Yngre læger vil føre kniven, ikke ordinere medicin

Fra første dag, den kliniske basisuddannelse går i gang, starter nedtællingen. Inden for de næste fire år, helt præcis 1.451 dage, skal den enkelte læge have besluttet, i hvilken retning karrierepilen peger, og være påbegyndt et hoveduddannelsesforløb – ellers mister hun retten til at blive speciallæge. Det dikterer den forhadte fire-årsregel, som blev indført i 2008. Nyuddannede læger er derfor nødt til at udvise en helt anden form for målrettethed end deres ældre kolleger, som har kunnet bruge årevis, ja til tider årtier, på at kvalificere sig til det helt rigtige hoveduddannelsesforløb.

Via et dyk i den database, der registrerer opslåede hoveduddannelsesforløb i uddannelsesregionerne Øst, Nord og Syd, giver vi her et overblik over, hvilke specialer der er rift om, og hvilke der giver frit valg på alle hylder.

Plastikkirurgi i top
Tre ord kendetegner de hoveduddannelsesforløb, som var mest søgt i 2009: Kvinder, børn og hurtige resultater på operationsbordet. De kirurgiske specialer ligger klart i toppen af de yngre lægers ønskeliste, og topscorer er plastikkirurgi, som havde næsten fire gange flere ansøgere, end der var opslåede stillinger.

Ud over kirurgien er anæstesien og pædiatrien særdeles populære og har hver især nær ved tre gange flere ansøgere end opslåede stillinger. Det eneste medicinske speciale på top-10 listen er kardiologien, som på landsplan havde 113 pct. flere ansøgere end opslåede stillinger. Længere nede på listen, men stadig med næsten dobbelt så mange ansøgere som stillinger, findes gynækologien og obstetrikken, og på tiendepladsen sniger et klinisk speciale sig ind – klinisk mikrobiologi havde sidste år 67 pct. flere ansøgninger end opslåede stillinger.

Hård kamp i Øst
Dykker man en tand længere ned i tallene, er der på landsplan stor forskel på, hvilke hovedforløb der er de mest søgte.

Er drømmespecialet plastikkirurgi, forøges chancerne således betragteligt, hvis man søger i videreuddannelsesregion Nord, der dækker hospitaler i Region Midt- og Nordjylland. Her var der otte ansøgere til to stillinger. I Syd, der dækker Region Syddanmark, var der seks om en stilling, og i Øst, som dækker Region Hovedstaden og Sjælland, var der 11 ansøgere om to stillinger.

Samme billede viser sig inden for pædiatrien. Her kæmpede 40 ansøgere om 12 stillinger i København og på Sjælland, mens der i Midt- og Nordjylland var blot 18 ansøgere om 11 stillinger, og en forblev ubesat. Det samme gør sig gældende inden for kirurgien, hvor antallet af ansøgere på Sjælland og i hovedstaden var dobbelt så stort som antallet af stillinger. I Syd-, Midt- og Nordjylland stod der til gengæld otte pladser ubesat.

Medicin et hit i Nord
Et blik på tallene slår hurtigt fast, at de medicinske specialer på landsplan har mere end almindeligt svært ved at tiltrække de yngre læger. Værst står det til for geriatrien, som sidste år kun fik besat en tredjedel af de opslåede hoveduddannelsesforløb, og for fem ud af ni interne medicinske specialer står over halvdelen af hoveduddannelsesforløbene ubesatte.

Men også her er der regionale forskelle. Er det medicinen, man vil, er det faktisk lettere at få sine specialedrømme opfyldt, hvis man tager til Østdanmark end i resten af landet. Hvad angår kardiologi var der i Nord fire gange flere ansøgere end de syv hoveduddannelsesforløb, der blev slået op, og også i Syd blev hovedforløbene revet væk. Til sammenligning blev der sidste år opslået ti forløb i Øst og antallet af ansøgere var… nul.

Tallene viser som en generel tendens, at de medicinske specialer har det værste ry i Øst, hvor under en fjerdedel af i alt 41 opslåede hovedforløb inden for de ni interne medicinske specialer blev besat. I Syd var tallet 60 pct., og i Nord blev otte ud af ti opslåede hoveduddannelsesforløb inden for den interne medicin besat.