Behov for standardiserede ultralydsundersøgelser
Et ph.d.-studie viser, at en standardisering af de meget anvendte farvedoppler-ultralydsmålinger ikke blot vil hæve kvaliteten, men også give bedre sammenligningsgrundlag af patientens tilstand fra gang til gang.
I løbet af de seneste ti år har de såkaldte farvedoppler-ultralydsmålinger vundet stor udbredelse ved diagnosticering og vurdering af sygdomsangrebets omfang hos leddegigtpatienter. Ved en farvedopplermåling måles blodgennemstrømningen i ledslimhinden, hvormed man får et billede af sygdomsaktivitetens omfang.
Metoden har vist større følsomhed end kliniske vurderinger af leddene, men trods sin markante udbredelse er meget omkring pålideligheden af disse Doppler-ultralydsmålinger stadig uafklaret, fortæller fysioterapeut Karen Ellegaard, der sidste år forsvarede sin ph.d.-afhandling om netop dette emne.
»Det gode ved ultralydsmålingen er, at du får et billede af situationen her og nu. Men hvis ikke du er sikker på, at du måler samme sted i leddet hver eneste gang, bliver det sværere at foretage en vurdering af eventuelle ændringer i sygdomsaktivitet mellem de enkelte undersøgelser, da en forskel i mængden af doppleraktivitet blot kan skyldes, at målingen foregår et andet sted i leddet. Det er synd for metoden, for jeg er overbevist om, at jo mere præcis man er, desto mere pålidelige resultater opnår man ved denne form for undersøgelse. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt at udfærdige en standardisering, så man f.eks. skal have bestemte anatomiske ’landmarks’ i scanningsbilledet hver gang,« siger Karen Ellegaard.
I sit studie undersøgte Karen Ellegaard bl.a. også, om det overhovedet synes muligt at indføre disse standardiserede ultralydsundersøgelser.
»Vores erfaring blev, at det er forholdsvis nemt at lære at udføre standardiserede scanninger. I studiet undersøgte vi indlæringsforløbet hos ti reumatologer. De blev oplært i en standardiseret ultralydsundersøgelse af hånd og fingerled. Det viste sig, at de hurtigt opnåede gode færdigheder. Samtidig fandt vi ud af, at deres forkundskaber ikke betød noget for, hvor hurtigt de opnåede disse færdigheder,« siger Karen Ellegaard og tilføjer, at hendes ph.d.-studie også har vist, at reproducerbarheden af doppler-ultralydsundersøgelser er rigtig god, hvis man foretager en systematisk billedindsamling og billedanalyse.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Seneste artikler om gigt
Her ser du (måske) lægernes nye formand
Det ligner endnu en gang en dyst mellem Yngre Læger om at blive Jens Winther Jensens efterfølger. (12 marts)Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Mikkel Østergaard bliver professor i reumatologi