Influenzaberedskabet skal til eftersyn
Sundhedsstyrelsen og WHO skal være bedre til at forhåndsvurdere smitsomhed og dødelighed ved pandemier, siger Sundhedsstyrelsens forebyggelseschef.
Tema: Influenza A(H1N1)
»Der er ingen tvivl om, at der er behov for et mere nuanceret beredskab. Vi er allerede i gang. Vi kommer til at revurdere pandemiplanen, og der bliver masser af evalueringer, « siger forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen Else Smith til fagbladet Ingeniøren.
Generelt blev H1N1-pandemien vurderet farligere, end den viste sig at være. Sundhedsstyrelsen forventede, at dødeligheden ville være to procent af de smittede. I alt er 33 danskere døde under epidemien, mens Statens Serum Insitut anslår, at 500.000 danskere blev smittet under epidemien.
Revurderingen, som Else Smith lægger op til, skal gøre beredskabet mere smidigt og nuanceret i forhold til den enkelte pandemi.
Hun kritiserer i den forbindelse WHO for at arbejde med en for firkantet vaccinekontrakt og en ensartet opfattelse af pandemiens effekt i de enkelte lande.
» Vi bliver nødt til at se på, om der er tale om dig og mig, eller om det er afkræftede folk. Det må WHO tage på sin kappe, selv om de gerne vil tale med en enkelt stemme til alverdens befolkninger. De bliver nødt til at arbejde med det, for det handler jo også om troværdighed. Det er okay at sige, at infektioner udspiller sig forskelligt i forskellige samfund, « siger Else Smith.
H1N1-pandemien havde et så mildt forløb i Danmark, at der nu står to millioner doser vaccine ubrugte hen. Myndighederne har derfor indgået en aftale med producenten GlaxoSmithKline om at sende 900.000 doser tilbage.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Flere artikler om H1N1
Narkolepsi-ekspert: Rolig nu |
Alvorlige bivirkninger ved influenzavaccine undersøges |
WHO: Pandemien er slut |
Biokemisk trick gjorde H1N1 farlig |
Ny sæsonvaccine beskytter også mod H1N1 |
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Narkolepsi-ekspert: Rolig nu