger skal vi selvfølgelig reagere på dette. Og især fordi NSAID-præparaterne er meget anvendte til slidgigtpatienter. Vi må indse, at vi aldrig kan behandle denne patientgruppe til smertefrihed, og mange af dem har taget NSAID-præparaterne som supplement til paracetamol i årevis og vil derfor helst ikke give slip,« siger Henrik Dibbern.

Institutchef Steffen Thirstrup er helt klar over, at mange slidgigtpatienter kun modvilligt eller måske slet ikke vil følge rekommandationerne.

»Men nogle gange handler det også om forventningsafstemning. Mange patienter tager piller og holder op, hvorefter de får ondt og tager piller igen. I stedet burde de smertedækkes jævnt og ordentligt døgnet igennem. Det er også klart, at nogle slidgigtpatienter ikke kan klare en dagligdag kun på paracetamol, og så må man ty til NSAID, men ikke uden at tænke sig om og med alvorlig tanke på bivirkningerne,« siger Steffen Thirstrup.

Glukosamin
IRF vender også tommelfingeren nedad, når det gælder mere alternative præparater som glukosamin og hyaluronsyre.

»Som det fremgår af rekommandationslisten, er dokumentationen for glukosamins virkning meget begrænset. De første, positive studier havde metodiske problemer, og de seneste synes at vise, at effekten er lig placeboeffekten. Så den er beskeden, hvis den overhovedet er til stede, hvorfor det ikke er noget, jeg mener, man seriøst kan anbefale,« siger Steffen Thirstrup.